BOGOMTALE | Det kræver sin oversætter at overlevere et af verdenslitteraturens vigtigste værker. Fjodor Dostojevskijs omfangsrige værk Brødrene Karamazov er netop udkommet på Forlaget Sisyfos i en nyoversættelse af Marie Tetzlaff.
Brødrene Karamazov af Fjodor Dostojevskij. Oversat til dansk af Marie Tetzlaff. Forlaget Sisyfos. November 2020. 800 sider.
Det er med en vis ærefrygt, at jeg åbner Brødrene Karamazov af Fjodor Dostojevskij. Ærefrygt, fordi jeg sidder med et uomgængeligt stykke af verdenslitteraturen i mine hænder. Dostojevskijs 800 sider lange magnum opus har haft kolossal betydning for forfattere såvel som filosofiske og religiøse tænkere. At Brødrene Karamazov har status som litterær klassiker er indiskutabelt. Enhver intellektuel med respekt for sig selv har, eller i det mindste hævder at have, læst værket. Jeg vil derfor, som håndsrækning til den sidstnævnte gruppe, nøjes med et lynhurtigt oprids af handlingen i værket:
Som titlen indikerer, er værkets hovedkarakterer de tre brødre Ivan, Dmitrij og Aleksej Karamazov. Fortællingen tager udgangspunkt i mordet på brødrenes far, den usympatiske godsejer Fjodor Karamazov. Romanen udfolder sig herefter som et mordmysterie, mættet af universelle spørgsmål om forbrydelse og straf, om ondskab og godhed, om tro og tvivl. En filosofisk krimi, der med sit mangefacetterede karakterkartotek og storstilede familiedrama får nutidens nordisk noir til at fremstå lyst og let. Brødrene Karamazov er adskillige gange blevet udråbt til at være verdens bedste roman, der med sine mange tematiske lag finkæmmer den menneskelige psyke og stiller evigt aktuelle spørgsmål om tilværelsens vilkår.
Værket blev forfatterens sidste. Dostojevskij døde i februar 1881, blot få måneder efter publiceringen i november 1880. Nu, 140 år efter første russiske udgivelse, udkommer Brødrene Karamazov den 5. november ved forlaget Sisyfos i Marie Tetzlaffs danske nyoversættelse. Det smukke omslag, kreeret af grafiker Cecilie Svanberg, afspejler nærværende udgivelses samtid. Det samme gør den opdaterede oversættelse.
Dostojevskijs sidste og, formentlig, mest betydningsfulde værk, har været oversat fra russisk til dansk af henholdsvis Ejnar Thomassen og Georg Sarauw. Alligevel har en nyoversættelse anno 2020 en berettigelse. Ligesom en fyldestgørende oversættelse kan udbrede og udfolde et litterært værk for et publikum, som ikke mestrer originalsproget, kan en mangelfuld eller fejlagtig oversættelse hindre, og endda forvrænge læserens forståelse af værkets essens. Den gode oversættelse er med andre ord vital for verdenslitteraturen.
På samme måde som forfatteren er præget af sin samtid, er oversætteren det ofte også. Tidligere danske oversættelser af Dostojevskijs værker bærer generelt præg af datidens tendens til sproglig udglatning, og oversætternes subjektive fortolkninger af værkerne har resulteret i oversættelser, der sprogligt og betydningsmæssigt placerer sig langt fra originalværket. Med den nye oversættelse har Marie Tetzlaff sat sig for at råde bod på datidens (over)fortolkninger af Dostojevskijs forfatterskab.
Særegent for Dostojevskijs forfatterskab er hans polyfoniske, flerstemmige, litterære teknik. Dostojevskij opbygger sine fortællinger omkring en række karakterer, hvis livsanskuelser er indbyrdes modstridende. På denne måde taler forfatteren gennem sine karakter med flere forskellige ideologiske stemmer. Det kræver derfor en fremragende præcision ikke at tabe de semantiske detaljer af Dostojevskijs særegne skrivestil. Denne nøjagtighed tør jeg godt sige, at Tetzlaff mestrer. Derudover virker sproget i nyudgivelsen, i sammenligning med tidligere oversættelser, lettere og mere friskt. Jeg kan klart anbefale at få fingrene i nyoversættelsen, uanset om det er første gang man stifter bekendtskab med værket eller ej.
Hvis man er interesseret i oversat europæisk litteratur generelt, vil jeg også slå et slag for Forlaget Sisyfos generelt. Sisyfos stiller skarpt på oversat europæisk litteratur, med særligt fokus på central- og østeuropæisk litteratur. Forlaget vægter fremfor alt den litterære kvalitet samt den politiske og socialhistoriske relevans. Det er til stor glæde for det dansksprogede publikum.
