Imens Irland tager EU’s finanspagt til folkeafstemning, er Tjekkiet og Storbritannien de eneste lande, der ikke underskrev pagten den 2. marts. Det har skabt stor debat i Tjekkiet.
Uenige økonomer
I det tjekkiske dagblad Hospodářské Noviny diskuterede således 5. marts de to økonomer Tomáš Sedláček og Pavel Kohout om, hvad den tjekkiske skepsis betød, og i følge Sedláček var skepsissen udtryk for ”manglende visioner angående landets økonomi, tilstand og Europa.”
”Necas standpunkt i forhold til finanspagten, ifølge hvilket pagten ikke gavner nogle som helst tjekker, opsummerer meget godt vores standpunkt i forhold til unionen: vi vil gerne have, men ikke bidrage,” skrev Sedláček.
Kohout, derimod, lagde i sit indlæg vægt på, at “finanspagten ikke løser nogle af de problemer, der er forbundet med krisen.” Udover måske at bidrage til harmoniseringen af EU’s finanspolitikker. Men imens denne ifølge Kohut kan være god for Frankrig og Tyskland, så vil harmonisering være ødelæggende for Tjekkiets konkurrenceevne.
”At følge stille med flokken betyder at betale for andres fejl, for eksempel franske og tyske bankers. Kun de, der har skabt problemerne har noget fordele [af finanspagten],” skrev Kohout.
Bekymrede intellektuelle
Tidligere på måneden underskrev 300 offentlige figurer og intellektuelle – blandt andet afdøde Václav Havels bror – et offentligt brev, hvori de bekymrede sig om, at ”med afvisningen af finanspagten ekskluderer Tjekkiet sig meget unødvendigt fra den europæiske integrations hovedstrømning.”
Den i øvrigt EU-positive tjekkiske statsminister Petr Nečas har begrundet sin tøven overfor finanspagten med, at den udgør en drift hen imod finanspolitisk føderalisme. Han ville med stor sikkerhed også være blevet vetoet af sin præsident og partifælle, den EU-skeptiske Václav Klaus, hvis han havde underskrevet pagten.
Og uro i regeringen
Klaus stiftede Necas’ parti, det borgerlige Civile Demokrater, og har stadig stor opbakning indenfor partiet. Så når Klaus i et interview kalder finanspagten ”endnu et radikalt skridt hen imod europæisk integration – en transition fra monetært samarbejde til finanspolitisk samarbejde – en tragisk fejltagelse,” så er Necas tvunget til at lytte.
Også koalitionspartneren, de liberale ODS, har et blandet, ofte dårligt, forhold til EU, og i befolkningen er under en fjerdedel i dag interesserede i at komme med i euroen, så Necas’ tøven overfor pagten er absolut ikke uden klangbund i offentligheden.
Men Necas går en delikat balancegang i sin egen regering, hvor den anden koalitionspartner, centrumpartiet TOP 09, er meget ivrige for at Tjekkiet skal tilslutte sig pagten. Og TOP 09 har med udenrigsminister Karel Schwarzenberg i spidsen god vægt i regeringssamarbejdet.
Også den socialistiske opposition ser gerne en tjekkisk underskrift på pagten.
Under en fjerdedel af tjekkerne er i dag interesserede i at forlade korunaen for euroen.
