ESTLAND | I Estland har regeringspartiet EKRE kontroversielt udtalt, at Trump kan have ret i, at der er fusk indblandet i det amerikanske valg. Den estiske premierminister har derfor måttet tage afstand fra og beklage udtalelser fra sin regeringspartner – det er efterhånden blevet et mønster.

Udtalelser – senest om Biden – fra lederne af det højrepopulistiske regeringsparti EKRE (Estlands Konservative Folkeparti) har i flere omgange ført til regeringskriser i Estland. Da koalitionen blev dannet efter valget for halvandet år siden, blev den af flere spået en kort levetid, da samarbejdet mellem så ideologisk forskellige partier som premierministerens Centerparti og EKRE forekom problematisk. Men trods tydelig irritation hos koalitionspartierne har de tre regeringspartier hidtil holdt sammen, eftersom mulige alternative konstellationer ikke har virket tillokkende.

Usædvanlig koalition
Estlands premierminister Jüri Ratas fra Centerpartiet havde kun været premierminister i lidt over et år, da hans første regering mistede sit flertal efter valget i foråret 2019. Hans eneste mulighed for at fortsætte som regeringsleder var at samarbejde med det yderste højre, partiet EKRE, der var gået vældigt frem. Det var dog uventet, idet det ville være et samarbejde mellem ideologiske yderpunkter. Ikke desto mindre fortsatte Centerpartiet som det ledende i en regering med to mindre partier: EKRE og Isamaa, der omtrent svarer til de konservative i Danmark. 

At langt de fleste af Estlands russisktalende borgere stemmer på Centerpartiet, gjorde koalitionen endnu mere overraskende. En optimistisk vinkel på dette, fremhævet af nogle, var at estiske nationalister i EKRE og russisktalende ville være nødt til at samarbejde. Faktisk har EKREs retorik i forhold til russisktalende ikke været særlig fremtrædende i de senere år. Partiet har mere spillet på frygten for en – mest teoretisk – muslimsk og/eller afrikansk indvandring.

Forudsigelser om at Centerpartiet ville blive splittet, eller at koalitionen ikke kunne vare ved ret længe, har ikke holdt stik.

Tidligere skandaler
Den seneste skandale, hvor ministre fra EKRE udtalte sig nedladende om Biden-familien og omtalte Trumps beskyldninger om valgsvindel som fakta, fik også omtale i danske medier. Det er langt fra den første sag, hvor udtalelser fra EKREs ledere og ministre vækker negativ opmærksomhed i udlandet. I december sidste år udtalte indenrigsminister Mart Helme, at Finlands nye socialdemokratiske premierminister Sanna Marin var en bekræftelse af Lenins ord om, at enhver køkkenpige kunne blive minister, idet en ”ekspeditrice var blevet premierminister, og at flere andre gadeaktivister og uuddannede mennesker var blevet regeringsmedlemmer.” I samme radioudsendelse udtalte Helme, at ”vi nu i nogen grad kan se, hvordan de røde i Finland hævner sig på de hvide, idet de allerede i 1918 ville likvidere den finske stat og nu forsøger på det samme igen”.

Udtalelserne blev bemærket i Finland, og allerede dengang var der stor debat i Estland, om ikke ministeren burde træde af, efter at have udtalt sig sådan om et nabolands regering, ovenikøbet et land, som er en vigtig støtte og kulturelt står Estland nær. Men da Mart Helme også var partiformand for EKRE, ville han næppe kunne gå af, uden at hele regeringen ville falde. Premierminister Ratas og Estlands præsident, Kersti Kaljulaid, undskyldte overfor Finland. Det mindste regeringsparti, det konservative Isamaa var heller ikke begejstrede. De sammenlignede Helmes udtalelser med Ruslands ekstreme nationalist Zjirinovskij og udtalte også, at man ikke kunne blive ved med at tolerere den slags. Helme fik dog lov at fortsætte som minister med formaning om at undgå noget lignende fremover.

