VOLD | Europarådets nye rapport roser myndighedernes implementering af Istanbulkonventionen men fastslår også, at der er lang vej endnu, før vi slipper helt af med vold mod kvinder i Rumænien. Eleonore-Christine af Schaumburg-Lippe giver et overblik.

Af Eleonore-Christine af Schaumburg-Lippe

Billede: Rumænske kvinder, billede taget fra Europarådets hjemmeside.

Europarådets konvention af 11.maj 2011 til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet – i daglig tale kaldet Istanbul-konventionen – er den mest kendte internationale traktat om denne alvorlige overtrædelse af menneskerettighederne. Traktaten skal afskaffe diskrimination mod kvinder og hjælpe staterne med at skabe en ramme, der beskytter kvinder mod vold.

Ros til de rumænske myndigheder

Generelt roser Europarådets Menneskerettighedskommissær, Dunja Mijato, de rumænske myndigheders implementering af Istanbulkonventionen. Hun fremhæver følgende tiltag: Udarbejdelsen af ”Domestic Violence Strategien 2018-2021 til bekæmpelse af vold i hjemmet og oprettelsen af to institutioner til at varetage opgaven, en tværministeriel komite, der skal forebygge og bekæmpe vold i hjemmet og den rumænske institution for ligebehandling af mænd og kvinder, kaldet Equal Opportunities Agency (EOA).

Mere konkret nævnes også et fire årigt projekt støttet af EU, hvis mål er at skabe et netværk af 42 krisecentre over hele Rumænien, således at krisecentrene ikke kun er koncentreret i Bukarest. Der er også blevet etableret en national telefonlinje for ofre for vold i hjemmet, der har opnået offentlig opmærksomhed, og i 2017 modtog linjen desværre hele 2627 opkald, hvilket gør telefonlinjen til en succes, men også viser, at mange rumænere har haft behov for det nye redskab.

Kommisæren roser også de rumænske myndigheder for at have ratificeret straffelovgivningen i henhold til Istanbulkonventionen. Dette er sket ved at ”vold i hjemmet” nu defineres som ”vold begået af tidligere og nuværende partnere, også hvis overfalderen ikke har samme adresse som ofret”. Denne bredere definition bruges både ved psykologisk, fysisk og social vold.

Manglende overblik er den største udfordring

Rumænien har ikke et integreret dataindsamlingssystem. Politi og anklagemyndigheder, retsvæsenet og EOA indsamler alle data separat, og ikke alle relevante myndigheder indsamler data. Ifølge EOA, som kun registrerer sager på ofre, som har gjort brug af offentlige ydelser i forbindelse med deres sag, var der 12.961 ofre i 2017. Dette repræsenterer kun omtrent en tredjedel af de 37.905 ofre, der blev registreret af politiet samme år, men heller ikke dette tal kan definitivt siges at dække dem, der er blevet udsat for vold.

Kønsdiskriminerende retshåndhævelse

I rapporten står, at Rumænske domstole har tolereret vold i hjemmet, fordi de har opfattet det som normalt. Denne passive tilgang fra myndighedernes side har skabt et miljø, hvor vold mod kvinder kan finde sted, uden at gerningsmanden bliver straffet, hvor vold mod kvinder holdes under radaren, mens andre voldsformer tillægges større betydning.

Der findes eksempler på kønsdiskriminerende sagsbehandling af de voldsramte kvinders sager. Politibetjenten kan være tilbageholdende med at registrere og behandle kvindernes klager. De råder kvinderne til ikke at klage og bebrejder kvinderne for selv at være skyld i, at de er endt i en voldelig relation. Den manglende sagsbehandling bliver ofte forklaret med, at kvinderne går tilbage til voldsmanden og tilbagekalder deres anklage.

Vold mod Roma-kvinder bliver tilmed rutinemæssigt set som en ”kulturel praksis” og som en del af deres miljø, derfor bliver deres klager ofte helt ignoreret.

