Slovenien har kæmpet målrettet for at slække EUs sanktioner mod den hviderussiske elite af hensyn til slovenske erhvervsinteresser. Det har mødt kritik fra Frankrig og Polens udenrigsministre, men historien har fået ringe dækning i Slovenien, hvor homoseksuelle netop er blevet nægtet adgang til registreret partnerskab.
EU Blacklister hviderussiske firmaer
EU’s 27 medlemmer er blevet enige om at udøve et større pres på de hviderussiske myndigheder gennem økonomiske sanktioner. Dette sker i kølvandet på den øgede kritik af de hviderussiske myndighedes behandling af befolkningen og en nylig diplomatisk krise mellem EU og Hviderusland.
29 hviderussiske firmaer og to oligarker er derfor nu blacklistet af EU. Det betyder, at de nu får forment adgang til EU og får indefrosset, hvad de måtte have af værdier i EU. Samtidig forbyder EU også europæiske virksomheder at handle med de 29 hviderussiske virksomheder og deres sanktionsramte ejere. Denne beslutning faldt den 23. marts, efter at forhandlingerne om sanktionerne allerede var blevet udskudt en måned.
Sloveniens rolle i processen
Udskydningen skyldtes Slovenien, der ved de første forhandlinger nedlagde veto med den begrundelse, at kriterierne for, hvem der havnede på listen, ikke var klare nok. En anden grund, som har lydt i diverse medier den sidste måneds tid, kunne være, at Slovenien så en fare for at komme i forretningsmæssig knibe ved udsigterne til, at EU ville sanktionere forretningsmanden Jurij Tjizh.
Det slovenskejede byggefirma Riko Group har nemlig fornyligt indgået en kontrakt på 100 mio euro med et af Tjizhs firmaer om at bygge et 5-stjernet hotel i centrum af Minsk. Millioner, som den kriseramte slovenske regering godt kunne bruge.
Jurij Tjizh er en meget indflydelsesrig mand i Hviderusland. Han ejer blandt andet fodboldklubben Dinamo Minsk og en lang række restauranter og virksomheder i olieindustrien, byggebranchen, detailhandlen, medicinalindustrien og landbruget. Derudover skal det også nævnes at han spiller hockey med Lukasjenko i sin fritid.
Diplomatiske aftaler
Chizhs forskellige firmaer er dog endt på den endelige vedtagne sanktionsliste fra EU, dog med undtagelse af et enkelt af hans datterselskaber, nemlig det selskab, Riko Group har indgået kontrakt med. På den måde lider slovenske Riko Group altså ikke under sanktionsreglerne om, at europæiske firmaer ikke kan lave forretning med de blacklistede forretningsmænd.
Alain Juppe, den franske udenrigsminister, har efter Europarådsmødet den 23.marts udtalt, at dette må ses som en klar strategi fra Sloveniens side. Slovenien har nemlig dermed sikret sin egen nationale, økonomiske gevinst. Den polske udenrigsminister, Radosław Sikorski, kritiserede under de første forhandlinger Slovenien for ikke at respektere og støtte op om EU’s forsøg på at beskytte de hviderussiske borgeres rettigheder.
Sloveniens udenrigsminister, Karl Erjavec, har nægtet begge beskyldninger, og dertil udtalt at ingen særaftaler er indgået i forbindelse med sanktionerne og samtidig understreget, at Slovenien ser menneskerettigheder som vigtige.
Folkeafstemning stjæler billedet
Hvad der er sandt eller falsk i historien forbliver nok en diplomatisk hemmelighed. Især fordi den slovenske presse ikke virker til at være interesseret i at grave nogle sandheder op.
I stedet sælger de slovenske aviser for tiden godt på at diskutere den nye familielov, der i sommers blev vedtaget i det slovenske parlament. Loven, der skulle erstatte en 35 år gammel familielov, blev så heftigt kritiseret fra den slovenske højrefløj samt den katolske kirke i landet, at den røg til folkeafstemning. I mandags stemte 55 % af vælgerne så imod indførslen af loven.
Loven, der ville simplificere skilsmisseprocedurer og sætte fokus på børns rettigheder, ville nemlig også give homoseksuelle par muligheden for at registrere deres partnerskab med samme status som ægteskab, når det kommer til arv, ejendom og hospitalsbesøg. Åbenbart ikke noget, det lille eksjugoslaviske land, på trods af politisk vilje, var klar til. Blot 30 % af befolkningen valgte at stemme.
Slovenien har således hverken ude eller hjemme gjort sig helt godt bemærket, når det kommer til at fastlægge en stærk menneskerettighedsagenda.
