Klubrádió – Et orbanistisk medieforløb

UNGARN | Klubrádió var den sidste bastion for regeringskritisk radio i Ungarn. Nu er også denne radiostemme forstummet.

At Ungarn gennem længere tid har været det sorte får i EU når det kommer til retstat og liberalt demokrati er vist ved at være alment kendt. Dette gælder også hvad angår pressefrihed. Den 14. februar 2021 blev endnu en skæringsdato for uafhængige medier i Ungarn. Det var nemlig datoen, hvor Klubrádió, den sidste regeringskritiske radiokanals sendelicens, udløb, og myndighederne har nægtet at forlænge licensen.

Et “afbalanceret” medielandskab

Det er ikke nyt, at regerings- og partikritiske medier i Ungarn enten bliver gleichgeschaltet gennem opkøb af de ”rigtige” personer eller på anden vis forhindret i at fungere. Det er en tendens, der begyndte i 2010, kort tid efter Orbáns valgssejr, der gav ham to tredjedele af stemmerne og dermed en form for parlamentarisk carte blanche.

Det udnyttede han blandt andet til at vedtage en ny medielov. Medieloven omfatter alt, lige fra relativt ufarlige bestemmelser om omstillingen til digitalt TV-signal til hvor meget ungarsk musik, der minimum skal sendes. Men den indeholdt også idéer om, at informationen, der bringes, skal være ”afbalanceret”. Man hængte sig ikke i irriterende finurligheder som at definere hvad det skulle betyde i praksis.

Med loven fulgte også Medierådet, en myndighed med vide beføjelser, der alene kan kontrollere, om landets medier overholder reglerne, udstede bøder og uddele – eller inddrage – sendelicenser. Og når man lige har vundet med to tredjedels flertal i parlamentet, hvad er så mere naturligt end at bemande Medierådet med folk fra sit eget parti?

Allerede samme år – 2010 – mistede Klubrádió retten til sine frekvenser i provinsen. Den eneste frekvens, det lykkedes radiokanalen at få fornyet, var 92,9 FM i Budapest og omegn. I resten af landet kunne man ganske enkelt ikke længere tage Klubrádió på FM-båndet, men kun via internettet. Af andre spektakulære mediesager, der har bidraget til den ideologiske ensretning, kan man nævne lukningen af avisen Népszabadság i 2016.

Népszabadság blev grundlagt under den berømte opstand mod Sovjetunionen i 1956. Navnet betyder ”Folkefrihed” og med sin venstreorienterede linje var den Ungarns største avis, gratisaviser undtaget. Den endte i hænderne på Mediaworks Zrt., et selskab, der også ejer flere andre aviser og blade i landet – alle regeringsvenlige. Mediaworks lukkede Népszabadság abrupt fra den ene dag til den anden og begrundede det med financielle vanskeligheder. En lignende skæbne overgik i 2018 hovedkonkurrenten Magyar Nemzet, en konservativ avis med et retro-look i sort-hvid, der ligeledes blev opkøbt og lukket, kun for at genopstå i en strømlignet, regeringstro version året efter.

Den sidste bastion

Efterhånden som de fleste medier blev opkøbt eller domineret af folk, der delte Orbáns idéer om ”balanceret information”, blev Klubrádió et helle for landets liberale intelligentsia. Her var der plads til det, der ikke længere var plads til andre steder og redaktionen var ikke i lommen på regeringspartiet Fidesz, og turde tage kampen op mod Medierådet. Det er en ganske imponerende udvikling, når man tænker på, at radiostationen blev grundlagt i 1998 af Magyar Autóklub – den ungarske version af FDM som ikke umiddelbart er en oplagt kandidat til nogen heroisk kamp for pressefrihed. Herfra stammer i øvrigt også navnet Klubrádió, som man har valgt at beholde, selv efter forbindelsen til Magyar Autóklub blev historie, og kanalen i starten af nullerne ændrede format.

Resultatet blev en kanal med plads til fordybelse. Teater, litteratur, film, musik, men også politik, EU og hvilke som helst emner, der var oppe i tiden, blev taget under lup uden berøringsangst. I danske termer ville man nok sammenligne kanalen som en krydsning mellem P1 og den nu hedengangne Radio24/7.

Det er med denne historie i baghovedet, at den 14. februar 2021 blev en skelsættende dato i det ungarske medielandskab. Medierådet besluttede i september 2020 ikke at forlænge Klubrádiós licens. Beslutningen blev begrundet med ”stationens gentagne overtrædelser af medielovens bestemmelser”. Det har retten i Budapest nu blåstemplet. Hverken Medierådet eller retten har præciseret, hvad disse overtrædelser går ud på. Ifølge Klubrádió selv, drejer det sig om administrative fejl, ude af proportion med Medierådets beslutning. Ifølge tyske Tagesanzeiger, skulle frekvensen være bestemt til ungarsk populærmusik, men det nævner hverken Klubrádió, Medierådet eller retten i deres skrevne beslutninger.

Et forløb efter bogen

Formelt og juridisk set er rettens beslutning garanteret helt efter bogen. Spørgsmålet er: Hvordan er bogen skrevet? Det er påfaldende, at juridisk korrekte beslutninger synes at ramme kritiske medier mere end regeringsvenlige. Har regeringsvenlige medier aldrig økonomiske problemer? Begår de aldrig administrative fejl, der kan retfærdiggøre lukning? Hvis Medierådet overholder samtlige demokratiske processer og agerer efter EU’s standarder for pressefrihed, hvordan kan det så være, at vi i dag, elleve år efter Orbáns valgssejr i 2010, har så få medier tilbage, der ikke domineres af Fidesz-tro elementer?

Havde det været et andet land end Ungarn, ville Klubrádiós mest oplagte mulighed være at skifte til at sende på DAB+, en digital radioteknologi, der ikke lider af begrænset plads på frekvensbåndet, som FM gør. Det er ikke en mulighed. Grunden er den såre simple, at Medierådet i 2020 besluttede at lukke ned for den mulighed. I Ungarn anno 2021 kan man med andre ord kun høre radio analogt. Fremtiden for Klubrádió tegner sig for tiden uvis. De kan selvfølgeligt sende via deres hjemmeside og via en app. Muligheden for podcast er der, men om det er nok til at sikre kanalens overlevelse, kan kun tiden vise.

Fra Europa har the usual suspects, herunder Europarådet, Journalister uden Grænser og flere medier meldt sig under protestfanerne. I Ungarn sætter man dog ikke sine forhåbninger for højt. Det seneste årti har lært ungarerne, at mens EU og internationale NGO’s viser velvilje overfor for det ungarske civilsamfund, ender Orbán som regel med at få tingene, som han vil have dem –  hvad enten det handler om LGBT- og arbejderrettigheder, familielovgivning, videregående uddannelsesinstitutioner, forfatningen eller medier. Ungarske radiolyttere kan trøste sig med strømlignede tilbud fra statsradiofonien Magyar Rádió, hvor der er masser af ungarsk musik, og hvor der også tales en del. Dog mest om ting, som fungerer, og mindre om landets problemer.