Kosovo-spørgsmålet kan ikke fornægtes, men samtidig må Kosovo ikke aktivt kunne blokere Serbiens vej imod EU, lyder det fra Kommissionen. Magasinet rØST har bedt Lars-Erik Forsberg fra Kommissionens Serbien-enhed, forklare Kosovos rolle i Serbiens optagelsesproces.
Serbien står på tærsklen til at få kandidatstatus i EU. Hvis alt går vel, vil Rådet i EU godkende denne status på et møde 11. december. Men det er tidligere set, at Serbien ikke opnåede, hvad de havde søgt om. Magasinet rØST har spurgt Lars-Erik Forsberg, der er vicechef i Serbien-enheden i EU-Kommissions generaldirektorat for udvidelse om Kosovo-spørgsmålet vil stå i vejen for Serbiens optagelsesproces, da han sammen med det danske udenrigsministerium præsenterede det kommende formandskabs strategi for EU’s videre udvidelse i København 16/11.
”Man kan ikke fornægte Kosovo-spørgsmålet,” fortæller han. ”Vi har længe beskrevet det som to parallelle, men forskellige spor i forhandlingsprocessen med Serbien og Kosovo. Dog har Serbien i øjeblikket et markant forspring,” siger Forsberg.
Uenighed blandt medlemsstater
Forsberg anerkender, at Kommissionen er nødt til at tage Kosovos særlige status i betragtning, når det handler om forhandlinger med Serbien. Det er ikke alle, der betragter Kosovo som en selvstændig stat.
”Vi er selvfølgelig helt neutrale i udgangspunktet i Kommissionen, men vi må heller ikke være blinde overfor, at der er 27 medlemsstater, der skal være enige, når det gælder politik i EU – og kun 22 har anerkendt Kosovo. Derudover er der meget forskellige holdninger blandt disse 22 til, hvor hurtigt, hvor meget og hvordan Kosovo skal integreres i EU,” siger han.
”Jeg tror det er meget vigtig at huske på, at ingen, ikke engang serberne selv, ønsker, at Serbien træder ind i EU uden, at der er fundet en løsning på Kosovo-spørgsmålet. Vi siger ikke, at det betyder anerkendelse af Kosovo, men det kræver 27 lande, der skal være enige, og muligvis 28 eller 29 på det tidspunkt, hvor Serbien optages i Unionen. Dette er situationen,” uddyber Forsberg.
Der skal to til tango
Fra Kommissionens synspunkt er det essentielt, at dialogen mellem Kosovo og Serbien fortsættes, men ingen må kunne blokere for den andens gode intentioner, og dermed forhindre den andens optagelse.
”Omstændighederne for forhandlinger ændrer sig hele tiden. Som eksempel så vi i august den voldelige optrapning på grænsen imellem Serbien og Kosovo. Det er vigtigt at have i tankerne, at regionalt samarbejde og gode naborelationer er et af kriterierne for medlemskab for både Serbien og Kosovo, og det har det været lige siden, vi begyndte forhandlingerne med Serbien. Det er vigtigt at bemærke sig, at alle medlemsstater er enige om, at Kosovo ikke må kunne forstyrre Serbiens vej til EU. Det betyder, at hvis Kosovo standser dialogen med Serbien, som er krævet af Unionen og dermed forstyrrer Serbiens muligheder, er det op til de 27 medlemsstater og Kommissionen at tage stilling til denne situation. Det er Serbiens engagement i at finde løsninger på relationerne til Kosovo, som Serbien skal vurderes efter,” lyder det fra Kommissionens repræsentant.
”Selvom Serbien ikke anerkender Kosovo, findes der alligevel en grænse og en økonomisk enhed at have relationer med, da Serbien under FN-forordning 1244 ingen administrativ magt har over Kosovo, og det er op til begge parter at få dette til at fungere. Det er handler helt basalt om almindelig dagligdags handel, men det er samtidigt også det fremtidige indre marked vi taler om. Her er det EU’s ansvar at få Serbien til at være med,” forklarer han.
Men Forsberg er optimistisk på Serbiens vegne.
”Der er en proces igang i landet, hvor de vil tilbage til forhandlingsbordet og prøve at finde løsninger på det forestående udfordringer, selv hvad angår blokaderne og tilstedeværelsen af Kosovos toldpersonale på grænsen mellem Serbien og det serbiskkontrollerede Nordkosovo. Jeg er optimistisk omkring en genstart af dialogen, og at vi imellem alle 27 medlemslande vil kunne blive enige om at give Serbien kandidatstatus,” understreger han.
Serbien klar til kandidatstatus
Lars-Erik Forsberg forklarer nærmere, hvorfor han og Kommissionen som institution er optimistisk på Serbiens vegne. Der er flere årsager til, hvorfor landet bør opnå kandidatstatus i december.
”Serbien har gjort alt hvad vi har bedt dem om – inklusiv, hvilket er meget vigtigt: udlevering af både Mladic og Hadzic,” konstaterer han. ”Og Serbien har etableret et tilfredsstillende samarbejde med krigsforbryderdomstolen i Haag, ICTY, og de har gjort et enormt stykke arbejde for at forsone sig med fortiden. Dette er meget vigtigt at have i baghovedet, når der skal tages stilling til Serbiens kandidatstatus 11. december. Og hvis det besluttes ikke at anerkende Serbien som kandidat, er vi bekymrede for, i den sektion af Kommissionen, hvor jeg sidder, at det får negative konsekvenser for resultatet af parlamentsvalget, der afholdes i landet senest i maj næste år. Og vi vil jo gerne have, at Serbien fortsætter dialogen,” konstaterer Forsberg.
”Der er en hårfin balance i politik i Serbien: Landets nationalemblem forestiller en ørn med to hoveder, der kigger i hver sin retning. I mine øjne vender det ene sig imod retorikken om en gammel fortid som hellig nation, mens det andet hoved symboliserer det moderne, fremadskuende og dynamiske Serbien, der forsøger at ændre landets retning. Vi, i Kommissionen, håber naturligvis på, at Serbien bevæger sig i den retning, som jeg mener, landet har fortjent,” slutter han og undrer sig over, om han måske har svaret på mere end selve spørgsmålet.
