Kosovos økonomiske vækst, der i flere år har ligger over 5 pct. ser nu ud til at falde. Baggrunden skal findes i politiske problemer og et handelsembargo fra Kosovos nabolande, skriver Fatos Kutllovci.
Udsigten til, at Kosovo kan nå en vækst på 6,1 pct. i 2011, som tidligere spået af vækstprognoser, ser ud til at være truet.
Politiske hårdknuder har betydet at Kosovos parlament endnu ikke har vedtaget budgettet for 2011, samtidig med at produkter fra Kosovo oplever handelsblokade i Serbien og Bosnien, i strid med den regionale frihandelsaftale, CEFTA.
Forsinkelsen af vedtagelsen finansbudgettet for 2011 har betydet et stop for yderligere offentlige investeringer, som ellers har været drivkraften bag den økonomiske vækst i Kosovo de senere år. Private investeringer har også været mangelfulde og har ikke selv kunne bære væksten.
Det skyldes formodentlig den politisk usikkerhed, men tilsyneladende også dårlig investeringsklima. En direkte konsekvens har kunnet ses i det faktum at Kosovo ikke har set offentlige eller private investeringer i første kvartal af 2011.
Forbedring af investeringsklima
Selvom andre økonomer nu kun spår en beskeden vækst, er Minister for Økonomisk Udvikling, Besim Beqaj, dog fast besluttet på at Kosovo også i 2011 skal opnå de senere års høje vækstrater, omkring 5 %, på trods af den globale økonomiske krise.
Det skal bl.a. ske ved at gøre lovmæssige forhold tydeligere, forbedre investeringsklimaet, samt sætte økonomisk gang i udviklingen af den private sektor. På længere sigt skal små- og mellemstore virksomheder være drivkraften bag Kosovos økonomi.
Politisk handelsblokade
Handelsblokaden af produkter fra Kosovo, med stemplet ’Rupublika e Kosovës’, ventes at blive taget op ved næste CEFTA møde i april, hvor Kosovo har formandskabet efter rotationsprincippet. Efter alt at dømme lader det til at være en politisk snarere end en økonomisk problematik, der ligger til grund for embargoen.
Handelsblokaden har store økonomiske konsekvenser, både i form af manglende investeringer og i form af markant dyrere priser på dagligvarer, som rammer befolkningen hårdt. En ophævelse af blokaden har derfor topprioritet for regeringen i Pristina.
