PRÆSIDENTVALG | I Polen har coronaepidemien blokeret for afholdelse af et normalt præsidentvalg den 10. maj. Valget er nu er udskudt, men problemerne er langtfra forbi: Dels er det usikkert, hvordan det nye valg rent praktisk kan foregå på en legitim måde, når 30 millioner mennesker skal stemme under en epidemi, dels er den demokratiske valgkampsproces heftigt udfordret. 

De sidste mange uger har stået i kaossets tegn i polsk politik. Landets præsident, Andrzej Duda – en trofast PiS-støtte – og PiS-regeringen har ellers fra epidemiens start fastholdt, at intet kunne forhindre afholdelsen af præsidentvalget den 10. maj på normal vis. Men da det stod klart, at lange valgkøer og tætte stemmerum ville udgøre en smittefare for befolkningen, stillede regeringen i stedet et forslag om, at valget kunne afholdes ved hjælp af brevstemmer.  

Men et brevvalg ville til gengæld ifølge adskillige kritikere udgøre en fare for demokratiet i Polen. Således annoncerede samtlige nulevende polske ekspræsidenter (Lech Wałęsa, Aleksander Kwaśniewski og BronisławKomorowski) et boykot af brevstemme-valget grundet dets grundlovsstridige opbygning og uansvarlige afholdelse.

Også i befolkningen har der kunnet spores en modvilje mod at afholde valg under epidemien. Meningsmålinger viser, at 60 procent af de adspurgte vælgere ville boykotte et præsidentvalg i maj, mens tæt på 70 procent ville deltage i et præsidentvalg, hvis det blev udskudt til august.

Og den 6. maj, blot fire dage før den oprindelige valgdato, annoncerede de to de facto-ledere af regeringskoalitionen, Jarosław Kaczyński (PiS) og Jarosław Gowin (Porozumienie), at det præsidentvalg, man så stædigt havde fastholdt skulle løbe af stablen, blev udsat. Jarosław Gowin har været en af de interne stemmer i regeringen, der modsagde sig en afholdelse af et valg midt under epidemien, og for at undgå et regeringskollaps blev kompromiset dels en udsættelse, dels at den nye valglov tillader ”konventionelle” stemmer i fysiske valglokaler, samtidig med at man kan brevstemme. Dette har ikke tidligere været muligt ved polske valg.

Ny valgdato – samme juridiske problemer
Den polske valgkommission har nu givet parlamentsformanden en frist på 14 dage til at finde en ny valgdato. Dette er dog ikke ensbetydende med, at problemerne er ovre. Den blandede valgform med både direkte stemmer og brevstemmer har fået kritik, både fra den polske opposition og fra EU-kommissionen, som peger på, at valglovsændringen er i fundamental strid med den polske grundlov. Det mest problematiske punkt involverer artikel 127, styk 1, der påbyder, at den polske præsident: ”…vælges af nationen i en (1) universel, (2) lige, (3) direkte og (4) hemmelig afstemning.”

For at undgå duplikatstemmer og valgsnyd ved brevstemmerne skal vælgeren nemlig indlægge sine personoplysninger og underskrift i brevstemmen, hvilket umuliggør, at den polske vælger kan stemme (3) direkte eller (4) hemmeligt.

Oveni dette har talsmænd for det polske postvæsen og den polske valgkommission udtalt, at det ville være en ”logistisk umulig” opgave for dem at indhente alle stemmer på én og samme dag for de 30 millioner stemmeberettigede borgere ud af Polens i alt 38,5 millioner indbyggere. De “almindelige” stemmer, som den nye valglov tillader, ville bløde op for denne problematik, men her er der til gengæld faren for smittespredning af COVID-19 at tage hensyn til.

Hastværk er ikke altid lastværk – PiS med tiden imod sig
Under normale omstændigheder ville udsættelse af et valg i en tid, hvor de opstillede ikke har kunnet føre en ordentlig valgkamp, blive modtaget godt af majoriteten på det politiske spektrum. Men lige præcis for PiS kan udsættelsen ende med at koste dem en vital støtte i gennemtrumfningen af deres kontroversielle reformer især i retsvæsenet. 

Da PiS-koalitionen vandt sidste års parlamentsvalg til Sejmen, var det først og fremmest grundet deres socialpolitiske program, hvor man lovede diverse ydelser og lempelser til en bred skare af samfundet – både arbejdere, unge, pensionister og børnefamilier. Den gunstige situation i polsk økonomi gjorde, at man kunne presse citronen til det sidste, uden at det i nærmeste fremtid ville give økonomisk bagslag. 

Hverken PiS eller resten af verdenssamfundet kunne have forudset, at man i 2020 ville blive ramt af sådan en pandemi, som COVID-19 indtil videre har været, og derfor står den polske økonomi nu overfor en anden situation end den, der gjorde sig gældende i oktober. Det gør, at den historisk lave arbejdsløshed måske ikke kan forblive på sit hidtidige stabile niveau 3,3 % i udgangen af 2019 ifølge EUROSTAT og 5,2 % ifølge det centrale polske statistikbureau for ultimo 2019

En svækket polsk økonomi kan hurtigt give bagslag for PiS, som vil skulle skrinlægge nogle af de mange valgløfter, hvilket vil udgøre en udfordring for den siddende præsident Duda i forhold til at blive genvalgt. Derfor handler det for PiS-partiet om at få afholdt valget hurtigst muligt, så man fortsat kan have en præsident, der ikke vil nedlægge veto for regeringens mest kontroversielle retsreformer.

Også for oppositionen har sammenfaldet af corona og præsidentvalget konsekvenser: Indtil videre har man ikke kunnet afholde en fair og konstruktiv valgkamp, hvilket også vil være svært at forestille sig, skulle et nyt valg blive afholdt i juni eller juli. 

Spørgsmålet er dermed, om de nuværende omstændigheder vil svække den siddende præsident, Andrzej Duda, eller oppositionen mest.