BOGOMTALE | Den lettiske digter, Imants Ziedonis, udgav sin første digtsamling i 1961 i det daværende Sovjetunionen. Han er stadig i dag en folkekær digter i Letland, og med deres mange lag og underspillede tematikker kan hans digte læses af både børn og voksne
Imants Ziedonis Farvede eventyr. På dansk ved Per Nielsen i samarbejde med Kristine Skarbinika Pedersen. Udkommet på Forlaget Ravnerock i november 2020.
Imants Ziedonis (1933 – 2013) er stadig i dag en folkekær digter i Letland. Ziedonis’ første digtsamling udkom i 1961, og han blev herefter medlem af den sovjetiske forfatterforening. I løbet af 1970erne og 1980erne modtog Ziedonis adskillige sovjetiske litteraturpriser. Farvede eventyr blev oprindeligt udgivet i 1973 i det dengang sovjetiske Letland.
Imants Ziodonis har sidenhen modtaget en række internationale litteraturpriser, og hans eventyr er oversat til en lang række sprog – nu også til dansk. Selve gendigtningen føles levende og man bliver som læser indført i Ziedonis’ farverige verden. Med nærværende udgivelse får det danske publikum nu adgang til en gendigtning af Imants Ziedonis eventyr.
Samlingen er bygget op sådan, at hvert eventyr har sin egen farve eller nuance – Det hvide, det gule, det brune, det blå, det sorte, det røde, det lilla, det grønne, det grå, det brogede og det ravfarvede eventyr.
Systemkritik i børnehøjde
”Der var engang et menneske, der holdt forfærdelig meget af snaps. Når han havde drukket én, så kørte det hele rundt for ham inde i hovedet, og det kunne han lide. Det begynder bare at køre rundt i den ene retning – hurtigere og hurtige og lyder som en snurretop, og – bum – så står alt stille.”
En fortælling om en mands (lidt for) nære forhold til stærke alkoholiske drikke lyder ikke umiddelbart som et klassisk eventyr for børn, men det er ikke desto mindre omdrejningspunktet for Det lilla eventyr. Læser man videre i Det lilla eventyr, finder man en fortælling om den tvangskollektivisering af det lettiske landbrug, der begyndte i 1949 og de menneskelige omkostninger, herunder alkoholisme, der fulgte. En tragedie, som man ikke kunne tale åbent om i det sovjetiske Letland.
Mens Det lilla eventyr beskæftiger sig med en problematik specifik for dets samtid, berører Det grønne eventyr et politisk og samfundsmæssigt tema, som er mindst lige så aktuelt i dag. I eventyret udviser Ziedonis en bekymring for den miljømæssige belastning, som datidens industrielle effektivisering og fremgang kunne risikere at medføre.
Et af de særligt underfundige eventyr i samlingen er Det røde eventyr. Omdrejningspunktet for fortællingen er ”den lille søde flamme, ildens gode datter, så smuk, så rød”. I eventyret møder vi også den lille Gunnar, som kigger på den lille flamme, ”men han slipper den ikke ud. Lille Gunnar ved, at den lille flamme ikke er til at stole på og slet ikke er så flink, som den lader som om.”
Hvorvidt fortællingen er en formaning om at lege med ilden eller en advarsel mod visse personer eller ideologier, som ikke er til at stole på, er op til fortolkning. Med sin underspillede samfundskritik legede Ziodonis selv med ilden, og ved hjælp af sine farverige beskrivelser af livet set fra børnehøjde formåede digteren at levere en kritisk skildring af sin samfundsmæssige samtid.
Digteren som aktivist
Som digter og eventyrforfatter står Imants Ziedonis på skuldrene af en stolt, litterær tradition. En tradition, som har haft stor betydning for den nationale selvforståelse i Letland. I løbet af sit forfatterskab, og særligt sidst i 1960erne, blev Ziodonis tiltagende kritisk overfor den socialistiske ideologi og det sovjetiske styre. Nok havde han som etableret forfatter i det sovjetiske Letland en komfortabel tilværelse, men censuren satte som bekendt grænser for ytringsfriheden og åndslivet generelt.
Sidst i 1980erne gik Ziedonis aktivt ind i den lettiske selvstændighedsbevægelse, og da den lettiske folkefront blev dannet i 1988, blev digteren en markant stemme i kampen for den selvstændighed, som letterne opnåede i 1991.
Foruden selve de oversatte eventyr, består udgivelsen også af et mindre portræt af digteren og en kort indførelse i hans samtid. Det er dog ærgerligt, at der ikke er blevet kælet mere for æstetikken når det kommer til omslag og opsætning, men hvor meget det betyder for læseoplevelsen, er selvfølgelig en smagssag. Eventyrerne giver en fint og farverigt indblik i lettisk historie og kultur, som er relevant for både børn og voksne. Også i dagens, gråvejrsramte Danmark.
