BOGOMTALE | Med et vidunderligt satirisk samtidsbillede på Europa rejser den estiske forfatter Mihkel Mutt en lang række spørgsmål om identitet i en globaliseret verden. Jon Reinhardt-Larsen anmelder Vi der skal dø hilser dig.

Af Jon Reinhardt-Larsen

Mihkel Mutt, Vi der skal dø hilser dig (på dansk ved Birgita Bonde Hansen), Jensen & Dalgaard, 2019, 229 sider.

”’Quo vadis, Needre-Udørk?’ hed borgerinitiativet. Først ville en del af indbyggerne kalde det kärajad, på tinge, som er et gammelt estisk ord. Men de andre var bange for, at det ville skræmme de unge væk, og at ’visionskonference’ lød mere moderne… [D]er var opstået en eksistentiel krise,      og at man måske endda ville gå til angreb på selveste samfundets grundlag. Dermed skulle det quo vadis, der indgik i begivenhedens navn, opfattes i sin mest direkte betydning- Hvor går du hen, Nedre-Udørk?”

Således præsenteres den lille estiske by Nedre-Udørks identitetskamp i en globaliseret verden i Mihkel Mutts bog Vi der skal dø hilser dig. Problematikken om, hvor vi er på vej hen, er gældende for hele Europa, men for folk med særlig interesse eller forkærlighed for Østeuropa er der her simpelthen tale om sommerens must-read. Man bliver på én og samme tid bekræftet, modsagt, henrykt, udfordret og forarget, og der vil med garanti være lige så mange tolkninger og udlægninger af værkets ”egentlige” intention, som der er læsere.

”Udkantsestland”

Nedre-Udørk er en fiktiv betegnelse for det, man i Danmark ville kalde ”udkantsestland”. En lille flække, der en gang var ”papkassernes Silicon Valley”, men i dag er sygnet hen. Ligesom fabrikken, er posthuset også for længst lukket: ”Det eneste, de har mere end rigeligt af, er sund fornuft og uberørt natur (nogle gange kunne man også fristes til at sige sund natur og uberørt fornuft),” som det europæiske konsortiums udsendte agent undervejs i fortællingen rapporterer tilbage til Bruxelles.

Nedre-Udørks identitetskamp danner rammen for fortællingen og problemstillingerne i Mutts samtidsbillede på Europa. I en globaliseret verden kan det være en udfordring at følge med tiden uden at miste sig selv. Nedre-Udørk er derfor ikke kun et billede på et udkantsområde i et lille land, men på såvel Estland i det hele taget som andre småstater.

Spørgsmålet om, hvor vi er på vej hen, står helt centralt i bogen. Det er et satirisk skrift, der uddeler poetiske øretæver til højre og venstre: EU-bureaukrater, højrepopulister, udkantsestere og selvhøjtidelige intellektuelle, ingen går ramt forbi hos Mutt. Der er tale om et højaktuelt og yderst vedkommende værk, hvis litterære såvel som debatskabende kvaliteter ikke kan understreges nok.

Et skønlitterært essay

Bogen har på dansk fået undertitlen eller rettere karakteristikken ”et skønlitterært essay”, da man fra forlagets side har ville understrege, at bogens indhold er debatskabende. Det har selvfølgelig sine fordele, men undertegnede læste i langt højere grad værket som en roman. I bedste Dan Brown-stil sættes scenen med en prolog, hvor mørke kræfter i Bruxelles konspirerer over, hvordan man kan kontrollere og holde østeuropæerne i snor.

Nedre-Udørks kamp mod globaliseringen bliver endda tilsat mystiske sms-beskeder med citater fra Shakespeare og Milton, og om end der ikke er nogen Robert Langdon til at afdække disse mysterier, så skrider handlingen alligevel frem som i en klassisk spændingsroman. Bogens mange debatskabende stikpiller pakkes derfor elegant ind i en større skønlitterær fortælling, hvorfor en egentlig moralisering eller essayistisk holdningseksplicitering fuldstændig udebliver.

