Arrangementet er udsolgt

I samarbejde med Det Udenrigspolitiske Selskab præsenterer vi en samtale mellem den russiske journalist Oleg Kasjin og Charlotte Flindt Pedersen fredag den 3. april kl. 16 på Vartov. (Lignende arrangement i Aarhus afholdes den 2. april på Dokk1, for billetter klik her.)

Oleg Kasjin er en af Ruslands mest betydningsfulde journalister og er bedst kendt for sin årelange og konsekvente kritik af det russiske styre. Det fik personlige konsekvenser, da han i 2010 blev forsøgt myrdet af politisk motiverede gerningsmænd.

I samtale med Charlotte Flindt Pedersen fortæller Oleg Kasjin om sine egne oplevelser og fører os tættere på det politiske system i verdens største land. Hvor er Rusland på vej hen i disse år, og hvilke tendenser gør sig gældende mellem befolkningen og styret?
Ofte er det Putin, der præger vores billede af Rusland, men der findes også en opposition, der i disse år forsøger at samle sig som alternativ til det nuværende styre.