EKSAMEN | Årets eksamen for gymnasieelever, som ønsker at komme ind på de russiske universiteter, er blevet til en national skandale.

De problemer, som danske elever og studerende nogle gange oplever, når de skal til eksamen og teknikken driller, er vand i forhold til de udfordringer et land med 11 tidszoner har.

For at sikre at alle unge russere har lige muligheder for at komme ind på universiteterne, har myndighederne standardiseret eksamen. Det kom det vestlige Rusland, altså der, hvor solen står op til sidst, til gavn.

Således rapporterer The Moscow Times, at 300.000 brugere af Vkontakte.ru havde mulighed for at øjne spørgsmål, som elever i Øst havde været oppe i tidligere på dagen. Underligt nok havde eleverne ikke havde benyttet muligheden til at tjene et par rubler på informationerne. Avisen mener derfor, at det skal opfattes som en politisk protest mod en eksamen, de ikke giver meget for.

For at komme snyden til livs vil myndighederne næste år alliere sig med politiet, FSB (efterfølgeren til KGB, red.) og måske endda hæren. Det er bl.a. planen at lukke for mobilnettet og sociale netværk, mens eksamen foregår på tværs af landet.

The Moscow Times, 29/6

Af JP