ANALYSE | Det ungarske regeringsparti Fidesz har forsøgt at ændre valglov, men landets forfatningsdomstol afviser ændringerne. Kommentatorer vurderer loven ville have sikret regeringen genvalg, men nu har sagen i stedet skadet premierminister Viktor Orbans popularitet alvorligt.
Ungarns forfatningsdomstol, som vogter over, at lovgivningen ikke er i strid med grundloven, samt at alle forfatningsmæssige procedurer bliver overholdt, har ved årsskiftet i to omgange annullerede en række bestemmelser i den splinternye valglov samt den nye grundlov, som regeringspartiet Fidesz gennemførte for godt et år siden.
Det ungarske regeringsparti Fidesz vil ikke overlade noget til tilfældigheder. I særdeleshed ikke resultatet af det kommende parlamentsvalg i 2014. Og det vil ikke være noget problem, at partiet har mistet opbakning og knap nok vil nå hver tredje afgivne stemme, hvis der var valg i dag.
Partiet har nemlig fremlagt en omfattende ændring af valgkredse under efteråret 2012 med henblik på, at kunne opnå de flest mulige mandater i 2014. Desuden vil partiet lave om på det nuværende to-runde-system til et valg med blot en valgrunde. Det er, fordi partiet -som flere parlamentsmedlemmer udtrykker det-, ”har lært af tidligere nederlag”, hvor Fidesz mistede en del stemmer mellem de to runder og efterfølgende tabte. En række andre ”justeringer” af valgloven sikrer valgets vinder forholdsmæssig mange flere mandater, end under den tidligere lov.
Vælgerregister skaber splid
Desuden meddelte statssekretær János Lázár i starten af september 2012, at regeringen ønskede en omfattende ændring af valgloven. En af de mest markante ændringer var, at alle ungarske statsborgere – både indenfor og udenfor landets grænser skal henvende sig til det lokale eller regionale ”regeringskontor” for at lade sig indskrive på valglisten. Ifølge planen skulle denne ”registrering” starte 1. september 2013 forud for parlamentsvalget i 2014. Optagelse på valglisten skulle også gælde for de kommende fire års andre valghandlinger, kommunalvalg, valg til mindretallets selvstyre, eventuelle folkeafstemninger og EU-parlamentsvalget. Hvis ikke man som vælger har ladet sig registrere, har man heller ikke mulighed for at deltage i de ovennævnte valghandlinger.
Ifølge en meningsmåling 70% af de adspurgte ungarske statsborgere var imod en registrering. Oppositionen fandt ideen grundlovsstridig, fordi den ville begrænse borgernes grundlæggende ret til at stemme. Også mange eksperter undrede sig idet personregistreringen i Ungarn er velfungerende. Regeringen argumenterede med, at de ”nye” ungarske statsborgere, dvs. det ungarske mindretal udenfor faderlandets grænser, som for nylig har fået statsborgerskab, samt ungarere, som arbejder i udlandet alligevel skal registreres. I denne sammenhæng pegede de på Venedig Kommissionens bestemmelse om, at der ikke må gælde forskellige vilkår for samme lands statsborgere. Hvis udenlandsungarere skal registreres, skal hjemboende også – mener de.
Valglov gavner siddende regering
Politiske kommentatorer enige om, at Fidesz med dette forslag vil forhindre de ubeslutsomme og/eller letpåvirkelige vælgere i at komme til urnerne. Det er bekymrende, også i lyset af foråret 2012’s samstemmende meningsmålinger, som målte dem, der er politisk ”skeptiske/vil ikke stemme” ved et evt. valg til 52%.
Næstformand for oppositionspartiet LMP’s gruppe Gergely Karácsony fortalte til kanalen atv, hvordan forhandlingerne foregik, forud for offentliggørelsen af lovforslaget. Regeringspartiet inviterede et helt år før oppositionen med i et udvalg, som skulle revidere valgloven. Men ugen inden offentliggørelsen, blev alle kommentarer og bemærkninger renset ud. Lázár tog en stak papir op af skuffen med det færdige lovforslag, som udelukkende bestod af Fidesz’ ideer. Oppositionen følte sig udnyttet ved at have ageret kulisse.
