Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, arbejder frem mod en forfatningsreform,der vil give hans eget præsidentembede mere magt. Under fejringen af Ukraines uafhængighedsdag d. 24 august fremhævede Janukovitj i sin tale behovet for et stærkt præsidentembede, der kan tvinge upopulære reformer igennem – som f.eks. at hæve de stærkt subsidierede gaspriser, eller reducere byrden af det store statslige pensionssystem. To reformer, landet har hårdt brug for, for Ukraines økonomi hænger i laser efter finanskrisen lukkede af for international kredit til skrøbelige økonomier. Ukraines BNP skrumpede i 2009 med hele 15 procent, og landet har måttet forhandle kæmpe lånepakker på plads med den Internationale Valutafond. Senest i juli med en lånepakke på 15,5 mia. dollar, der falder oven i en tilsvarende pakke på 16 mia. dollar fra 2008.
Så Ukraine har måske brug for en stærk mand, der kan rydde op i økonomien og undgå at hensyn til særinteresser formudrer billedet. Meget tyder dog på, at det mere er Janukovitj’ eget ønske om uhindret magt, der driver udviklingen.
Semipræsidentielle kvaler
Ukraine lagde i 1991 ud med at være en semipræsidentiel republik, men man kan ikke sige, at forfatningens magtdeling imellem premierminister og præsident nogensinde har fungeret. Delingen af den udøvende magt i to poster har kun skabt magtkampe, der i Ukraines postsovjetiske, politiske kultur reducerede, hvad der foregik på scenen i ukrainsk politik til det rene skuespil. Præsident Kutjma vred armen om på parlamentet i 1996 og gennemtvang en forfatning, der hvis ikke de jure så de facto var præsidentiel.
Denne forfatning blev ændret igen efter valgsvindlen ved præsidentvalget i november 2004. De orange protester tvang et omvalg igennem, og regeringens strategi om at snyde med valgresultatet gik i vasken. De var blevet opdaget – og deres kandidat Viktor Janukovitj ville ikke have en chance i næste runde. Derfor blev forfatningsændringer, der skulle svække præsidentembedet kørt igennem parlamentet – foranstaltet Janukovitj’ daværende støtter. Man kunne se, at slaget var tabt og ville forsøge på at minimere konkurrenten Viktor Jusjtjenkos muligheder i præsidentembedet.
Reformen blev vedtaget d. 8 december 2004, alt imens Maidan pladsen i Kiev var orange af telte og demonstranter.
Jusjtjenkos præsidentskab var netop præget af magtkampe og uklare magtdelinger imellem præsident og præmierminister – og med Janukovitj ved magten igen ønsker han disse begrænsninger væk. Hvis de helt fjernes af forfatningsdomstolen er Ukraine grundlæggende tilbage ved 1996-forfatningen og et præsidentielt system lig med Ruslands og andre tidligere sovjetrepublikker, hvor præsidenten kan udpege sin egen regering.
Forfatningsdomstolen som genvej
Janukovitj har siden sin indsættelse d. 25. februar i år flere gange forsøgt – igennem afstemning i parlamentet – at øge sine beføjelser, men uden held – og derfor har han nu valgt en hurtigere og mere kontroversiel løsning. Mykola Tomenko, der er næstformand i parlamentet og medlem af oppositionspartiet Blok Julia Timosjenko udlægger det således, at forfatningsdomstolen vil erklære ændringerne fra 2004 for forfatningsstridige og dermed ugyldige. Dermed vil parlamentet igennem to afstemningsrunder bekræfte domstolens afgørelse, og ændringerne være en realitet. En formel indstilling til forfatningsdomstolen om at erklære forfatningsændringerne fra 2004 for ugyldige blev indgivet d. 14 juli med 252 parlamentsmedlemmer bag sig, og domstolen forbereder her i september sin afgørelse.