Republika Srpska | Den seneste tid har budt på en række nye sanktioner fra bl.a. USA og Storbritannien imod Milorad Dodik og hans nærmeste partifæller. Sanktionerne kommer som reaktioner på korruption og nepotisme – og ikke mindst hans vedvarende trusler om at løsrive Republika Srpska fra Bosnien-Hercegovina. Spørgsmålet er, om sanktionerne vil være i stand til at dæmme ind overfor Dodiks separatist-kurs, der som så mange gange tidligere stadig figurerer som et fast retorisk element i hans offentlige taler. 

28. marts under et særmøde i Nationalforsamlingen i den bosniske entitet Republika Srpska, var den sikkerhedsmæssige og politiske situation og udvikling i verden og deres konsekvenser for entiteten på dagsordenen. Her blev både vestlig indflydelse i Bosnien-Hercegovina, udefrakommendes ondartede hensigter, en mulig vedtagelse af en resolution i FN’s generalforsamling om folkemordet i Srebrenica samt ændringer af valgloven berørt. Men også entitetens præsident, Milorad Dodiks, egne økonomiske udfordringer blev italesat.

Fra talerstolen konstaterede Dodik, at hans familie er sanktioneret, mens han også selv har set sig nødsaget til at lukke sine bankkonti. De økonomiske konsekvenser af dette blev dog hurtigt nedtonet. På nonchalant vis understregede Dodik karikeret, at han aldrig har været i besiddelse af et kreditkort, men derimod altid har kontanter på sig – hvorefter han problemfrit fremtryllede et større bundt pengesedler fra bukselommen. Dodik konstaterede, at man nu altid kan regne med kontanter og mindede de tilhørende om, at han stadig har “venner.” Hvem, han her konkret refererede til, forbliver i det uvisse. 

Dodiks nedtoning af de økonomiske sanktioners virkning kommer ikke ud af det blå. For mens Dodik, familiemedlemmer og tætte samarbejdspartnere længe har været på vestlige sanktionslister, vidner nye udviklinger om, at der muligvis er kommet mere vind i sejlene end tidligere. 

Hovedårsagen til indførelsen af vestlige sanktioner er de gennemgående udmeldinger og trusler om mulig forestående løsrivelse af Republika Srpska fra Bosnien-Hercegovina. Her regnes Dodik for at være hovedarkitekten. I sin sejrstale efter præsidentvalget i oktober 2022 fastslog han f.eks., at målet er et “autonomt og uafhængigt Republika Srpska.” Listen af sådanne udmeldinger er efterhånden lang. Den omsiggribende nepotisme og korruption, der hersker i Republika Srpska, hvor Dodik og tætte partnere anses som hovedansvarlige, er ligeledes blandt årsagerne til sanktionerne.

Hvem rammer sanktionerne? 

På trods af at Vesten har gjort det klart, at forsøg på løsrivelse ikke vil gå ubesvarede hen, har kritikere ofte understreget den manglende vestlige indgriben. Ét af redskaberne i den udenrigspolitiske værktøjskasse er økonomiske sanktioner. Nye udviklinger vidner muligvis om, at de rammer – i hvert fald til en vis grad. 

Dodik har været omfattet af amerikanske sanktioner siden 2017. Her udpegede det amerikanske finansministerium ham som en person, der udgør en betydelig risiko og trussel mod Bosnien-Hercegovinas suverænitet og territoriale integritet. “Milorad Dodiks destabiliserende korrupte aktiviteter og forsøg på at obstruere Dayton-fredsaftalen, motiveret af egeninteresser, truer stabiliteten i Bosnien-Hercegovina og regionen som helhed,” udtalte en amerikansk embedsmand dengang. 

Siden er yderligere amerikanske sanktioner blevet indført i januar 2022 grundet korruption, nepotisme og destabiliserende handlinger. Udover Dodik er andre centrale politiske aktører i Republika Srpska ligeledes blevet føjet til sanktionslisten. Herunder formanden for parlamentet i Republika Srpska, Nenad Stevandić og det bosnisk-serbiske medlem af landets formandskab, Željka Cvijanović, der anses som værende Dodiks protege. Eventuelle økonomiske ressourcer i USA er blevet indefrosset. 

I april 2022 indførte Storbritannien ligeledes sanktioner rettet mod Milorad Dodik og Željka Cvijanović. Sanktionerne, som omfatter indefrysning af aktiver og forbud mod indrejse i landet, er de første under det britiske sanktionsregime for Bosnien-Hercegovina. 

I oktober 2023 indførte USA nye sanktioner rettet mod Dodiks børn og familievirksomheder, som Dodik ifølge det amerikanske finansministerium har anvendt til at berige sig selv og sin familie på bekostning af landets borgere og dets interesser. 

