MOLDOVA | Efter Moldova blev et EU-kandidatland, er det blevet vigtigere end nogensinde før, at landet kan demonstrere evner og kapacitet til at gennemføre demokratiske valg. Det er vigtigt overfor EU at kunne vise, at man har opnået demokratisk modenhed. Men det er lige så vigtigt at kunne vise Rusland, at landet er stabilt og kan lade sine borgere deltage i frie valg, samt at man ikke ligger under for ekstern intimidering. I 2023 afholdes lokalvalg, i 2024 gælder det præsidentvalg og i 2025 parlamentsvalg. Det politiske system skal til eksamen hvert år frem til 2025. Med lokalvalget i november har man bestået den første eksamen.

I november afholdtes valg til byråd i Moldovas næsten 900 kommuner samt til regionsråd i landets 32 regioner. Efter valgloven skal der være en anden runde, hvis ingen partier/kandidater når op over en vis grænse på den første valgdag. Og denne anden runde blev afholdt søndag den 19. november i de kommuner, hvor ingen kandidater i første omgang nåede op på den fastsatte grænse.

Set fra et vesteuropæisk synspunkt er det overraskende, at stemmeprocenten kun sneg sig op på 41,4 pct. Men i Moldova overrasker den svage valgdeltagelse ikke. Den kommer sjældent over 50 pct. Ved lokalvalg kan den store diaspora i Vesteuropa ikke stemme, ligesom kommuner i den sydlige region ved navn Gagausien heller ikke kan stemme, da den har eget selvstyre. Og kommunerne i udbryderrepublikken Transnistrien deltager naturligvis heller ikke i lokalvalgene.  

Med de begrænsninger udgjorde de stemmeberettigede 2,8 mio., dvs. vælgere med bopæl i Moldova optaget på det centrale valgregister. Bopælskravet rammer dele af Roma-samfundet uden fast bopæl, som dermed er afskåret fra at stemme. Det centrale valgregister rummer heller ikke personer, der har foretaget boligskift i løbet af de seneste 3 måneder. Til gengæld er der ikke mulighed for at slette døde, hvilket påvirker stemmeprocenten negativt. Myndighederne har med andre ord en teknisk demokratisk udfordring i at kvalitetssikre det centrale valgregister.

Valget har påkaldt sig en del ekstern interesse, idet 1.500 observatører fra ind- og udland monitorerede valget. Disse har ikke meldt om alvorlige overtrædelser, hvilket viser, at det skrøbelige land er i stand til at afvikle demokratiets vigtigste procedure. Der blev valgt borgmestre og byrådsmedlemmer i 898 kommuner.


Drastisk afværgelse af russisk indblanding

Valget har interesse, fordi Moldova sporede forsøg på påvirkning fra Rusland, men det har Moldovas valgkommission og Moldovas forfatningsdomstol reageret offensivt på ved for det første i oktober at lukke en stribe russisksprogede websites. Og for det andet ved at lukke seks TV-kanaler drevet af de to prorussiske og landflygtige oligarker Ilan Shor og Vladimir Plahotniuc. Ifølge Moldovas Informations- og Sikkerhedstjeneste spredte både websites og TV-kanalerne russisk desinformation i månedsvis før valget. 

Tidligere på året opløste Moldovas forfatningsdomstol Ilan Shors parti (Sor-Partiet) med den begrundelse, at partiet strider mod forfatningen, og at Shor er eftersøgt og dømt for økonomisk kriminalitet og befinder sig i Israel. Ikke nok hermed, for man udelukkede alle medlemmer af Sor-Partiet at stille op til valget. Medlemmer af Sor-Partiet gav ikke op, men dannede et nyt parti, som de kaldte SANSA, som den centrale valgkommission udelukkede fra at deltage i valget kun to dage før første runde den 5. november. Derved udelukkede man 8.600 kandidater fra at deltage i valget lige før valghandlingen. Begrundelsen var, at SANSA illegalt havde modtaget støtte fra Rusland. Efterretningstjenesten oplyser i den forbindelse, at Ilan Shor har kanaliseret penge til SANSA, i alt en mia. lei, hvilket svarer til 55 mio. dollars.

For at takle de forventede udfordringer, lokalvalgene ville stille Moldova over for, aktiverede regeringen Kommissionen for Ekstraordinære Situationer, som fik fuldmagt til at overvåge optakten til valget og om nødvendigt gribe ind med aktive foranstaltninger. Det benyttede Kommissionen sig af, da SANSA-partiets kandidater fik forbud mod at stille op, jf. ovenfor. 

At fjerne 8.600 kandidater fra stemmesedlerne kort tid før valget må siges at være et drastisk indgreb, hvilket da også er blevet kritiseret af OSCE. Moldovas svar på kritikken er, at man så sig nødsaget til at reagere på bølger af russisk desinformation formidlet af de nævnte to kriminelle og landflygtige oligarkers hjælpere i Moldova, der modtog penge fra Rusland eller brugte egne midler fra deres bedragerier i Moldova. Desuden florerede der historier om forsøg på påvirkning af valget gennem såkaldt vote-buying, dvs. dele penge eller andre goder ud til gengæld for at stemme på bestemte kandidater.

Disse aktive tiltag ser ud til at have båret frugt, for valget blev en sejr for det pro-europæiske regeringsparti PAS (Præsident Maia Sandus parti), der fik borgmesterposten i næsten en tredjedel af kommunerne. Den pro-russiske blok bestående af socialistpartiet og af kommunistpartiet satte sig på en femtedel af borgmestrene. Til stor ærgrelse for PAS genvandt Ion Ceban fra det nye parti MAN (Miscarea Alternative Nationala) borgmesterposten i hovedstaden Chisinau. Ceban tilhørte tidligere kommunistpartiet og senere socialistpartiet. Nu anses MAN for at være pro-europæisk, men det kan være en finte, for rygterne går på, at den russiske indflydelse også indebærer ”køb” af kandidater i pro-europæiske partier!  

EU-optagelsesforhandlinger og vigtige valg forude  

EU-Kommissionen anbefalede midt mellem de to valgrunder at begynde egentlige optagelsesforhandlinger med Moldova. For Præsident Maia Sandu er det den bedste julegave, hun kunne få. Målet for Maia Sandu er, at Moldova optages som EU-medlem i 2030. Efter disse udmeldinger fra Bruxelles og Chisinau forventes Rusland at skærpe sine forsøg på at påvirke landet i pro-russisk retning. 

Det gør Rusland på flere måder, bl.a. ved at støtte sine venner i Transnistrien og Gagausien og ved at infiltrere endnu mere blandt pro-russiske politikere i Moldova (Ilan Shors og Vladimir Plahotniucs politiske tilhængere). Rusland vil gå langt i sine påvirkningsforsøg og har også forsøgt at alliere sig med den ortodokse kirke i Moldova. Endelig er der stadig visse muligheder for at bruge gasvåbnet, hvor Moldova nu får leveret gas fra tyrkiske leverandører, der køber russisk gas efter aftale med Gazprom.

Russisk påvirkning mislykkedes ved det netop afviklede lokalvalg i Moldova. Op til præsidentvalget i 2024 og parlamentsvalget i 2025 vil Rusland optrappe sin kampagne for at forhindre Moldovas optagelse i EU. Regeringen i Chisinau er forberedt på at gentage de afværge-foranstaltninger, man lykkedes med ved det netop overståede lokalvalg i november.

Foto: Ion Ceban – genvalgt som borgmester i hovestaden i Chisinau (Kilde: Accent TV 2015 (CC 3.0)