VALG I MOLDOVA | Den 20. oktober blev en skelsættende dag for Moldova, da et snævert flertal i folkeafstemningen om forfatningsændringen bekræftede landets kurs mod EU. På søndag er der udsigt til endnu en definerende dag, når præsidentvalgets anden runde afgøres. Valget står mellem den siddende præsident Maia Sandu og Alexandr Stoianoglo, der omvendt står for en tættere orientering til Rusland. Som op til folkeafstemningen intensiverer russiske medier i dagene op til præsidentvalgets anden runde deres aktivitet, denne gang blandt andet med anklager om valgfusk for at undergrave tilliden til hendes projekt.

Ville Moldova vælge Rusland eller EU? Det spørgsmål hang i luften i dagene op til valget den 20 oktober. For selvom der har været valg i Moldova før, var det første gang, at der blev sat kryds på stemmesedlen efter Ruslands invasion i Ukraine. Invasionen af Ukraine påvirkede uden tvivl valgets dynamik og trak et tilbagevendende dilemma frem i lyset: Hvor tæt skal Moldova knytte sig til Rusland, og hvor stor en rolle skal dette forhold spille i landets fremtidige udvikling?

Valgdagen omfattede mere end blot en beslutning om præsidentposten. For udover præsidentvalget skulle vælgerne også tage stilling til vigtige forfatningsændringer, der havde til formål at manifestere Moldovas målsætning om at blive medlem af EU. Det blev dermed en dobbelt test: Både af Maia Sandus lederskab og hendes pro EU-strategi, som har været kernen i hendes politik de sidste fire år. Resultatet ville afsløre, om Moldovas kurs mod Europa kunne fortsætte uforstyrret, eller om russiske interesser igen ville få vind i sejlene.

Efter krigen i Ukraine brød ud i februar 2022, er den danske interesse for ”bufferlandene” steget støt. I slutningen af 2023 blev beslutningen om at åbne en dansk ambassade i Moldova en del af denne udvikling. Fra et dansk perspektiv er der næppe meget tvivl om, hvad man ønskede, at udfaldet af de to valg skulle være. Den danske ambassade har været i tæt samarbejde med Maia Sandu og hendes regering, siden ambassaden blev en realitet. I en video på Facebook fra den 6. oktober nævner Danmarks ambassadør i Moldova, Søren Jensen, hvorfor han mener, at Moldova bør optages i EU.

Moldovas kamp for sammenhold

Da Maia Sandu gik efter en forlængelse af præsidentperioden, gjorde hun det i et land, som mildest talt besidder en turbulent fortid. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 opstod der en dyb splittelse i Moldova, hvor dele af befolkningen ønskede tættere bånd til Rumænien, mens andre, især indbyggerne i Transnistrien, foretrak en stærk tilknytning til Rusland. Borgerkrigen i 1992 var kulminationen på denne splittelse og resulterede i Transnistriens status som en de facto selvstændig udbryderrepublik med stærke bånd til Rusland. Det er vigtigt at nævne, at selvom Transnistrien ikke er internationalt anerkendt, har Rusland bevaret militær tilstedeværelse i området siden krigen.

Spændingerne mellem Moldova og Transnistrien er fortsat siden 1990’erne og blusser op fra tid til anden, som da Moldova i januar 2024 indførte nye skatteregler for regionen. Ændringerne er en del af Moldovas forsøg på at integrere Transnistrien økonomisk, men har mødt modstand fra det lokale styre i Transnistrien og ikke mindst Rusland.

I 2019 tilbragte jeg seks måneder i Moldovas hovedstad, Chisinau. Det var her, jeg for alvor blev opmærksom på lokalbefolkningens ambivalente forhold til sin egen nationalfølelse. Moldovas relativt korte historie som selvstændig stat og den ældre generations bånd til Rusland skaber en form for nostalgi, mens den yngre generation derimod i stigende grad orienterer sig mod Vesten. Denne splittelse afspejler sig også i sprogbrugen, hvor en tydelig dualitet hersker. Selvom rumænsk blev gjort til det officielle sprog i 1989 og igen bekræftet i 1994, er russisk stadig udbredt i det offentlige rum. Mange samtaler starter på rumænsk, men besvares ofte på russisk – og omvendt.

Da jeg besøgte Moldova igen i marts 2024 for at undersøge, om situationen havde ændret sig efter Ruslands invasion af Ukraine, hørte jeg fortsat russisk mange steder. Beretninger fra de lokale viste hurtigt, at russisk fortsat tales uproblematisk i Chisinau, og at ens politiske orientering i Moldova ikke nødvendigvis afspejles i sprogbrugen.

Russisk påvirkning op til valget

Blandt de mest fremtrædende narrativer fra russiske statsmedier op til valget var påstande om, at EU og USA ønsker at trække Moldova ind i en konfrontation med Rusland, og at Vesten generelt er en destabiliserende aktør.

PAS har dog arbejdet aktivt for at modvirke russisk propaganda. I 2022 lykkedes det PAS at indføre en række sanktioner mod pro-russiske medier, herunder den russiske stats nyhedsbureau TASS. Her kan det være svært ikke at tænke tilbage på den debat, der startede i Vesten, da blokeringen af Russia Today i EU blev til en realitet.

Blokeringen af russiske medier er dog næppe nok til at beskytte Moldova mod fremtidig russisk indflydelse. Resultatet af folkeafstemningen, som kun opnåede et snævert flertal, har tydeliggjort, at mange moldovere stadig kan være påvirket af russiske narrativer om EU, og at kampen mod russisk desinformation fortsat vil være en udfordring for Sandus regering.