Og senest, d. 13. marts 2024, opdaterede USA endnu en gang sin liste over sanktionerede. Her blev Dodiks nuværende chefsekretær, Jelena Pajić Baštinac, formanden for Folkerådet i Republika Srpska, Srebrenka Golić samt Branislav Okuka, der anses som værende Dodiks personlige rådgiver, sanktioneret for sin deltagelse i promoveringen af entitetens separatistiske ambitioner. 

Som reaktion på de separatistiske udmeldinger har EU indtil videre ikke indført restriktive foranstaltninger mod Dodik og hans tætte allierede. Hvorvidt det overhovedet kommer dertil, er dog spørgsmålet. Et tæt og gensidigt forhold mellem Dodik og ungarske Viktor Orban repræsenterer en større udfordring for EU. Der kræves nemlig enstemmighed blandt EU-medlemsstaterne, hvad angår udenrigspolitik. 

Har de en effekt? 

I starten af marts besøgte en højtstående embedsmand fra det amerikanske finansministerium Sarajevo, hvilket ser ud til at have været en katalysator for USA’s sanktionering. Her blev det gjort klart, at banker og andre finansielle institutioner, der gennemfører transaktioner for personer, som er omfattet af de amerikanske sanktioner, med stor sandsynlighed kan risikere, at de selv bliver omfattet af restriktive foranstaltninger. Embedsmanden understregede ligeledes, at alle, der medvirker til at underminere freden og stabiliteten og samtidig sætter spørgsmålstegn ved landets territoriale integritet, kan forvente yderligere restriktive foranstaltninger. 

Siden da har bosniske banker lukket bankkonto efter bankkonto, der tilhører topembedsmænd fra Republika Srpska og Dodiks nærmeste familie, herunder sønnen Igor og datteren Gorica, som har været omfattet af sanktioner siden oktober 2023. Flere firmaer, som de omfattede enten er ejere eller medejere af, er ligeledes blevet ramt.

På trods af at amerikanske sanktioner ofte har været genstand for arrogante kommentarer og latterliggørelse i Republika Srpska, ser det dog nu ud til, at det har ændret sig med den seneste udvikling. 

Reaktionerne har nemlig været hårde, med højlydte beklagelser og udmeldinger om, at sanktionerne er brud på fundamentale menneskerettigheder. Efter et møde mellem regeringspartierne i starten af måneden udtalte Dodik, at planen er at hyre et amerikansk advokatfirma til at sagsøge den amerikanske regering på grund af de menneskelige konsekvenser af sanktionerne. For at omgå dem har Dodik ligeledes endnu en gang pustet til idéen om, at Republika Srpska selv opretter en bank, som vil være ansvarlig for transaktionerne i entiteten. 

Retorikken kører stadig på fuldt blus 

Flere kritikere har pointeret, at Dodiks tiltagende fokus på de indførte sanktioner i den seneste tid vidner om, at sanktionerne endelig har fået den ønskede effekt og ramt Dodik på pengepungen.

Ligeledes, siden midten af marts, har Dodiks udmeldinger om forestående løsrivelse og selvstændighed taget til i styrke. D. 15. april 2024, efter et møde blandt repræsentanter fra regeringskoalitionen, meldte Dodik ud, at såfremt FN’s generalforsamling vedtager resolutionen om folkemordet i Srebrenica, vil Republika Srpska tage yderligere drastiske skridt mod en løsrivelse fra Bosnien-Hercegovina.

Ligeledes, d. 18. april, blev en større begivenhed under navnet “Republika Srpska kalder på dig” (Srpska te zove) afholdt i Banja Luka, hvor der sammen med tusindvis af borgere også var serbiske politiske repræsentanter til stede. Fra talerstolen gjorde Dodik det klart, at målet er et Republika Srpska forenet med Serbien, og at Republika Srpska vil realisere dette, så snart omstændighederne tillader det. 

Dodik har med en skarp retorik, separatistiske ambitioner og gentagne udmeldinger om vigtigheden af at sikre det serbiske folk, splittet befolkningen. Eksistentielle spørgsmål om den dybdegående korruption, det vedvarende “brain drain”, arbejdsløsheden og dårlige levevilkår for indbyggere tilsidesættes for konstante udmeldinger om et Republika Srpska, der er belejret af indenlandske og udenlandske fjender. Dodiks retorik og regering af Republika Srpska medvirker til at fastholde offentlighedens opmærksomhed på det tilsyneladende afgørende og essentielle spørgsmål om identitet. 

Flere observatører har i den seneste tid påpeget, at de seneste udviklinger, og det faktum at nettet langsomt er blevet strammet om Dodiks pengepung, har været den indirekte katalysator for de seneste udmeldinger om løsrivelse. Hvorvidt disse udmeldinger fortsætter med fornyet styrke og potentielt udmunder sig i løsrivelse, uafhængigt af sanktionerne, ved kun Dodik. 

Foto: Milorad Dodik (tv) sammen med Vladimir Putin (th) tilbage i 2022.
(Kilde: Kremlin.ru / CC 4.0)