Der var stor skuffelse at spore hos regeringslederne fra Bulgarien og Rumænien ved EU-topmødet i sidste weekend, da det stod klart, at Holland endnu engang ville nedlægge veto mod de to landes formelle indtræden i det pas-frie Schengen-samarbejde.
Den hollandske begrundelse for at nedlægge veto, bygger på anklagen om, at de to lande ikke gør nok for at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet. Regeringslederne fra Bulgarien og Rumænien, støttet af blandt andet Kommissionsformand Manuel Barroso og formand for Europa-Parlamentet Martin Schultz, har kritiseret den hollandske beslutning. De fastholder, at vurderingen om optagelse i Schengen-samarbejdet udelukkende bør baseres på tekniske kriterier – kriterier, som de to lande allerede lever op til.
Den bulgarske premierminister udtalte efterfølgende, at man ikke skulle bebrejde den hollandske regering, men at det derimod var den hollandske højre-ekstremist og partileder Geert Wilders, der bar ansvaret. Wilders kom for nyligt i internationalt søgelys, efter hans parti havde oprettet en hjemmeside, hvor hollandske borgere kunne dele deres dårlige oplevelser med mødet med østeuropæere.
Hollands veto fik på sidste uges topmøde den rumænske præsident Traian Basescu til pludseligt at true med selv at nedlægge veto mod at tildele Serbien kandidatstatus. Det lykkedes dog repræsentanter fra de to lande at finde en aftale omkring mindretalsrettigheder, der fik Rumænien til at trække deres veto-trussel tilbage.