Mutts satiriske univers

Selv om Vi der skal dø hilser dig er den første af hans bøger, der er oversat til dansk, er Mihkel Mutt ingen novice i estisk litteratur. Tværtimod er han en af dens mest markante stemmer. Foruden at stå bag 16 romaner har han forfattet skuespil, poesi og børnebøger. Han har arbejdet som journalist, redaktør og sågar været ansat i det estiske udenrigsministerium i en kortere periode. Han bliver anset for en af de mest kontroversielle intellektuelle i sit hjemland, primært som følge af sin skarpe hjerne og sin i endnu højere grad skarpe pen.

Vi der skal dø hilser dig indeholder en lang række velkendte Mutt-temaer som estisk identitet, europæiske tilhørsforhold, klassisk dannelse, britisk kultur samt ironi og satire. Satiren rammer bredt, endda også Mutt selv. Brugen af klassisk dannelse i form af en overflod af latinske udtryk og namedropping er så overdreven, at den bliver selvironisk.

Omskæring på estisk

Bogens originaltitel Eesti ümberlõikaja er tvetydig og lader sig ikke direkte oversætte til dansk. For det første er der på estisk sammenfald mellem ”Estland(s)” og ”estisk”, der begge hedder Eesti. For det andet skelner estisk ikke mellem bestemt og ubestemt form, hvorfor ümberlõikaja (omskærer) kan være såvel bestemt som ubestemt. Såfremt man ønsker at oversætte titlen til dansk, må man vælge mellem varianter som ”Estlands omskærer”, ”En estisk omskærer” eller sågar ”Estlands omskæring”, men under alle omstændigheder medfører et sådan valg en tolkning, der udelader originalens tvetydighed.

På den ene side underbygger usikkerheden om, hvem der er subjekt, bogens identitetstema, men nok så vigtigt associeres titlen med de aktuelle samfundsdebatter om muslimsk indvandring i Europa i kølvandet på krigen i Syrien. Bogen udkom i Estland i 2016, hvor debatterne rasede på sit højeste, og hvor Eesti ümberlõikaja lå side om side på bestsellerlisterne med Michel Houellebecqs Underkastelse. I modsætning til Houellebecq er der dog i Mutt på ingen måde tale om stigmatisering af en bestemt befolkningsgruppe; kritikken er rettet mod os alle.

Omskæringen er nemlig ikke fysisk eller efter religiøse principper, men derimod en mental proces, hvorved individet ændrer sin personlighed og ikke mindst sin nationalitet. Således vil en af bogens mange karakterer ”omskære” sig fra ester til brite, da han derved håber at opnå større succes i en globaliseret verden.

Den danske titel, Vi der skal dø hilser dig, stammer fra den romerske forfatter Suetonius’ kejserbiografier De vita caesarium, og menes at have været anvendt af gladiatorerne som hilsen til kejseren, inden de bekæmpede hinanden i det antikke Roms amfiteatre. Citatet optræder i Mutts værk i en populærvidenskabelig artikel, der er vedhæftet som bilag til selve teksten. I artiklen sammenligner den fiktive forfatter Archibald Aristoteljev situationen i nutidens Europa med Vestroms undergang i det 4. og 5. århundrede.

Ved at sammenligne barbarenes invasion af det civiliserede Rom med nutidens flygtninge og migrantstrømme til ”det gamle Europa” sætter artiklen scenen for de mange identitetsspørgsmål, der optræder i resten af værket. Med dette greb demonstrer Mutt sin alsidighed. Bilaget adskiller sig markant fra resten af værket; man har virkelig fornemmelsen af at læse en videnskabelig artikel. Samtidig giver den akademiske stil troværdighed til de argumenter, der fremsættes i såvel artiklen som resten af bogen, hvor kontroversielle de end ellers måtte forekomme.

Værket fremstår i det hele taget ikke som et anklageskrift mod en specifik politisk gruppering, men skal snarere ses som en kritik af os alle sammen. Det er i sidste ende op til læseren selv at tage stilling til spørgsmålet om, hvor Europa er på vej hen.

Jon Reinhardt-Larsen er cand.mag. i Historie og cand.mag. i Russisk sprog og kultur fra Københavns Universitet, samt redaktør på Magasinet rØST.