BULGARIEN | Den 24. maj fejres bulgarsk kultur, det bulgarske kyrilliske alfabet og dets skabere, brødrene Sankt Cyril og Sankt Methodius. Og bag skabelsen af det kyrilliske alfabet gemmer sig en ganske spændende historie. Magasinet rØSTs skribent Eleonore af Schaumburg-Lippe beretter.
Søndag den 24. maj 2020 skulle Bulgarien traditionen tro have fejret dagen for det bulgarske kyrilliske alfabet og bulgarsk kultur. Den årlige fejring plejer at være utrolig festlig med et større optog gennem hovedstaden Sofia, kransnedlæggelse og meget mere. Men på grund af Covid-19 er festlighederne desværre blevet aflyst, og fejringen holdes i stedet på et langt mere minimalistisk niveau end vanligt, nemlig hjemme i de private bulgarske hjem.
Bulgarien er det eneste land i EU, som bruger det kyrilliske alfabet. Udenfor EU er der dog langt flere lande, heriblandt Hviderusland, Bosnien og Hercegovina, Kasakhstan, Kirgisistan, Makedonien, Mongoliet, Montenegro, Rusland, Serbien, Tajikistan og Ukraine, der også gør brug af det. Men da det kyrillske alfabetet blev skabt i Bulgarien, fejres det i særdeleshed her.
Da Bulgarien i 2007 blev optaget i EU, medførte det, at det kyrilliske alfabet blev det tredje officielle alfabet i EU, efter det latinske og det græske, og det blev dermed officielt en del af den europæiske kulturarv.
Historien om skabelsen af det kyrilliske alfabet
Der er flere teser blandt historikere om, hvordan det kyrilliske alfabet kom til verden. Den overvejende fortælling er, at der tilbage i det 9. århundrede var en form for konkurrence mellem Paven i Rom og Kejseren i Konstantinopel. En konkurrence, hvor det gjaldt om at vinde indflydelse over de endnu ikke kristne slaviske folk i Europa.
Brødrene Cyril og Methodios blev født i Thessaloniki, i år 826 og 827. De var byzantinske diplomater og tjenestemænd af slavisk-bulgarsk oprindelse. Begge var fremragende studerende, filosoffer, teologer og sprogforskere. I år 855 eller 862 bad den byzantinske kejser Cyril og Methodius om at tage til Stormähren – et daværende vestslavisk rige i Centraleuropa, som i dag er Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Deres mission var at oversætte den kristne litteratur til et slavisk sprog og i den ombæring skabe et slavisk alfabet. Brødrene oversatte Biblen til oldbulgarsk, som i dag også kendes som kirkeslavisk, og skabte det glagolitiske alfabet. Det glagolitiske alfabet var det første slaviske alfabet, hvis bogstaver var baseret på de tre hellige kristne elementer – krydset, trianglen og cirklen.
Efter Methodius død i 885 blev det glagolitiske alfabetet bragt til den første bulgarske kejser, Boris den Første, af Cyril og tre bulgarske studerende, efter at de alle var blevet jaget bort fra Stormähren af den katolske tyske gejstlighed. Kejseren besluttede sig for, at han selv kunne bruge det glagolitiske alfabetet. Han havde nemlig netop taget kristendommen til sig fra Patriarken i det byzantinske rige. Det daværende problem i de bulgarske kirker var, at gudstjenesterne blev afholdt på græsk, og på grund af det denne sprogbarriere kunne de fleste kirkegængere ikke forstå, hvad der blev sagt.
Kejser Boris spurgte derfor to af Cyril og Methodius studerende, de bulgarske disciple Sankt Kliment af Ohrid og Sankt Naum Preslavski, om de ville introducere det nye glagolitiske alfabet til Bulgariens præster og undervise dem i at prædike på et slavisk sprog i stedet. Kliment opdagede dog hurtigt, at bogstaverne i det glagolitiske alfabet ikke stemte overens med lydene i det bulgarske sprog. Derfor introducerede han en større reform, hvor en kombination af det græske og det glagolitiske alfabet dannede grundlag for skabelsen af det kyrilliske. Kliment opkaldte det nye alfabet efter sin lærer, Sankt Cyril.
Det kyrilliske alfabet blev således udviklet i Preslavs litterære skole i den første bulgarske stat Plovdiv i den 9. århundrede. Og siden det 18. århundrede er denne skelsættende kulturelle begivenhed blevet fejret på Plovdiv-skolen, og siden 1859 også i hovedstaden Sofia. Ingen anden mærkedag har været fejret i så lang tid i Bulgariens nyere historie. Det var dog først i 1990, at dagen blev udråbt til en officiel bulgarsk ferie- og helligdag, og den 24. maj er siden blevet en af Bulgariens største mærkedage.
Også mange turister rejser til Sofia for at opleve den officielle fejring. Et større optog går fra Sofias arkæologiske museum via det Nationale Kulturpalads til Sankt Cyril og Sankt Methodius-monumentet foran Nationalbiblioteket. Stort set alle officielle embedsmænd deltager, fra landets præsident til Sofias borgmester. Men på grund af Corvid-19 er den officielle fejring desværre aflyst for første gang siden 1859.
