UNGARN | Bemyndigelsesloven, der trådte i kraft den 31. marts 2020, giver den ungarske regering med premierminister, Viktor Orbán i spidsen, lov til at foretage kontroversielle ændringer i lovgivningen. Kritikere mener, at dette sker på bekostning af kvinders og LGBT+-personers rettigheder.
Da coronapandemien ramte Europa, valgte Ungarns premierminister Viktor Orbán og hans parti Fidesz, som har absolut flertal i parlamentet, at indføre en undtagelsestilstand som lukkede parlamentet og ophævede magtens opdeling – i første omgang på ubestemt tid. Undtagelsestilstanden og bemyndigelsesloven blev officielt ophævet 18. juni, men i denne korte periode har Viktor Orbán med sit part Fidesz gennemført lovændringer i tråd med dets nationalkonservative ideologi, som ikke har med coronapandemien at gøre. Menneskerettighedsorganisationerne reagerer og påpeger at disse lovændringer kan få vidtrækkende konsekvenser for ungarske kvinder og transkønnede.
Ratificering af Istanbulkonventionen afvises
Under undtagelsestilstanden har den ungarske regering officielt den 5.maj 2020 afvist en ratificering af Istanbulkonventionen, hvis formål er jf. Artikel 1A: at beskytte kvinder mod alle former for vold, og at forebygge, retsforfølge og udrydde vold mod kvinder og vold i hjemmet, og 1B: at bidrage til udryddelsen af alle former for diskrimination af kvinder og at fremme reel ligestilling mellem kvinder og mænd, og herunder at hjælpe kvinder til selvstændiggørelse.
Afvisningen af ratificeringen blev blandt andet forklaret med, at den ungarske lovgivning allerede beskytter kvinder mod vold. Meget peger dog på, at de ungarske kvinder langt fra er beskyttet tilstrækkeligt, og det har jævnligt skabt international bekymring, som rapporter fra FNs Komité for afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder blandt andre vidner om. Ifølge kvinderettighedsaktivisten Judit Wirth, er det ungarske politi og retsvæsen ikke er gearet til at håndtere vold i hjemmet.
Flere kvindeorganisationer har påpeget, at en ratificering af Istanbulkonventionen er et vigtigt skridt bl.a. for bekæmpelsen af vold mod kvinder. Ifølge organisationen Women for Women against Violence lever hver femte ungarske kvinde i et voldeligt forhold.
Istanbulkonventionen forpligter de underskrivende parter til at opretholde minimumstandarder for beskyttelse mod – og retsforfølgelse af – vold mod kvinder. En underskrivelse af ratificeringen medfører, at regeringen er lovligt forpligtet til at følge den. Under coronapandemien er vold mod kvinder steget globalt, og en sådan ratificering fremstår derfor som endnu mere presserende.
Kvinden skal tilbage i hjemmet
Netop kampen for at bevare den traditionelle familiestruktur og for at få fødselsraten til at stige er en mærkesag for Orbán’s nationalkonservative regeringsparti, Fidesz. Gennem kampagner og finansielle tiltag forsøger regeringen at styrke kernefamilien og sætte gang i reproduktionen.
”Vi ønsker, at den højeste selvrealisering for vores døtre ville være at føde os børnebørn,” har László Kövér, ungarsk politiker, stiftende medlem af Fidesz og nuværende taler for Ungarns nationale forsamling udtalt. Det er blot ét blandt mange politiske udsagn om kvinder fra Fidesz partiets side, hvis retorik fremmer patriarkalsk kontrol over kvindens seksualitet og gør det til kvindens ”pligt” at føde børn, så nationen kan vokse sig stor og stærk. Dette reproduktive imperativ definerer kvindens rolle i samfundet som mor, og allerhelst en mor til mange børn.
Disse udsagn er en del af regeringens ”demografiske nationalisme”, som har til formål at bevare de traditionelle familieværdier og samtidigt skabe blandt den etnisk ungarske befolkning en længsel tilbage til fordums storhed.
Diskriminerende retorik er blevet til politik
Istanbulkonventionen anerkender alles ret – uanset kønsidentitet og seksuel orientering – til at leve et liv uden vold. Ungarske politikere har beskyldt konventionen for at promovere ”kønsideologi”, homoseksualitet og illegal indvandring.
Den ungarske regering lukkede i 2018 alle uddannelser i køn og kønsidentitet, og samme agenda kan også findes bag et andet tiltag, regeringen har arbejdet på under corona-krisen: Den 19. maj 2020 blev lovændringen, der sætter en stopper for den i forvejen haltende juridiske anerkendelse af transkønnede, vedtaget. Nu er det kun muligt at anføre det køn, man er blevet tildelt ved fødslen, på alle officielle dokumenter, hvilket samtidigt umuliggør at skifte køn juridisk. Denne lov er i direkte strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Underkendelsen af LGBT+rettigheder har været tiltagende, siden Fidesz kom til magten i 2010. I udgangspunktet så det ikke helt dårligt ud, da seksuelle minoriteter i Ungarn juridisk set har mulighed for registreret partnerskab – indtil den nylige lovændring, der berøver transkønnede deres juridiske rettigheder. LGBT+- mennesker er i forvejen udsatte i Ungarn, og transkønnede er den del af LGBT+-befolkningen med den højeste rate af selvmordsforsøg.
Mens retorikken i Orbáns regering er blevet tiltagende fjendtlig og direkte diskriminerende overfor de seksuelle mindretal i de senere år, har de transkønnede i det mindste haft en juridisk anerkendelse. Lovændringen, som blev foreslået på den internationale transseksuelle-dag den 30. marts, er blevet fordømt af menneskerettighedsorganisationer, andre europæiske politikere og LGBT+-organisationer.
De ungarske ID-kort skal angive det tildelte køn ved fødslen. Og lovændringen betyder, at det tildelte køn ikke kan ændres. Konsekvensen er en daglig risiko for transkønnede i at blive chikaneret, diskrimineret og overfaldet, da de skal fremvise deres ID-kort ved købsaftaler, jobansøgninger, i banken, hos lægen med mere.
Bernadett Szél, et uafhængigt parlamentsmedlem, har ifølge The Guardian påpeget, at fokus under en pandemi burde være på sundhedsområdet og på at yde økonomisk støtte til de hårdest ramte. Det ser derimod ud til, at undtagelsestilstanden i Ungarn er blevet brugt på yderligere at centralisere magten og på at gennemføre diskriminerende og nationalistiske tiltag, der skal styrke den heteronorme, traditionelle familiestruktur.
Selv om undtagelsestilstanden blev ophævet 18. juni, bør det ikke overses, at Orbán med sit parti Fidesz helt irrelevant for corona-situationen med uindskrænket magt har lavet lovændringer, som vil have vidtrækkende konsekvenser for en stor andel af landets kvinder og LGBT+befolkning.
Menneskerettighedsorganisationerne Hungarian Helsinki Committee, Hungarian Civil Liberties Union og Amnesty International Hungary har i en udtalelse råbt vagt i gevær, fordi de frygter, at ophævelsen ikke reelt bringer magtens modbalance tilbage. Frygten for, at der i coronaens skygge bliver gjort stadig større indgreb imod i forvejen udsatte befolkningsgruppers rettigheder, er stor.