Ombudsmand reagerer
Bestemmelserne omkring hvordan et parlamentsvalg skal afholdes har hjemmel i forskellige love, og regeringen havde allerede nogle af disse indskrevet i de såkaldte ”overgangsbestemmelser” i den Nye Grundlov. Forfatningsdomstolen har ikke beføjelser til at undersøge selve Grundloven, men kun om lovgivningen – både i indholdet og formelt, altså procedurer og beføjelser er svarende til Grundlovens bestemmelser.
Ombudsmanden for de grundlæggende rettigheder Máté Szabó har undersøgt den nye Grundlovs appendiks, ”Overgangsbestemmelserne” og fandt, at disse bestemmelser var selvdefinerende og blev aldrig en integreret del af selve Grundloven, og at de heller ikke kan betragtes som justeringer til Grundloven. Derfor har han indsendt sin bekymringsskrivelse til Forfatningsdomstolen i september, som resulterede i, at domstolen annullerede en lang række bestemmelser af formelle grunde. Som de har udtrykt det:
”Parlamentet har overtrådt sine forfatningsmæssige beføjelser, da det i ”Overgangsbestemmelserne” indført en række regler, som ikke indeholder overgang-, dvs. midlertidige bestemmelser, som skulle afhjælpe overgangen fra den gamle grundlov til den ny, men derimod regler, som skal bruges på længere sigt.”
Fidesz’ ordfører Antal Rogán kommenterede denne afgørelse med, at en formel fejl altid vil kunne rettes uden problemer. Han vil i februar bede Parlamentet om at vedtage, at disse nu annullerede bestemmelser bliver optaget i Grundlovens stamtekst. På den måde fjernes forfatningsdomstolens mulighed for kritik.
Præsidenten kræver kontrol af lov
Men her slutter historien ikke. Blot en uge senere, 4. januar 2013 kom den afgørelse, som vedrørte den valglov, som blev vedtaget den 26. november. Præsidenten János Ádár sendte loven til domstolen til en forfatningsmæssig ”normkontrol” – den indeholdt bl.a. vælgernes registrering, som et af kritikpunkterne. Han bad domstolen ikke blot at undersøge de regler, som han fandt kritiske, men også alle de andre bestemmelser, som kan have forbindelse til disse i loven.
I den sidste afgørelse annullerede Forfatningsdomstolen tre bestemmelser: Først og fremmest borgernes tvungne registrering, men også et forbud mod, at politiske reklamer skulle kunne sendes i andre kanaler end den eneste (statskontrollerede) public-service-kanal (MTV1), og at meningsmålinger ikke kan offentliggøres indenfor 6 dage forud for et parlamentsvalg.
Stor sejr for oppositionen
Ifølge flere politiske analytikere er dette et kæmpe nederlag for Fidesz og personligt for Viktor Orbán, som har været tavs om dette emne på det sidste. Parlamentsformand László Kövér kritiserede forfatningsdomstolen for, at have taget en politisk afgørelse, mens oppositionen, og i særdeleshed den tidligere premierminister Ferenc Gyurcsány noterede dommen som en sejr. Gyurcsány, som er stifter af det ny parti Demokratisk Koalition protesterede mod den tvungne registrering ved at sultestrejke en hel uge i starten af september, i et telt foran Parlamentsbygningen.
Ekspert i det ungarske valgsystem Zoltán Tóth hilste Forfatningsdomstolens to afgørelser velkommen, men bemærkede, at nu er ca. 10% af alle de ulovlige og grundlovsstridige regler og bestemmelser, som fylder Fidesz’ lovgivning repareret. Han er fortsat bekymret over, hvad der vil ske med de resterende 90%?