Manglende håndhævelse af polititilhold

I flere tilfælde har politihold ikke medført den ønskede beskyttelse. En af grundene er en meget lav håndhævelsesgrad fra politiets side, som til dels skyldes, at der ikke er betjente nok i landdistrikterne og at polititilhold bliver udstedt med væsentlige forsinkelser.

Ifølge officiel information fra 2017 blev 1011 ud af 2894 udstedte polititilhold overtrådt. Overtrædelsen af et polititilhold kan give fængsel på op til ét år, men i praksis sker det meget sjældent. Den manglende konsekvens medfører i stedet, at overtræderen opnår straffrihed og fortsætter deres voldlige opførsel.

Bureaukratiske forhindringer

På de nuværende krisecentre kan det være svært at få adgang til den nødvendige støtte. Ofrene, som ofte står i en nødsituation, skal fremvise identifikationspapirer, dokumentation på deres helbred og arbejdssituation for at få adgang til centrene, og kan de ikke fremvise dette, kan de stå tilbage helt uden hjælp. Det er desuden blevet praksis at bede ofre, som ønsker polititilhold mod en voldelig person, om at fremvise beviser på volden ved hjælpe af retsmedicinske certifikater. Sådanne bureaukratiske forhindringer kan udelukke dem, der har allermest brug for hjælp.

Kravene medfører, at mange ofre stilles overfor en finansiel byrde, de ikke kan løfte. Lovgivningen kræver, at de lokale myndigheder skal betale for kvindernes dokumentationsudgifter, men det er ikke alle lokale myndigheder som dækker denne udgift og inddækningen kan være forsinket. Dette kan have en betydelig effekt på kvindes mod til at anmelde og sikre sig beskyttelse mod en voldelig partner.

Anbefalinger fra kommissæren

For at rette op på disse menneskerettighedsproblematikker kommer kommissæren med en række af anbefalinger.

Først og fremmest opfordres de rumænske myndigheder til at promovere nul-tolerance, når det gælder vold i hjemmet. Offentlige personer på det højeste politiske niveau skal kommunikere, at kønsbaseret diskrimination ikke på nogen måde er acceptabelt. Myndigheder skal forpligte sig til at beskytte kvinders rettigheder til at leve uden vold, og de skal sikre at kvindernes rettigheder overholdes. Dette er også kravet i Istanbulkonventionen.

Danmark har endnu større problemer med vold end Rumænien

Rumænien gør en aktiv indsats for at bekæmpe vold mod kvinder i hjemmet ifølge rapporten, selvom der altid er rum for forbedringer. Til gengæld er det interessant set fra en dansk synsvinkel, at data fra EU Fundamental Rights Agency i 2014 viser, at vold mod kvinder i hjemmet foregår endnu mere i Danmark end i Rumænien.

Undersøgelsen viser, at 30 procent af kvinderne i Rumænien har oplevet fysisk eller seksuel vold siden de var 15 år, mens hele 52 procent af kvinderne i Danmark har oplevet fysisk eller seksuel vold siden de var 15 år. 39 procent af rumænske kvinder har oplevet psykologisk vold fra en nuværende eller tidligere partner, imens hele 48 procent af danske kvinder har oplevet det samme.

På EU’s Gender Equality index træder billedet helt tydeligt frem. Danmark er foran Rumænien på områder såsom lighed i arbejdslivet, penge og magt-fordeling, men i forhold til vold mod kvinder klarer Danmark sig dårligere end Rumænien.

På nuværende tidspunkt eksisterer der ikke en rapport skrevet af Europarådets Menneskerettighedskommissær Dunja Mijato om de danske myndigheders implementering af Istanbulkonventionen. Men det kunne være en meget interessant rapport at læse, for derved kan der laves en udvidet sammenlignende analyse af vold i hjemmet i Rumænien og Danmark.

Eleonore-Christine af Schaumburg-Lippe har boet i Rumænien fra 2010-2014 og er Master i Sikkerhed og Diplomati fra SNSPA – National University of Political Studies and Public Administration i Bukarest.