INTERVIEW | Omsider er en positiv udvikling i gang i sagen om den russiske jurist, Artur Prel. Men justitsmordet på den unge advokat udstiller de katastrofale mangler i det russiske retssystem. Jens Malling har mødt Prel.
Når man slår med kanten af hånden, efterlader det ingen synlige skader på offeret. Den teknik brugte mænd fra fra den russiske efterretningstjeneste FSB på Artur Prel umiddelbart efter, de havde anholdt ham. Metoden medførte alligevel, at den dengang 24-årige jurist måtte en tur på hospitalet.
Den 13. november 2010 blev Prel stoppet af en af ordensmagtens patruljer, da han kørte gennem Moskva-forstaden Ljubertsy. FSB-agenterne Roman Korobkov og Leonid Gromov stak en pakke i lommen på den unge advokat. Den indeholdt 15,16 gram amfetamin, skulle det vise sig. I det samme stoppede en taxa. To mænd steg ud. De bestilte vidner var ankommet. Teknikken med at plante ulovlige substanser på uskyldige er ifølge Amnesty International og flere medierapporter udbredt i Rusland, når bagmænd vil uskadeliggøre personer, der har stukket næsen for langt frem. For det rigtige beløb og med de rigtige kontakter i etaten synes det meste at være muligt.
Episoden blev starten på Artur Prels odyssé gennem det ineffektive russiske retssystem og barske fængselsvæsen. Den var begyndelsen på en årelang rejse, hvor han lærte massemordere og voldtægtsforbrydere at kende, og hvor kvinden, han netop havde giftet sig med, forlod ham. Ydmygelser, dyrekøbte erkendelser om det tunge, korrupte bureaukrati, men også glimt af håb fulgte, som tiden gik i ufrihed.
Sag om investeringsfusk
Personen, der havde et horn i siden på Artur, var investoren og byggematadoren Jurij Glagolev. Mange steder i Moskva er priser på grundstykker steget eksplosivt. Ikke sjældent er byudviklere villige til at gå langt, når de får færten af profit. Det gælder også i Arturs sag. Glagolev havde fiflet med nogle papirer, der skulle dokumentere, at han ejede et bestemt stykke land i Ljubertsy. De oprindelige beboere på grunden havde haft deres hjem på stedet siden 1960. Deres skøder var i orden, men de var mindrebemidlede og havde derfor ikke særlig mange penge til at føre en retssag.
”I sommeren 2010 kom de til mig,” siger Artur Prel, da Magasinet rØST møder ham under et retsmøde i Moskva-forstaden, hvor han bor. Den unge jurist beskrives af de russiske medier som værende i besiddelse af en stærk retfærdighedssans. ”Jeg besluttede mig for at tage sagen og viste i min advokatpraksis at Glagolevs krav på landet var ugyldigt,” siger han.
Fængsel og straffekoloni
Men at insistere på, at loven er lige for alle i Rusland, kan have alvorlige konsekvenser. Det stod helt klart for Artur den 22. august 2011. Den dag gav dommeren Mikhail Milusjov ham otte års fængsel for besiddelse af den store mængde narkotika. For Artur, der indtil da havde haft sin frihed mod kaution, betød dommen, at han nu tog hul på et nyt kapitel – et liv som fængselsindsat. Først afsonede han i Moskva, siden blev han overført til Straffekoloni Nummer Seks i byen Besjetsk 300 kilometer nord for den russiske hovedstad. Stedet har omkring 800 fanger, hvoraf mange sidder inde for svære forbrydelser.
”Jeg opdagede, at jeg måtte bruge alle mine færdigheder for at klare mig i de uvante omgivelser. Blandt andet kom mine kundskaber i tyrkisk mig til gode. Flere af mine cellekammerater var nemlig aserbajdsjanere, som taler et næsten ens sprog. Det hjalp til at beskytte mig. Jeg kunne undvige flere problemer ved at forstå deres indbyrdes samtaler. Til denne befolkningsgruppe hørte også fængslets uofficielle leder. Han afsonede en dom for mere end ti mord. Han afpressede de andre fanger og styrede i vid udstrækning fængselspersonalet. I starten ville han også kue mig, men ud af de samtaler på aseri, som jeg overhørte, fandt jeg ud af, at lederen havde nogle juridiske problemer med sin ekskone, som jeg kunne rådgive ham i. Det gjorde vores forhold tåleligt. Jeg prøvede at gebærde, mig så godt jeg kunne. Jeg holdt mig aktiv og forsøgte ikke at miste modet. Jeg skrev mere end 300 breve til politikere og organisationer for at gøre opmærksom på min sag, jeg spillede guitar, studerede psykologi og udfordrede mine medfanger i skak,” fortæller Artur Prel om tiden i ufrihed.
