REPORTAGE | I Kosovo blomstrer en ung generation af filmmagere. “Med film vil jeg være med til at transformere folks tankesæt til at være mere åbent og venligt,” fortæller filmskaber Brilant Pireva. Signe Lene Christiansen har besøgt filmfestivalen Dokufest i Prizren.
Et stort hvidt lærred troner over de sirlige rækker af rustne klapsæder, hvis klare røde, grønne og blå farver blot kan ænses i Prizrens tusmørke. Trækroner læner sig ind over de slidte mure i den gamle udendørsbiograf Kino Bahçe, der er omdrejningspunktet for den internationale dokumentar- og kortfilmsfestival Dokufest i Kosovo.
“Det er en af de smukkeste udendørsbiografer i regionen og et unikt sted,” fortæller Veton Nurkollari, der er festivalens kunstneriske leder. Med benene over kors har han sat sig til rette i en af de farvestrålende, spinkle sæder med front mod lærredet, der i løbet af festivalen har vist anerkendte dokumentarfilm som Searching for Sugarman, The Act of Killing og The Stories We Tell. Og det er netop den gamle biograf fra 1965, der er årsagen til, at Dokufest for 12 år siden opstod, forklarer Veton Nurkollari, der i sin tid var med til at starte festivalen.
“Jeg og de andre initiativtagere til festivalen er filmelskere og kom i Kino Bahçe hver sommer. Men i slutningen af 1990’erne lukkede stedet, og vi troede på, at hvis vi startede festivalen, så ville biografen åbne igen,” siger han og påpeger, at Dokufest derfor ikke ville eksistere uden biografen.
En festival i vækst
Siden kampen for den gamle biograf begyndte for 12 år siden, er festivalen i byen kun vokset og blevet mere populær. Flere internationale og nationale film deltager, og festivalen er blevet udvidet til at have otte filmvisningslocations og diverse paneldebatter og workshops.
Og med udvidelse af festivalen er dens indflydelse på filmscenen i landet også vokset væsentligt, fortæller Veton Nurkollari. Festivalen stiller nemlig både gratis viden og udstyr til rådighed for alle, der ønsker at arbejde med film i Kosovo.
“For er par år siden var det ren science fiction for de unge at skabe en film selv, men vi er her for at hjælpe dem. Vi har allerede set de første resultater og set, at der er en ny bølge af unge filmmagere, der er dygtige nok til at skabe film i Kosovo. Og det er til dels på grund af Dokufest,” siger Veton Nurkollari, der forudser en endnu større og betydningsfuld filmscene i landet om et par år.
Film for menneskeheden
En af de unge filmmagere er Brilant Pireva på 20 år fra Pristhina. Han deltager for andet år i træk på festivalen. I år som jury i kategorien Amateur Green Dox. En kategori han selv vandt førstepræmien i sidste år med sin eksperimenterende film om Kosovos forurening og miljøtilstand. Selvom han kalder sig multi-kunstner, er hans mål på længere sigt at arbejde med film.
“Film hjælper mig, når jeg føler mig ensom eller ked af det, så jeg har lyst til at lave film for andre og ikke kun for min egen skyld. Jeg vil ikke kun lave film for Kosovo, men for menneskeheden, for når film er lavet godt, kan det være en transformativ oplevelse, og jeg vil ændre folks tankesæt til at være mere åbent og venligt,” siger han energisk.
Siddende ved floden, der bugter sig gennem Prizren, overdøver hans begejstrede talestrøm næsten den traditionelle albanske musik fra en af byens barer.
Brilant Pireva anser sig selv som en del af den nye generation af filmmagere, der lige så stille blomstrer i Kosovo, og han fremhæver, at dette års amatørfilm, som han er med til at bedømme, er 20 gange bedre end sidste år, da han selv deltog.
Dokufest giver håb
Små glødelamper danner ordene Cinema og pryder indgangen til Kino Bahçe. I løbet af den ugelange festival har det gamle skilt ikke kun budt Kosovos præsident Atifete Jahjaga, EU-politikere, skuespillerinder og jurymedlemmer velkommen, men hundredvis af unge. For det er dem, der dominerer Dokufest. Kindkyssende har de indtaget Prizrens gamle brostensgader og tyrkiske caféer. Og med hinanden under armen passerer de byens gamle moskeer på vej til afterparties, så deres latter og sludren supplerer imamernes indkaldelser til bøn.
“Dokufest er sex, drugs and rock’n’roll,” udbryder en ung kosovar ved et af de vakkelvorne borde i biografens tilhørende café.
Brilant Pireva betegner dog stemningen som ‘tilbagelænet’ med en fantastisk energi. Og så er det et sted, hvor man skaber værdifulde kontakter.
“Film handler om at møde mennesker. Vi bliver nødt til at gøre tingene sammen, for du kan ikke gøre det alene. Så Dokufest er ikke kun en fantastisk erfaring, men også en enestående mulighed for at skabe internationale kontakter og nå et internationalt marked,” forklarer han og mindes, hvor ekstremt glad han var sidste år, da han viste sin film.
“Det lyder åndssvagt, men for mig var det en stor ære at vise en film her. Jeg kunne slet ikke forstå, at det var virkelighed,” siger den 20-årige kosovar og tilføjer:
“Hvis Dokufest ikke fandtes, ville der nok slet ikke være en filmscene i Kosovo. Her får vi i det mindste håb og et sted at vise vores film.”
Signe Lene Christiansen er journaliststuderende ved Danmarks Medie – og Journalisthøjskole og har en personlig interesse og nysgerrighed for Balkan. Hun har rejst i bl.a. Makedonien, Albanien, Kosovo, Montenegro, Serbien og Bulgarien.