Dog er det ikke kun russiske påvirkningskampagner, der kan have gjort, at valget om indskrivningen af EU i forfatningen blev til en neglebidende affære. Op til valget florerede en nyhed om købte stemmer, der angiveligt skulle være ledet af den kontroversielle skikkelse, oligarken Ilan Shor. Den 11. oktober, valgte de moldoviske myndigheder at blokere Telegram-kanaler tilhørende netop Shor, da de ifølge myndighederne blev brugt til at influere vælgere med betaling. Det faktum, at Moldova er et af Europas fattigste lande med omfattende socioøkonomiske udfordringer, kan have betydet, at tilbud om at modtage penge for at stemme på et bestemt parti er et attraktivt tilbud for mange moldovere. Når man samtidig tager højde for landets splittede nationale identitet, formet af en kort historie som selvstændig stat og skiftende udenrigspolitiske tilhørsforhold, er det sandsynligt, at mange moldovere kan have følt sig fristet til af  den slags tilbud.

Russisk påvirkning efter valget

Efter Maia Sandus dobbelte sejr den 20. oktober ved både præsidentvalgets første runde og folkeafstemningen om forfatningsændringer har russiske medier intensiveret deres dækning af valgene – dog med fokus på påstande om valgfusk. TASS har især sat spørgsmålstegn ved valgresultatets legitimitet og har gentagne gange fremhævet potentielle uregelmæssigheder.

TASS blev, som tidligere nævnt, direkte påvirket af de sanktioner, som regeringspartiet PAS indførte i 2022 mod pro-russiske medier. Selvom sanktionerne formelt set ikke har påvirket TASS’ journalistik, kan det give anledning til spekulation om, hvorvidt TASS’ særlige fokus på Moldova – mere end andre pro-Kreml-medier så som RIA Novosti, Rossiya Segodnya og Vesti – hænger sammen med, at TASS i flere kilder nævnes som en af motivationerne for sanktioneringen.

Som et af de største russiske medier er TASS’ dækning af Moldova bestemt ikke uden betydning, også selvom mediet ikke kan tilgås i Moldova. For selvom TASS er blokeret i Moldova, kan dens dækning stadig nå moldoviske læsere via andre, ikke-blokerede medier, der gør brug af TASS’ information. Et fænomen, der betegnes som hvidvaskning af information. 

Beskyldningerne fra de russiske medier lyder bl.a. på, at vestlige lande har snydt med optællingen af stemmerne i deres egne lande. Denne beskyldning skal ses i lyset af, at det især var den moldoviske befolkning uden for Moldova, der endte med at tippe valget til et pro-EU resultat. Andre påstande fra russiske statsmedier efter valget har omfattet forsinket stemmeoptælling, beskyldninger om vestlig assistance til direkte valgfusk samt påstande om, at Moldovas befolkning som helhed er imod EU. I sidstnævnte narrativ fokuserer flere medier selektivt på valgresultatet fra regionen Gagausien, hvor over 90 % stemte imod EU-medlemskab – en højere andel end i Transnistrien. Denne statistik bruges til at tegne et billede af modstand mod EU i hele Moldova, men er langt fra repræsentativ for den generelle moldoviske befolknings holdning til europæisk integration. Gagausien er kendt for sin stærke tilknytning til Rusland og sovjettiden, hvilket adskiller regionen fra resten af Moldova, hvor holdningerne til Rusland historisk set har været mere blandede.

Den samlede valgdeltagelse lå på omkring 50 %, hvilket bemærkelsesværdigt nok ikke bliver fremhævet i de russiske statsmedier. Man kunne have forestillet sig, at de ville benytte dette til at formidle et narrativ om, at et højere fremmøde måske havde resulteret i et flertal imod EU-medlemskab – en påstand, som i teorien kunne have haft en vis sandsynlighed. Samlet set har alle historierne det tilfælles, at de sår tvivl om valgresultatets legitimitet og udfordrer Moldovas bevægelse mod en tættere relation til EU.

Billedet er af et monument i byen Congaz, regionen Gagausien, til ære for faldne soldater i den Afgansk-sovjetiske krig, som stadig fylder i erindringen hos de lokale i regionen. 11 Juni, 2023. Kilde: Gikü (Creative Commons 1.0)

 

Bliver Maia Sandu genvalgt på søndag?

Maia Sandu stiller igen op til præsidentposten søndag den 3. november, efter at hun i første runde den 20. oktober opnåede 42,4 % af stemmerne – lige under de nødvendige 50 % for en direkte sejr. I anden valgrunde kræves blot et simpelt flertal, hvilket betyder, at Sandu nu kun behøver at overgå sin modkandidat Alexandr Stoianoglo i antal stemmer. Denne afgørende runde giver oppositionen en ny mulighed for at samle støtte omkring Stoianoglo. TASS har ikke overraskende allerede udgivet flere artikler, hvor Stoianoglo omtales som ’ekspert’ og fremhæves for at sætte spørgsmålstegn ved både præsidentvalgets og folkeafstemningens legitimitet.

Selvom der har været mange udbredte desinformationskampagner både før og efter valget, har mange moldovere stadig tiltro til, at Maia Sandu er den rette til at lede landet. Dette kan skyldes en vedvarende skepsis over for, om et tættere bånd til Rusland ville kunne løse Moldovas omfattende økonomiske og sociale udfordringer. Moldova har de seneste år oplevet massiv emigration bl.a. grundet socioøkonomiske problemer; i august 2024 estimerede CRS i en rapport, at omkring en million moldovere bor uden for landets grænser. Dette tal er betydeligt i forhold til Moldovas befolkningstal, der i dag ligger på blot 2,5 millioner og har været faldende siden 1991.

Foto: Præsident Maia Sandu og EU-Komissionens formand, Ursula von der Leyen, i Chisinau i 2022.
Kilde: EU, 2024 (Creative Commons 4.0)