Fra succesfuld advokat til fængselsindsat
Men et nyt slag kom den 14. maj 2012, da hans hustru for første og eneste gang kom på besøg i straffekolonien. Artur havde giftet sig i september 2010 og var netop vendt hjem fra bryllupsrejsen til Cuba, da han blev anholdt. Nu kom hans viv til Besjetsk i et bestemt ærinde: at få underskrevet skilsmissepapirerne. ”Jeg forstår hende godt. Hun var taget på bryllupsrejse med en ret succesfuld advokat. Få uger efter var hun efterladt med en fængselsindsat, der stod til otte år,” siger Prel.
Den 31. maj 2014 blev parret officielt skilt.
Som tiden er gået, er de russiske medier langsomt begyndt at interessere sig for sagen. Ved mellemkomsten af Duma-medlemmet Boris Resnik, synes der nu at være en positiv udvikling i gang. Ifølge avisen Argumenty Nedeli ville Artur have siddet alle otte år, hvis ikke Resnik havde blandet sig.
Frifindelsen
Sagen blev taget op igen. Så – 19. juni i år – kom den glædelige nyhed: Pure frifindelse. Aviser og tv-stationers opmærksomhed og Resniks engagement gør, at styrkeforholdet mellem Artur og retssystemet synes at forskyde sig. Roman Korobkov er blevet fyret fra FSB, og Artur fører nu en sag om kompensation for de tre et halvt år, hvor han var berøvet sin frihed. Den i mellemtiden 28-årige advokat vil gerne videre med sit liv.
De barske oplevelser gjorde, at han en tid overvejede at forlade Rusland, når han atter er fri. Men nu er han kommet frem til noget andet:
”At gemme sig for problemerne vil ikke løse dem. Hvis man vil ændre noget, bliver man nødt til selv at være den forandring,” siger han.
Masser af justitsmord
Omfanget af justitsmord i Rusland rækker videre end de tilfælde, som vestlige medier beskæftiger sig med. De mest kendte er Pussy Riot, Mikhail Khodorkovskij og Sergej Magnitskij.
”I fængslet mødte jeg masser af indsatte, hvis historier, om hvorfor de var endt der, mindede om min egen. Fra et professionelt synspunkt var det interessant at få indblik i deres sager, og som jurist var jeg i en position, hvor jeg kunne hjælpe. Jeg er stadig i kontakt med flere af dem og vil gerne engagere mig yderligere i arbejdet for, at de kan få en fair rettergang. Det store antal uskyldigt dømte, som jeg mødte i fængslet, har overbevidst mig om, hvor stort behovet er for at bistå dem,” siger Artur Prel.
Han går med planer om at grundlægge en organisation – forhåbentlig med international opbakning – der gør netop det.
Menneskerettighedsdomstolen giver håb
Artur Prel har store forventninger til Ruslands medlemskab af Verdenshandelsorganisationen, der blev fuldbyrdet i 2012, og det faktum, at landet har ratificeret den Europæiske Menneskerettighedsdomstols seneste protokol.
”Siden det forbedrede samarbejde med de to organisationer er der sket positive forandringer i retssystemet, og en tendens synes at have etableret sig, hvor korrupte embedsmænd og entreprenører rent faktisk bliver draget til ansvar. Samtidig er jeg klar over, at virkelige forandringer i det russiske retsvæsen ikke sker fra den ene dag til den anden, men er en proces, der måske skal løbe de næste ti år. Russisk lovgivning har stadig store huller, som kan misbruges af samfundets korrupte medlemmer til at afpresse og undertrykke uskyldige. Derfor kunne enhver være i mit sted. Enhver kan stadig få placeret ulovlige substanser på sig og få en lang fængselsstraf,” siger han.
