Loven, der forhindrer Ukraine i at deltage i militæralliancer, blev torsdag vedtaget med 259 ud af 450 stemmer. Dermed er medlemsskabet af Nato, som den tidligere præsident Viktor Justjenko efterstræbte, umuliggjort.
I loven bliver det dog samtidigt fremhævet, at Ukraine også fremover ønsker et konstruktivt samarbejde med Nato. Således vil Europas andet største land, i det mindste arealmæssigt, også fremover deltage i militærøvelser i Nato-regi. Et medlemsskab af EU er også stadig på dagsordenen.
Men loven kan ses som et ønske om styrke forbindelserne til Rusland og genskabe det forhold, der led under den pro-vestlige Justjenko.
Det ukrainske samfund er spaltet i to lejre: en pro-vestlig i de fattigere regioner og i en pro-russisk i det rigere syd og øst. Dette ses tydeligt i forholdet til Nato. En opgørelse fra 2009 viser, at 59 % af indbyggerne i det vestlige Ukraine er for et medlemsskab af Nato, mens kun 11 % i den sydlige og østlige del er det.
Hvis man udelukkende kigger på etnicitet, så viser samme opgørelse, at 33 % af ukrainerne er for et medlemsskab, mens kun 6 % er russerne er det. Modstanden er dog solid. 46 % af de etniske ukrainere og hele 74 % af de etniske russere er imod et medlemsskab af Nato. Med den nye lov har altså ikke kun Janukovitj fået det, som han ville.