Mønsteret med at premierministeren må tage afstand fra og beklage udtalelser fra sin regeringspartner EKRE er dog også set siden. Så sent som i oktober var der endnu en regeringskrise, efter at Mart Helme i en udsendelse på den tyske tv-kanal DW havde udtalt, at han ikke ser positivt på homoseksuelle, og at det ville være fint, hvis de ville flytte til Sverige. Igen måtte premierministeren slå fast, at det at opfordre en del af landets indbyggere til at udvandre, ikke var værdier, regeringen støttede. Krisen virkede mere alvorlig denne gang. Der lod til at være en reel mulighed for at regeringssamarbejdet ville bryde sammen. Til sidst blev parterne dog alligevel enige om at fortsætte.

Næste regeringskrise fulgte snart. Mart Helme og hans søn Martin Helme udtalte i et radioprogram, at Joe Biden og hans søn er ”korrupte typer”, samt at der ikke er tvivl om, at der var valgsvindel, og at Trump nok skal vinde til sidst, men at det vil være efter en kamp, som måske kan koste blodsudgydelse.

Kritikken af Helmes udtalelser fra koalitionspartnerne var hård, også fra det konservative Isamaa, hvis forsvarsminister Jüri Luik sagde, at udtalelserne kunne være til skade for Estlands sikkerhed. Biden har tidligere fået en estisk orden for sin støtte til landets optagelse i NATO.

Denne gang forstod Mart Helme hurtigt, at han måtte gå af som minister, hvis koalitionen skulle bevares. Han har ikke beklaget sine udtalelser, men tværtimod sagt, at han ikke vil have mundkurv på og at han kun går af for at bevare koalitionen. Selvom hans søn Martin Helme, der siden i sommer overtog posten som partiformand fra sin far, også deltog i udsendelsen og kom med lignende udtalelser, så fortsætter koalitionen. Martin Helme fortsætter også som justitsminister. Åbenbart var det nok for koalitionspartnerne, at Helme senior gik af.

Regeringens fortsatte beståen
Gang på gang er regeringssamarbejdet fortsat på trods af de kriser, EKREs udtalelser har forårsaget. Prisen for EKRE var denne gang stor, da Helme senior og junior har været de ledende i partiet. Tidligere har Helme senior udtalt, at hvis han må gå, så betyder det også, at EKRE trækker sig fra koalitionen, men det gælder åbenbart ikke nu. Koalitionspartnerne ser ud til at acceptere, at det var nok at ofre Helme senior som minister.

Hvordan kan det være, at de andre partier efter flere lignende kriser alligevel fortsætter samarbejdet med EKRE?

Estlands største parti er det liberale Reformparti, som nu er i opposition. For at få et flertal uden EKREs stemmer vil det være nødvendigt at samarbejde med netop Reformpartiet. Men da dette parti i parlamentet er større end Ratas’ Centerparti, ville han næppe kunne fortsætte som premierminister i et samarbejde med dem. Ifølge nogle er det primært Ratas’ personlige ambition om at fortsætte som regeringsleder, der gør, at han fortsætter med at samarbejde med EKRE.

Der kan dog også være yderligere grunde. Bortset fra, at premierministeren ofte har skullet udglatte efter EKREs udtalelser, så har samarbejdet ikke kostet så meget. EKRE har ikke fået ret mange af deres mærkesager igennem. De har fået lovning på en folkeafstemning i 2021, om at det skal skrives ind i grundloven, at ægteskab kun kan være mellem mand og kvinde. Det har mere symbolsk end praktisk betydning, grundloven kan ikke ændres så enkelt. Registreret partnerskab også for homoseksuelle blev i princippet muligt i Estland fra 2015, hvilket ikke ændres, uanset afstemningsresultat. Folkeafstemningen vil kunne give EKRE mulighed for at vise et resultat: Opfyldelse af et valgløfte. Forslaget vil givetvis også kunne trække stemmer fra kredse udenfor partiet, hvis støtte ellers har ligget nogenlunde stabilt på de knap 18%, de fik ved seneste valg.

Skulle Centerpartiet samarbejde med Reformpartiet vil det derimod formentligt medføre et skift i skattepolitikken, hvor Centerpartiet har indført progressiv indkomstskat ad bagvejen ved at bundfradraget mindskes gradvist fra en vis indtægt. Det var i årevis Centerpartiets primære mærkesag, så den vil man betale en høj pris for at bevare.