De seneste tolv månederne er opmærksomheden på Grækenland fortsat med ufortrøden styrke. Det er de økonomiske problemer imidlertidig også. Faktisk ser det nu her ca. et år efter EU og IMF’s redningspakke temmelig dystert ud.
Grækenland vil om under et år have behov for ny kapital, og da et ekstremt højt renteniveau umuliggør optagelse af lån på ordinære markeder, er det ikke en særlig god situation, da netop en tilbagevenden til de private lånemarkedet var en del af planen for græsk økonomi. Således vil Grækenland både i indeværende år og næste år mangle penge i forhold til det kalkulerede. Nyhederne om nedvurderinger af Grækenlands kreditværdighed bliver meget negativt modtaget af den græske regering, som gentagne gange har langet ud efter kreditvurderingsbureauerne. Og situationen er alvorlig: Med den nylige nedvurdering klassificeres Grækenland (sammen med Hviderusland) på det laveste niveau blandt de europæiske lande, hvilket giver endnu et boost til de dårlige, økonomiske fremtidsudsigter.
Trojkaens fjerde besøg og status på de græske reformer
Trojkaen bestående af repræsentanter fra hhv. Den Europæiske Centralbank (EBC), Den Internationale Valutafond (IMF) og EU Kommissionen, har netop haft deres fjerde review af græsk økonomi for at tage stilling til en femte tranche af det græske lån, og en mere kritisk position i forhold til Grækenland er at spore. Det skyldes bl.a. få synlige græske resultater ift. privatiseringsplan og strukturelle reformer, hvor førstnævnte beskyldes for at være overfladisk og sidstnævnte i høj grad lider under implemeteringproblemer.
Og det er altafgørende for den græske spareplan, at de strukturelle reformer på fire kerneområder gennemføres. Disse er de lukkede professioner (omkring 70 erhverv herunder lastbilchauffører, apotekere, notarer, advokater, taxichauffører mv., som skal normaliseres til normal markedsøkonomisk konkurrence), sundhedsvæsenet, skattesystemet og den offentlige sektor generelt. Grækenlands kreditorer – repræsenteret ved trojkaen – følger minutiøst fremdriften i disse tvingende nødvendige reformer, og er indtil videre ikke helt tilfredse.
I store træk gør det sig gældende, at kun reformernes nødvendige lovgivning er vedtaget, mens forhindringerne for implementering fortsat synes store, særligt i forhold til skattesystemet og strukturene i den offentlige sektor. Dog har der været lyspunkter i form af modernisering i sundhedssystemet samt åbning af de 150 lukkede professioner. Men alt i alt går det en kende for langsomt. Trojkaen stiller således igen store krav til Grækenland, denne gang særligt i forhold til også at få den private sektor med.
Det er fortsat den officielle græske linje, at hverken en ny hjælpepakke eller restrukturering af den græske gæld er en del af regeringens overvejelser. Også EU afviser en restrukturering af den græske gæld, men en lånepakke II opfattes her som en mulighed i spil.
Den indenrigspolitiske situation
Manglen på synlige økonomiske resultater, manglen på tillid til den græske økonomi og det langvarige og kritiske trojka-besøg har naturligvis også pustet til frustrationen hos den græske befolkning og til skrøbeligheden af Premierminister Papandreous og PASOK-regeringens korthus. Med andre ord præger økonomien mere end nogensinde det græske politiske billede.
Den 11. maj afholdtes generalstrejke og 20-40.000 demonstranter var på gaden, og generelt set er antallet af demonstrationer og strejker heller ikke aftagende. Særligt grundet de nye og mindre fagforeningsbaserede og partipolitiske bevægelser, som har spredt sig tværs over Middelhavet – fra Madrid og Barcelona til Athen. Protesterne er bl.a. et resultat af, at arbejdsløsheden i de seneste måneder har været tæt ved 16 % (mod godt 12 % for et år siden), og intet tyder på, at det er en tendens, der vender foreløbig.
Protesterne var også vendt mod planerne om en privatisering af de statslige virksomheder – og til dels mod selve trojkaens tilstedeværelse i Athen. De nye økonomiske tiltag, indskærpet af trojkaen, er heller ikke populære. Disse er eksempelvis reducering af skattefradraget for både arbejdere, pensionister og selvstændige, højere afgifter på restaurantbesøg, fyringsolie, forbrugsgoder som soft drinks og tobak samt på biler, både og swimming pools. Sidst men ikke mindst, skal funktionærer beskattes yderligere tre procent til fordel for en solidaritetsfond til arbejdsløse.
Det politiske billede
Samtidig bliver det stadigt sværere for Papandreou at holde styr på sin regering, og således holdt den populære sundhedsminister Mr. Loverdos forleden et pressemøde, hvor han udtalte, at ny kriselovgivning måtte vedtages med et kvalificeret flertal på 3/5 i Parlamentet, dvs. med inddragelse af oppositionen. Dette kan ses som en undsigelse af Papandreou eftersom den nuværende krisepolitik udelukkende er PASOK-politik, da hverken venstrefløjen eller den konservative opposition bakker op. Der er generelt altså kritiske røster at spore også internt i PASOK; især føler nogle af PASOK’s parlamentsmedlemmer, at kriselovgivningen diskuteres for lidt og behandles for hurtigt.
Således spekuleres der også i muligheden for et snarligt valg. Disse spekulationer blev støttet af, at Mr. Samaras, lederen fra det konservative parti Nea Dimokratia, for nylig holdt, hvad der kunne minde om en valgtale i forbindelse med præsentationen af sit partis økonomiske program og Grækenlands vej ud af krisen. Om økonomi og krisepolitik vil være det, der sætter gang i valgmaskinen, og dét der eventuelt bringer Nea Dimokratia tilbage på regeringsmagten, ligesom det ved sidste valg fratog selvsamme parti ledelsen af Grækenland, vil fremtiden dog vise.
Læs også: ”De indignerede” – på gaden i den græske hovedstad
