DEMONSTRATION | Demonstranter kaster flasker og politifolk kaster deres hjelme imod præsidentpaladset i Bukarest. Det er nedskæringer og økonomisk krise, der skaber uro i Rumænien.

Det er utilfredshed med skattestigninger og lave lønninger, der har samlet en stor skare demonstranter i hjertet af den rumænske hovedstad – deriblandt flere tusinde politibetjente – og de ønskede at få præsidenten i tale. Offentlige lønninger er beskåret med 25 procent og momsen sat op med fem procent og derudover bliver pensionsalderen sat op.

Regeringen kan se frem til et mistillidsvotum i næste måned og har oplevet et fald på over syv procent i økonomien sidste år. Regeringen har lånt €20 mia. fra IMF, Verdensbanken og EU. Der har været flere demonstrationer i løbet af ugen.

Balkan Insight 24/9

Af KFH