INTOLERANCE | Mens bulgarernes gadeprotester mod deres folkevalgte lader til at fortsætte i det uendelige, og politikerne tilsyneladende er komplet handlingslammede, så øges intolerancen i landet. Hadforbrydelser er på fremmarch, og et nyt ultranationalistisk parti så for nylig dagens lys. Den bulgarske journalist Anthony Georgieff beretter om situationen i Bulgarien.

Udover indbyggernes “berømte” arbejdsomhed og renlighed er en af de klichéer, der oftest bruges til at beskrive Balkans ”roseland” Bulgarien, dets tolerance. Bulgarien reddede sine jøder fra den planlagte deportation under anden verdenskrig, er det ofte citerede historiske faktum, der understøtter tolerance-klichéen.

Men som med alle klichéer kan det vise sig, at den ”bulgarske tolerance” stammer fra en fjern fortid, som ingen længere husker. Enhver, der vover sig ud i Sofias gader i 2013 vil se et meget anderledes billede.

Overfald på mennesker, der ser anderledes ud end idéen om en ”almindelig” bulgarer, er blevet en daglig (eller natlig) hændelse. Asylansøgere fra Syrien er det primære mål, men andre grupper har også måttet lide. En af dem var en bulgarer af tyrkisk afstamning, som var født, opvokset og havde tilbragt hele sit liv her (i Bulgarien, red.). Hvilken forbrydelse havde han begået, som havde nedkaldt en gruppe skinheads vrede over ham i centrum af Sofia? Han så ikke tilstrækkeligt bulgarsk ud.

Man burde rigtignok formode, at ”ægte” bulgarere udstråler en særlig slags bulgarskhed, som adskiller dem radikalt fra tyrkere, grækere, sigøjnere og alle andre på Balkan. Undlader man af fremvise denne bulgarskhed på sit ansigt, sætter man sig selv i potentielt alvorlig fare for at blive angrebet af et stigende antal bulgarske ekstremister, der kalder sig selv ”patrioter”, og som ønsker at befri deres hjemland for hvem som helst, de anser for at være utilstrækkeligt indfødte til at opholde sig her.

Et sagtmodigt svar på hadforbrydelser
Den generelle nedbrydning af det sociale og politiske system, der fandt sted under Bojko Borisovs (tidligere premierminister, red.) administration, og som blev forværret af den nuværende administrations manglende evne til at håndtere Borisovs rod efterfølgende, har beredt grunden for ekstremister i alle afskygninger.

Mens politiet er travlt optaget af at sikre fri passage for Bulgariens parlamentsmedlemmer, når de skal ind og ud af Nationalforsamlingen, bliver mennesker kun et par kilometer væk overfaldet foran butikscentre, ved busstoppesteder og i centrale vejkryds, i hvad der i de fleste europæiske lande ville betegnes som hadforbrydelser. Det officielle svar indtil nu? En sagtmodigt formuleret fælleserklæring fra præsident Plevneliev og premierminister Oresharski, der fordømmer forbrydelserne, men giver meget lidt incitament til reel retshåndhævelse.

I deres optagethed af egen overlevelse afleder Bulgariens politikere gladeligt offentlighedens opmærksomhed med den ”krise”, som syriske flygtninge har påført Bulgarien. Deres påstand om, at flygtningene ved udgangen af 2013 vil have kostet Bulgarien i omegnen af 20 millioner lev (ca. 76 millioner danske kroner, red.), mens der mangler 2 millioner lev til at udbetale pensioner til Bulgariens ældre borgere, er selvfølgelig den rene populisme. Men det er sød musik i ørerne på det stigende antal bulgarere, der er tilbøjelige til at betragte deres land som opdelt i grupper i gensidig opposition, ligesom de gjorde under kommunismen.

Bulgariens nye ultra-nationalister
Det er, som sædvanligt, os imod dem. Det er vesten imod Rusland, tyrkere imod bulgarere, muslimer imod kristne. Det er ikke-bulgarere imod os alle sammen. Og hvem end, der ikke er med os, er imod os…

Denne stemning blev i begyndelsen af november samlet op af et nyt politisk parti, der kalder sig Bulgariens Nationalistiske Parti, og som inkorporerer grupper som National Modstand, ”alle divisioner” af organisationen Blod og Ære, Bulgariens National-Radikale Parti, Fan Club Offensive med flere.

Det nye partis målsætninger er vidtrækkende på en uforlignelig måde. De inkluderer, men er ikke afgrænsede til, forbud mod alle ”anti-bulgarske” organisationer, såsom Open Society Institute og den bulgarske Helsinki Komité; forbud mod alle ”etnisk baserede” partier, først og fremmest DPS, Bevægelsen for Rettigheder og Frihed (der er domineret af etniske tyrkere og del af den nuværende regeringskoalition, red.); at knuse ”sigøjnerterror” med en jernnæve; at gøre den kristne ortodokse kirke til officiel statsreligion; at revidere alle internationale aftaler, som Bulgarien har indgået siden 1944 og udtræde af alle dem, der påvirker nationale interesser; at udskrive en folkeafstemning om Bulgariens fortsatte medlemskab af EU og NATO; samt at ”bekræfte” tre- og fire-barns ”modellen” for bulgarske familier. Længe leve Bulgarien!

I sammenligning med Bulgariens Nationalistiske Parti, ligner Volen Siderov (leder af det nationalistiske parti Attack, red.) en tam skoledreng. Men ligesom Volen Siderov vil det nye ”parti” sikkert blive kortlivet. Dets gøen vil sandsynligvis vise sig at være værre end dets bid. Det virkelige problem er dog, at mens politikere og sikkert også domstolene mundhugges over dette, vil både bulgarere og udlændinge fortsat blive overfaldet i Sofias gader, for den forbrydelse det er ikke at se tilstrækkelig bulgarsk ud.

 

Anthony Georgieff er journalist og forfatter og kom første gang til Danmark i 1989. Han har arbejdet for BBC World Service i London i de tidlige 1990’ere og for Radio Free Europe i Munchen i de sene 1990’ere. I slut-1990’erne vendte han tilbage til Danmark, hvor han arbejdede for det nu hedengangne Aktuelt og Kristeligt Dagblad. Siden 2003 har han bedrevet forlagsvirksomhed i Bulgarien og skrevet bøger om blandt andet etniske minoriteter i Bulgarien, særligt tyrkere og jøder.

 

Artiklen blev første gang bragt i det engelsksprogede webmagasin Vagabond den 27. november 2013.

 

Oversat af LB

Af Anthony Georgieff