MORAL | Afsløringer af homoseksuelle munke har bragt Bulgariens ortodokse kirke i defensiven. Mens patriarken har erklæret, at ”problemet” snart vil være løst, er han anderledes tavs omkring mistanker om kirkens hvidvaskning af penge samt en på mystisk vis druknet biskop med påfaldende mange luksusbiler og, ifølge rygter, forbindelser til kriminelle cirkler. Yuri Boyanin beretter om moral og dobbeltmoral i Bulgariens gejstlighed.
Utugtighed og frås i den bulgarske ortodokse kirke har ikke været på forsiderne af landets tabloidaviser i årevis. Men for nylig blev nogle afslørende videoer offentliggjort. En af dem viser, hvad der tilsyneladende er en klosterabbed, der ejer en flåde af dyre Mercedes-biler. Og den seneste video viser en optagelse af en munk, som viser sine ædlere dele til en af sine mandlige elskere, samtidig med at han taler erotisk til ham.
For læsere af tabloidpressen er dette bestemt ingen nyhed. Men denne gang kommer historierne ikke fra anonyme kilder, som de plejer, men fra præsteskabet selv, som udstiller munkenes utugtige aktiviteter – heteroseksuelle som homoseksuelle.
For eksempel fik Fader Kirill fra Trojan-klosteret ofte besøg af en homoseksuel elsker i klosteret. De var angiveligt forelskede i en periode, hvorefter distancen mellem dem gjorde forholdet svært at opretholde. Elskeren, som ønskede at være anonym, blev truet af Fader Kirill, og han blev også forsøgt overfaldet af Fader Kirills bekendte. Politiet ville ikke hjælpe ham. På grund af dette valgte den anonyme elsker at offentliggøre en Skype-video med Fader Kirill og ham selv. Fader Kirill har senere bekræftet, at det er ham, man ser i videoen.
Sladder og sexorgier
I videoen fortæller han om sine munkekollegers seksuelle bedrifter. Fire af seks munke i klostret er aktive homoseksuelle. En femte er ikke, men har en kvindelig elsker, der ofte besøger ham inden for klosterets mure. De fire homoseksuelle munke kalder hinanden ved kvindenavne. I stedet for at leve roligt og asketisk er munkenes liv tilsyneladende fyldt med intriger, hemmeligheder, sladder og sexorgier.
En munk, som taler med sin homoseksuelle elsker, kan tilsyneladende virke som en privat sag, men de ting, som faktisk sker blandt præsteskabet, kommer uden tvivl alligevel til at stå i kontrast til den officielle kirkes moral og prædiken. Den pågældende munk, som senere blev udspurgt offentligt, fastholder, at han har viet sit liv til det kirkelige. Han sværger ved Biblen, at han ikke er homoseksuel, på trods af de videosekvenser, der stærkt indikerer det modsatte.
Bulgarerne spørger sig selv, om det virkelig er acceptabelt at være homoseksuel i det skjulte, mens man i det offentlige liv er homofobisk, asketisk, aseksuel og dydig? Selvom mange ville ønske det, er det bulgarske samfund ikke i synderlig grad tolerant over for homoseksualitet, og den mest ekstreme intolerance prædikes af kirken selv.
Frisindende munke i nattelivet
Bulgarien svømmer i rygter om munkenes homoseksuelle eskapader. De mest populære munke bliver angiveligt ofte besøgt og ’serviceret’ af højtprofilerede medlemmer af bøssemiljøet. Der er også munke, som deltager aktivt i Sofias natteliv. Disse munke, som er mere frisindede, kan genkendes på deres korte skæg.
Videoen er en stor skam. Ikke fordi munken er homoseksuel. Ikke fordi han har elskere, som han tager inden for klosterets mure. Den er en skam, fordi han benægter sin egen homoseksualitet, sine egne handlinger og ord. I stedet forsøger han at skabe en facade af moralsk og seksuel intolerance. Dette passer med kirkens officielle fordømmelse af homoseksuelles rettigheder og den årlige Gay Pride Parade.
Medfølelse og ydmyghed er kirkens officielle ideologi, men dette passer ikke sammen med den tone, som kirkens repræsentanter anvender i det private med trusler og seksuel jargon, hvor de diskuterer de andre præsters seksuelle erobringer samt størrelsen på deres kønsdele. Det er ironisk, at kirkens handlinger indadtil er den diametrale modsætning af dens holdning udadtil.
Fred på jord og forbindelser til mafiaen
Videoen, som er blevet spredt på de sociale medier i Bulgarien, vil uden tvivl lede til stor diskussion. Kirkens officielle udmelding til den lækkede video var, at homoseksualitet ikke eksisterer blandt præsteskabet i den bulgarske ortodokse kirke.
På bedste overgeneraliserende manér i kirkens vanlige retorik udtalte patriarken, at kirken vil overkomme problemerne, og der snart vil være ’fred på jord’. Kirken vil sandsynligvis ekskommunikere, altså fyre, den pågældende ’skyldige’ munk. Men dette vil ikke løse problemerne med ”moralsk korruption” i kirken (blot for at anvende kirkelige termer). I bulgarsk politik er der ikke megen gennemsigtighed, og i kirken er der mindre.
Den rigtige korruption har intet at gøre med en given præsts seksuelle præferencer. Den rigtige korruption har at gøre med mistankerne om hvidvaskning af penge, politiske forbindelser og forbindelser med mafiaen. For nylig blev biskoppen af Varna fundet druknet i Sortehavet. Biskoppen ejede mange luksusbiler, og det rygtedes, at han havde gode forbindelser med lokale kriminelle cirkler. Mange kaldte dødsfaldet for et mord, men myndighederne var hurtige til at lukke sagen.
I Bulgarien er kirkens formue og investeringer på omkring 4,5 milliarder euro – vel at mærke skattefrit – noget der må få en del øjenbryn til at løfte sig.
Gejstlige agenter
Mange mener, at kirken har akut behov for reformer. At være inkvisitorisk over for homoseksuelle i egne rækker er ikke løsningen. Nogle mener, at det rette skridt ville være at kaste lys på agenterne fra det Statslige Sikkerhedsorgan, som spionerede på kirken og de troende under det kommunistiske styre fra 1944-1990.
Selv den nye patriark, som blev valgt i år, var tidligere agent for det Statslige Sikkerhedsorgans frygtede Sjette Direktorat, som var ansvarligt for at håndtere ’ideologiske afvigere’ i samfundet. Faktisk har nylige afsløringer vist, at 11 ud af de 16 medlemmer af den Hellige Synode er tidligere agenter. Desværre er de fleste statslige dokumenter, som er relateret til deres spionage, forsvundet sporløst.
Et andet problem er kirkens rolle i samfundet. Det er ikke let at bibeholde et middelalderligt moralsk kodeks, som konstant undermineres af præsteskabets personlige handlinger. Kirken glemmer, at dengang der ikke blev sat spørgsmålstegn ved dens autoritet, havde den også andre opgaver: at bevare og distribuere viden og modarbejde analfabetisme (som desværre er stigende i Bulgarien), at tage var på de ældre og de svage i samfundet (som der desværre ikke gøres i nævneværdig grad i dag), samt at give – ikke blot at tage – til de, som er i nød.
Måske bør dette være kirkens næste skridt i stedet for at fokusere på en åndelighed og moral, som dens eget præsteskab ikke engang er i stand til at opretholde.
Yuri Boyanin er 25 år og fra Sofia. Han er PhD-studerende i sovjethistorie og bosat i Australien.
