EU-integration drejer sig i Albanien først og fremmest om EU’s visumliberalisering. Denne står øverst på dagsordenen hos såvel den albanske regering som hos den albanske befolkning. De landsdækkende dagblade er alle fyldt med analyser og opdateringer om, hvornår visumliberaliseringen vil træde i kraft. Fra EU’s side har visumliberaliseringen fra starten handlet om opfyldelsen af en lang række tekniske krav og den manglende visumliberalisering af de resterende lande på Balkan er forklaret med henvisning til mangler i opfyldelsen af disse krav. Alligevel valgte repræsentanter fra Europa-Parlamentet i maj måned at koble visumliberaliseringen for Albanien til en løsning på landets etårige politiske krise. Med et ultimatum om fastfrysning af alle relationer med Albanien, heriblandt visumliberaliseringen, såfremt der ikke fandtes en løsning på den politiske konflikt syntes Europa-Parlamentet at have fundet nøglen til løsningen af den politiske krise. Ultimatummet er dog i skrivende stund faldet til jorden og med sommerens komme er man ikke kommet tættere på en løsning, om end selv den politiske krise er gået på sommerferie.
Den politiske krise
Parlamentsvalget den 28. juni 2009 var startskuddet til et års politisk krise i Albanien. Det Demokratiske Parti (DP) med premierminister Sali Berisha i spidsen sikrede sig gennem alliancer 75 ud af 140 sæder i Parlamentet og forblev derved ved magten for anden periode i træk. Det Socialistiske Parti (SP) med partiformand Edi Rama, som også er borgmester i Tirana, var dermed dømt til endnu fire år som oppositionsparti. SP har siden nægtet at anerkende valget uden en delvis omtælling af stemmerne. SP mener, at regeringen har manipuleret med stemmerne. En omtælling af stemmerne afvises blankt af premierminister Sali Berisha med henvisning til, at en åbning af stemmeboksene er i brud med den gældende lovgivning. For SP førte dette først til et langvarigt boycut af Parlamentet og siden da gentagne udvandringer fra parlamentsmøder og afstemninger. Situationen førte i maj måned også til sultestrejke blandt 20 SP parlamentsmedlemmer og 180 SP-medlemmer.
Imens partierne toppedes, har den politiske krise haft stor betydning for Albaniens videre reformproces, da regeringen trods sit sikrede flertal er afhængig af stemmer fra medlemmer af SP ved vedtagelse af love på en lang række områder.
Europa-Parlamentet viser initiativ
Europa-Parlamentet satte sig i maj måned for at mægle imellem de to stridende partier. Victor Bostinaru, leder af EP delegationen på Balkan, offentliggjorde nyheden til den albanske private TV-station Top Channel. Bostinaru fortalte, at Europa-Parlamentet havde forberedt et forslag til mægling og præsenteret det til begge partier. Forslaget blev ved et middagsselskab i Strasbourg præsenteret af partiformændene for Europa-Parlamentets to største grupper, Joseph Daul fra EPP og Martin Schulz fra S&D, samt af repræsentanter for Europa-Kommissionen. Skulle de to ledere vælge at se bort fra Europa-Parlamentets forslag var udmeldingen fra Europa-Parlamentets to største grupper, at de ville sørge for at fastfryse alle relationer med Albanien, også visumliberaliseringen.
Visumliberalisering trods politisk krise
Siden middagsselskabet i Strasbourg har EU’s udenrigsministre hilst Europa-Parlamentets bestræbelser velkomne, men konkluderer i en fælles udtalelse, at mæglingen endnu ikke har fundet den ønskede støtte og ført til en løsning på den politiske krise i landet – der er ikke tegn på en opblødning af denne. Joseph Daul og Martin Schulz har da også i en fælles udtalelse erkendt, at deres forsøg på at finde en løsning er mislykkedes. Vigtigheden af en sådan løsning blev ved denne uges møde i Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg gentaget i en ny resolution, men denne omhandler intet ultimatum og den generelle holdning i Albanien er, at Europa-Parlamentet ikke har vist sig i stand til at omsætte ord til handling.
Konklusionen synes dermed at være at Europa-Parlamentet opgav sit ultimatum da premierminister Sali Berisha og SP formand Edi Rama ikke efterkom deres krav om at finde en løsning. Ultimatummet synes i hvert fald sat til side og Europa-Parlamentet vil dermed ikke være i stand til at tage de nødvendige skridt for at føre deres ultimatum til dørs. Dermed vil Albanien, når landet imødekommer de sidste tekniske krav, få den længe ventede visumliberalisering, trods politisk krise. Hvorvidt premierminister Sali Berisha vil bruge denne anledning til at udskrive valg med den tro, at visumliberaliseringen vil sikre hans parti endnu en regeringsperiode og samtidig løse den politiske krise kan være et godt bud på regeringens løsning af konflikten. Intet er imidlertid sikkert i albansk politik og SP synes stadig opsat på at fortsætte deres politiske kamp. Sommerens komme har dog sat en dæmper på konflikten, der nok først for alvor tages op igen til september.
Anne Hald Petersen er kandidatstuderende i forvaltning på Roskilde Universitetscenter, og arbejder og bor for tiden i Albanien.
