KOMMENTAR | Bulgarien og Rumænien er blevet Europas sorte får. EU’s hykleriske og usunde økonomiske politik skaber splid i unionen, og der bliver set ned på Balkans befolkningsgrupper. Hvor er den fair behandling, skriver den bulgarske redaktør Dobrin Stanev i dette debatindlæg.
Den excentriske slovenske filosof Slavoj Žižek skrev engang: “Fordi Balkan er en del af Europa, kan man tale om dem med racistiske klichéer, som ingen ville turde bruge overfor Afrika eller Asien … Når man taler om Balkan, kan den tolerante multikulturalist få afløb for sin indestængte racisme.”
Det er ingen hemmelighed, at Balkan har et negativt billede i vesten. Vesten er fyldt med koldkrigsfordomme, som bakkes op af nye argumenter, udsprunget af halvfemsernes krige. Alt dette fortæller, at Balkan er et skidt sted. Det er klart, at vesten har en pointe. Tingenes tilstand er ikke god. Men ser man nærmere på det, er det altså heller ikke så slemt. Fem balkanlande er allerede medlem af EU, og resten gør deres bedste for at indhente.
150 dages protester må snart bære frugt
Men vesten vil have mere. Vesten er ikke tilfreds med demokratistandarderne, retssamfundet, korruption og så videre, i regionen. Fair nok. Når vesten kritiserer Bulgarien, for eksempel, anerkender Bulgarien sine fejl, og nogen gange forsøger landet endda at rette dem. Vi går ikke i forsvarsposition og taler om koloniale konspirationer eller racisme. Vi forstår, hvor vesten vil hen.
Vi forsøger at bygge bedre samfund. I mere end 150 dage har der dagligt været protester og demonstrationer uden for det bulgarske parlament, med et krav om retfærdighed. Studenterne har besat universiteterne med samme formål. Der er et aktivt civilsamfund her. Ja, vi har problemer, men vi forsøger at løse dem. Ingen skulle glemme, at dette land er en del af den udviklede verden. Landet er medlem af EU og burde behandles på lige fod med de andre medlemslande.
EU er hyklerisk
Men det bliver Bulgarien bare ikke. Der er tydeligvis dobbelte standarder indenfor EU’s arbejde. Se eksempelvis den konstante udsættelse af Bulgariens og Rumæniens indtrædelse i Schengen-samarbejdet. Begge lande opfylder standarderne for indtrædelse i samarbejdet. Begge lande opfylder kravene om sikrede grænser, men EU’s dominerende kræfter siger stadig: ”Nej, I er ikke klar endnu.” ”Hvornår er vi så klar?”, spørger Bulgarien og Rumænien. Vestens implicitte svar er ”Når det passer os.
Vesteuropa frygter bølger af indvandring fra disse lande, og specielt indvandring fra romabefolkningen som kunne tage til det velstillede vesten og leve godt af velfærdssamfundenes nåde og gavmildhed. Vestlige lande har længe anklaget Bulgarien og Rumænien for ikke at kunne håndtere en vellykket integration af romasamfundene i begge lande. Men på samme tid mødes romaerne der kommer til vesten heller ikke med venlighed. De franske myndigheder tænkte sig ikke ordentligt om, da de bulldozede den illegale romaghetto tæt ved Lille, Lyon, og sendte beboerne tilbage til Rumænien.
EU’s økonomiske politik er usund
Bulgarien og Rumænien bliver i de vestlige medier portrætteret som EU’s sorte får. Hvis man tænker over det, er problemerne i disse tvivlsomme lande så små og lokalt baserede, hvis de ses i lyset af EU’s samlede økonomiske problemer. Alle EU’s lande kæmper lige nu mod de økonomiske problemer, og pengene overføres fra den rigeste kerne for at stoppe den økonomiske stagnation. Vi taler ikke kun om de sydeuropæiske lande her.
I 2010 behøvede et rigt EU-land som Irland 67 milliarder Euro fra EU’s redningsfond på grund af krisen. Var der nogen, som pegede fingre af irernes finansielle uansvarlighed? Bulgarien har aldrig bedt om nogen økonomisk redningspakke og har indtil nu ikke haft brug for nogen, fordi landet ikke kun er EU’s fattigste, men også et af de mest nøjsomme i EU.
EU’s største problem er, at de har skabt en rådden økonomisk kultur. Når du som land gør dit bedste, når du er økonomisk ansvarlig, får du ingen gevinst for det. Men når du bruger uden at tænke på fremtiden og derfor går bankerot, kan du med det samme regne med EU’s redningspakke. Det er selvfølgelig ikke fair.
Der er lige nu to slags lande i EU. De er de privilegerede lande, og så er der de lande, som er blevet syndebukke: Bulgarien og Rumænien. Hvis man tænker over det, er det vist ikke helt fortjent.
Af Dobrin Stanev.
Dobrin Stanev er chefredaktør på “Eurofocus” – et bulgarsk akademisk tidsskift om Europa. Dobrin er PhD-studerende i europæiske studier ved Sofia Universitet (St. Kliment Ohridski)
Oversat af Mia Tarp Hansen
Vil du deltage i debatten, send da en mail til Mia Tarp Hansen på mia(a)magasinetroest.dk
