KOMMENTAR | Kroaterne stemte den 1. december 2013 for at definere ægteskabet som ”foreningen mellem mand og kvinde” i forfatningen. Den socialdemokratisk ledede regering var imod, men undervurderede oppositionen og konservative kræfter, som nu øjner muligheder for flere folkeafstemninger om følsomme emner.
Min veninde fortalte mig, at hun græd, da hun stod ved stemmeboksen den dag i Zagreb, hvor hun afgav sin stemme om, hvorvidt hun og andre homoseksuelle kunne få lov til at blive gift i kirken i Kroatien. Hun vidste godt, hvad klokken var slået. Hun vidste godt, at datoen for, hvornår homoseksuelle får lov til at gifte sig i kirken med et trylleslag var blevet udskudt på ubestemt tid.
Ligesom mange andre af dem jeg kender, er hun vred og skuffet over, at Kroatien har begivet sig ind i en fase, hvor et flertal af liberale og moderne kroater tilsyneladende er forvandlet til en minoritet. Hun kan ikke genkende billedet af kroaterne som et folk, der har noget imod homoseksuelle, men anerkender dog, at nogle stadigvæk stemmer i forhold til deres religiøse tilhørsforhold – også nogle af hendes venner.
Kroatien er da også godt med, når man kigger på behandlingen af homoseksuelle i landet.
Ifølge Rainbow Europe indekset ILGA, som måler lige rettigheder for LGBT-samfund samt retsbeskyttelse, krænkelser af menneskerettighederne og sociale holdninger, rangerer Kroatien nummer 13 blandt 49 lande i Europa. Landet er på et niveau svarende til Østrig og Finland og et godt stykke over Grækenland, Italien og alle andre lande i Centraleuropa undtagen Ungarn.
Spørgsmålstegn ved regeringens linje
Heller ikke i ægteskabsproblematikken står Kroatien alene. Fem andre EU-lande forbyder i forvejen udtrykkeligt ægteskab af samme køn: Letland, Litauen, Ungarn, Bulgarien og Polen. Desuden er der kun 10 andre europæiske lande, som har tilladt ægteskab mellem samme køn – alle i den Nord- og Vesteuropæiske sfære.
Folkeafstemningen den 1.december gjorde dog alligevel sit til at stille spørgsmålstegn ved den linje, som regeringen offentligt har udstukket om at forbedre de homoseksuelles rettigheder. 65 procent af kroaterne, som dukkede op for at afgive deres stemme, mente, at et ægteskab er forbeholdt en mand og en kvinde – og det skal nu skrives ind i landets grundlov. Hvis man ser på valgresultatet, kunne ikke engang hovedstaden Zagreb, hvor der traditionelt er flest unge og veluddannede mennesker, mønstre et flertal, der stemte imod.
Selvom præsident Josipovic efterfølgende har meldt ud, at han vil forbedre rettighederne for de homoseksuelle igennem de civile love, må dette betegnes som et forsøg på at slukke branden.
For det brænder i det politiske landskab.
Dyre og unødvendige folkeafstemninger
Det forventede ”valgnederlag” til regeringen har lagt sig som en tåge over EU’s nyeste land, der for nyligt blev kåret til det meste liberale land på Balkan, og man må stille sig selv spørgsmålet, om det ikke er tid til en ændring i valgloven. For indsamlingen af de 400.000 stemmer, som der minimum kræves for at afholde en folkeafstemning i Kroatien, har vist, at det alt for nemt kan lade sig gøre at trumfe dyre og unødvendige folkeafstemninger igennem – og flere kan være på vej.
Det konservative oppositionsparti har lidt meget under landets største korruptionssag, hvor den tidligere partiformand og premierminister, Ivo Sanader, sammen med en række højtstående medlemmer af partiet er beskyldt for at overføre store beløb fra offentlige virksomheder over i partikassen eller til private konti.
Men med folkeafstemningen, der begrænser rettighederne for homoseksuelle, fandt oppositionen lige nøjagtig det politiske smuthul, som den ledte efter. Dagen efter folkeafstemningen meddelte en koalition af nationalister, at de havde samlet nok underskrifter til en ny folkeafstemning, som skal begrænse brugen af det kyrilliske alfabet, der blev genindført i 2009.
Tosprogethed har ført til en række protester i år i blandt andet Vukovar i den østlige del af landet, hvor gadeskilte med både latinske og kyrilliske bogstaver er blevet revet ned af vrede kroatere – hovedsageligt veteraner fra krigen.
Oppositionen bruger de her spørgsmål til at splitte befolkningen og føre symbolpolitik, som ikke kommer kroaterne til gode. Landet står over for nogle langt vigtigere emner end homoseksuelle ægteskaber eller truslen fra det kyrilliske alfabet. Krisen har kradset i fem år, og man bliver nødt til at lave økonomiske reformer, hvis man ikke blot vil blive endnu et land i flokken af EU-lande, hvis strategiske målsætning blot var at blive optaget i unionen.
