Maroš Šefčovič er kommissær for institutionelle anliggender og har tidligere været diplomat i Bruxelles i mange år. Det er blandt andet ham, der skal sørge for, at Lissabon-traktaten træder rigtigt i kraft med blandt andet det nye borgerinitiativ og en større rolle for de nationale parlamenter. Og dette er en af årsagerne til, at han besøgte Danmark.
Selvom han længe har levet og åndet for Europa, har han stadig stor tilknytning til sit hjemland. Slovakiet har på godt og ondt bidraget til at fuldende det europæiske projekt, mener han.
Stor opbakning til det europæiske projekt
”Jeg tror der findes et paradoks, hvad angår det slovakiske folk,” fortæller Maroš Šefčovič. Auditoriet på Copenhagen Business School tømmes hurtigt denne fredag eftermiddag efter kommissærens oplæg. Larmen omkring os fortager sig lige så stille.
”Den ene side er, at hvis du ser på meningsmålingerne, er Slovakiet det mest eurooptimistiske land i hele den Europæiske Union. Der er den største opbakning bag EU og der findes en stærk opfattelse af, at EU kan gøre noget for Slovakiet. Slovakkerne kan virkelig se, at EU kan hjælpe med at forbedre deres hverdag,” siger han.
Maroš Šefčovič forklarer, hvordan han husker, at da de finansielle rammer skulle forhandles efter Slovakiets optagelse i EU i 2004, lå landets levestandart på omkring 52 procent af EU’s gennemsnit. Blot fem år senere var den steget med tyve procent.
”Du kan jo se det på gaden, hvordan folk lever bedre, de rejser mere og de er mere europæiske. Fra dette perspektiv er der stor støtte til det europæiske projekt,” forklarer kommissæren.
Begrænset demokratisk engagement
Den anden del af paradokset er ifølge Maroš Šefčovič, at slovakkerne generelt er passive med hensyn til at deltage i det europæiske demokrati.
”hvis du ser på deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet, vil du finde den laveste stemmedeltagelse i hele unionen. Dette kan der findes to forklaringer på,” fastslår kommissæren. ”Den første er, at slovakkerne er så glade for det, vi gør i Bruxelles, at de ikke har brug for at ændre noget som helst,” griner han højlydt. ”Og den anden forklaring er,” siger han mere alvorligt, ”at slovakkerne stadig ikke er særligt aktive borgere.”
Han fortæller, at der i Slovakiet ofte findes meget kompakte valgsæsoner, hvor der kan ligge fem til syv valg på et enkelt år. Normalt ligger valget til Europa-Parlamentet klumpet sammen med flere andre valg. Og med så mange valg er det svært at motivere vælgerne til at gå til stemmeurnerne.
”På den måde ser jeg, at vi er et intuitivt og naturligt euro-optimistisk og euro-positivt land, men jeg kan ikke sige, at vi er super-politisk-aktive borgere. Med nogle få undtagelser viser de fleste valg og folkeafstemninger, at vi ikke er udpræget proaktivt politisk aktive borgere. Jeg tror, at vi stadig har brug for noget tid til at lære at benytte og udnytte alle de demokratiske værktøjer, vi har til rådighed,” erkender han.
Europa er ikke længere delt af pigtråd
Demokrati er stadig nyt i Slovakiet og Maroš Šefčovič har ikke glemt, hvordan det var at bo på den anden side af jerntæppet. Han forklarer, hvorfor han som sine medborgere i Slovakiet er tilhænger af det europæiske projekt.
”Som du kan se, er jeg en stærk euro-entusiast, og lad mig fortælle dig hvorfor. Det faktum at jeg kan være her lige nu, er stadig et mirakel. For 21 år siden så jeg imod Østrig igennem pigtråd. Det mest vestlige jeg kunne gøre dengang, var at lytte til østrigsk radio, der var den eneste kilde til god musik – hvilket jo er en vigtig ting for en teenager,” smiler kommissæren.
Han forklarer, at Slovakiet har udviklet helt utroligt på disse 21 år og at det kan være svært at forstå, hvordan centraleuropæerne har oplevet denne kolossale vækst og forøgelse af levestandarden.
”Vi er kommet tilbage, hvor vi hører til,” siger Maroš Šefčovič. ”Og jeg tror på, at vi har gjort Europa stærkere og mere ægte. Fordi nu har Europa alle sine komponenter. Gode, dårlige og middelmådige. Men det er jo sådan vi er,” forklarer han.
Tror på Europa
Maroš Šefčovič er tilknyttet det socialistiske parti i Slovakiet, men selvom han har befundet sig i en politisk verden i mange år, har han ikke selv haft mulighed for at være politisk aktiv. Før han blev udnævnt som kommissær, var han ambassadør for to forskellige slovakiske regeringer, og som kommissær er der meget ringe mulighed for at føre en ideologisk politisk dagsorden, fortæller han.
”Når man laver et forslag som kommissær vil man selvfølgelig gerne have, at det bliver accepteret og at det får mulighed for at komme igennem den tætte granskning fra alle lovgivende institutioner – både nationale parlamenter, Europa-Parlamentet og Rådet. Derfor kan vi ikke præsentere forslag, der er ideologisk snævre eller ideologisk farvede, da de for det meste vil ramme muren,” fortæller han.
Maroš Šefčovič fortæller, at der ofte er hede debatter, især med Europa-Parlamentet, om ideologiske elementer og om hvordan kommissærer bør opføre sig. Det var i det hele taget noget af en omvæltning for ham at komme fra det diplomatiske miljø, hvor atmosfæren er meget høflig, og derefter som kommissær optræde i Europa-Parlamentets meget barske politiske miljø.
Som eksempel nævner kommissæren en dag, han var til sin første høring i Europa-Parlamentet, hvor parlamentsmedlemmerne stiller spørgsmål i tre timer, hvert på et minut. Det havde tydeligvis været en prøve. Han husker et af spørgsmålene. ”Er du i virkeligheden ikke skabsføderalist?” “Nej,” svarede han, ”jeg står lige her foran dig.”
Maroš Šefčovič tilføjer, ”Men hvis du spørger, hvad jeg tror på, så tror jeg på traktaten, og jeg tror på et til stadighed tættere Europa. Europa har ikke et endeligt mål men ændrer sig alt efter sine udfordringer”, siger han og forklarer at Unionens institutionelle udfordringer, den finansielle krise og udvidelsen med de tidligere kommunistiske regimer alt sammen har gjort, at EU har udviklet sig. ”Men man kan umuligt forudsige, hvor man ender henne”.
