Nu stiller premierminister Pahors koalitionspartier Zares og LDS et ultimativt krav om en gennemgribende regeringsrokade indenfor de kommende 14 dage. Pahor afviser at gå af, men regeringens fremtid fremstår uvis.
Samtidigt tårner problemerne sig op om økonomien, som stadig døjer med eftervirkningerne af det enorme BNP-fald på 7,8 % i 2009 (største fald blandt Euro-landene), en stigende gældsætning og markante strukturelle udfordringer.
Folkeafstemningerne
Parlamentet vedtog tilbage i 2010 en større pensionsreform på trods af hårdt pres fra interesseorganisationer (den indebar bl.a. hævelse af pensionsalderen til 65 år). Det var denne reform, der efterfølgende blev sendt videre til folkeafstemning søndag den 5. juni 2011.
Her blev det til et markant ’nej’ (72 % af stemmerne), mens vælgerne ved samme lejlighed afviste regeringens to andre lovforslag om dels forbedret adgang til gamle efterretningsarkiver under det tidligere statssikkerhedskontor (SDV) såvel som et tiltag, der skulle styrke bekæmpelsen af illegalt arbejde. Med andre ord et sviende nederlag til regeringen, som tilbage i april led et andet nederlag i folkeafstemningen om en ny deltidsansættelseslov.
Flere slovenske eksperter tolker resultatet som et udtryk for generel utilfredshed med regeringen, samt en voldsom modvilje i befolkningen mod gennemgribende reformer. Det helt store spørgsmål er nu, om koalitionen kan stå samlet?
Intern uro i regeringen
Premierminister Pahor er efter nederlaget under stærkt pres fra de to koalitionspartier Zares og LDS, som uafhængigt af hinanden har krævet ændringer i regeringssammensætningen og nu afventer et udspil fra Pahors parti, SD. Det forlyder at Zares reelt truer med at trække sine tre ministre og dermed forlade regeringen, hvis ændringerne udebliver.
For nyligt kommenterede præsident Danilo Türk på den politiske krise, som ifølge ham bør give anledning til enten et hurtigt nyvalg eller en større regeringsrokade. Pahor-regeringen mistede sit flertal i maj efter DeSUS trak sig, men ifølge analytikere vil en regeringsrokade kunne opnå flertal i parlamentet, idet mange parlamentsmedlemmer helst vil undgå et hurtigt nyvalg (som senest skal afholdes i september 2012).
Udsigten til reformer?
Oppositionen, ledet af forhenværende premierminister Janez Jansa, kritiseres ligeledes for at modarbejde reformer – eller rettere: at afvente befolkningens vrede over Pahors upopulære spareprogrammer. Som den politiske analytiker Vlado Miheljak udtrykker det: ”Hver uge hvor Pahor-regeringen sidder på magten, tjener til Jansas fordel”.
Polariseringen af det politiske klima fremstår fastlåst, alt imens Slovenien taber konkurrenceevne, risikerer at få nedgraderet sin kreditværdighed (jf. stigende gældsætning) og står foran en markant og alvorlig demografisk udfordring (med et fald i erhvervsdygtiges andel af befolkningen fra 70 % i 2007 ned til 55 % i 2050).
EU-Kommissionen har ved flere lejligheder opfordret Slovenien til at forbedre holdbarheden af pensionssystemet gennem omfattende reformer men hidtil forgæves. Hvorvidt en regeringsrokade kan skabe politisk stabilitet er usikkert. Manglen på konsensus såvel som på reformer fremstår til gengæld ganske klart og tydeligt.
