INTERNETSKAT | Efter massive folkelige demonstrationer trak Viktor Orbán for nylig sin annoncerede ”skat på datatrafik på internettet” tilbage. Det kaotiske forløb har givet fornyet gnist til den folkelige modstand mod Orbáns regering og skabt håb for civilsamfundet om, at det nytter at kæmpe for sine frihedsrettigheder.
I forbindelse med regeringens forslag til budget for 2015 fremlagde ministeren for nationaløkonomi, Mihály Varga, den 21. oktober planer om nye skatter og afgifter. Som forventet kom der nogle stramninger, men meddelelsen om en skat på datatrafik på internettet som en del af telekommunikations-beskatningen vakte opsigt. Befolkningen var hurtigt på pletten, og man begyndte at tale om en ”internetskat”.
Varga argumenterede med, at en hel del telefonsamtaler i dag foregår på nettet. Det fremgik af forslaget, at man skulle betale 150 Ft. (ca. 3,5 DKK eller 0,5 euro) efter hver begyndt GB. Regeringen regnede med en skatteindkomst på ca. 25 milliard Ft. (ca. 602 mill. DKK), som internetudbydere skulle betale.
Zoltán Bodnár, som er det lille liberale parti MLP’s økonomiske ekspert, påpegede, at dette regnestykke ikke kan passe. Hele branchens omsætning (altså ikke dens realiserede profit) er omkring 160 milliarder. En skattebyrde på 25 milliarder vil knække de mindre firmaer i branchen. János Lázár, leder af statsministerens kontor, oplyste, at beskatningen er rettet imod de fortrinsvis udenlandske firmaer, som ”realiserer ekstra-profit” ved at udbyde internettjenester i Ungarn.
Internetudbydere skal i forvejen regne med 27 % moms, som på en eller anden måde viser sig i deres priser, påpegede økonomisk vismand og tidligere leder af Ungarns Statistik (KSH) Tamás Mellár overfor flere aviser. Derfor mente han ikke, at regeringen kan påstå, at den nye skat vil forblive en omkostning for udbydere, da de med sikkerhed vil videresende regningen til kunderne.
Mellár beskrev Orbáns strategi, som en der vil ændre markedet i tele- og internetbranchen. De udenlandske selskaber skal umuliggøres, og i deres sted kan man lade ungarske investorer træde ind, helst fra Orbáns inderkreds. Der kan efterhånden være fare for, at de vil kontrollere indhold (nyhedsportaler) og sociale miljøer (civile initiativer) på nettet, og det vil betyde en begrænsning af borgernes frihed.
Usammenhængende kommunikation
Regeringspartiets (Fidesz) kommunikation begyndte at vise tegn på manglende sammenhæng. Medierne forsøgte at hitte ud af, hvem der har fået ideen til internetskatten. Alt pegede på Viktor Orbán, der var bortrejst på ferie til Schweitz. Nogle mente, at indkomsten skulle finansiere en kommende lønforhøjelse i militæret, men dagen efter blev det rygte slået ned med en udmelding om, at pengene skulle bruges til at udbygge net-tilgængeligheden også i landdistrikterne.
Zoltán Bodnár mente imidlertid, at konsekvenserne kan blive det modsatte. Udbyderne vil være nødt til at fjerne kabler fra jorden nogle steder i ”udkants-Ungarn”, hvor den fattigste del af befolkningen ikke vil have råd til at betale for internetservice. Udenrigstalsmanden Zoltán Kovács udtalte til udenlandske medier, at skatten har til formål at holde statens underskud under 3 %. Forvirringen i partitoppen syntes at være stor, mens parlamentsmedlemmer fra Fidesz forsøgte at undvige mediernes spørgsmål.
Demonstrationer i Budapest og EU-kommissionens reaktion
I mellemtiden inviterede civile organisationer til demonstration i Budapest søndag den 26. oktober, hvor folk skulle tage gammelt IT-udstyr med, som afslutningsvis skulle lægges foran Fidesz’ partikontor i nærheden af Heltepladsen. Mere end 10.000 borgere deltog og holdt deres lysende mobiltelefoner over deres hoveder for at understrege hvor mange de var. Demonstranterne gav regeringen et ultimatum på 48 timer til at trække forslaget tilbage. Men regeringen holdt fortsat fast, og statssekretær András Tállai meddelte, at skatten skal have et loft på 700 Ft. for private og 5000 Ft. for firma-abonnenter.
Tirsdag den 28. oktober, to dage efter den første demonstration, var der samlet nær ved 100.000 mennesker i Budapest og i flere større byer, hvor deltagerne krævede ikke blot internetskatten fjernet, men også regeringens afgang og demokratiske forandringer. Oppositionspolitikerne holdt sig på afstand af demonstrationerne og understregede, at den fredelige folkelige opstand udelukkende var arrangeret af civile.
Samme dag omtalte Ryan Heath, talsmand for EU’s kommissær for digitale anliggender, den nye internetskat som en del af Orbáns strategi til at begrænse frihedsrettighederne i Ungarn. Han kritiserede også regeringens lovgivningspraksis, hvor der først fremlægges nogle alt for kontroversielle forslag. Når disse så udløser protester, justerer regeringen en smule, uden at ændre på det væsentligste, og venter derefter på, at utilfredsheden roligt ebber ud.
Fremlagt uden debat
Den betydelige forvirring i Fidesz’ parlamentsgruppe kunne skyldes, at forslaget kom uforberedt som en undvigelsesmanøvre fra premierministeren, udtalte Zoltán Bodnár til nyhedskanalen ATV. Angiveligt skulle man lede opmærksomheden væk fra en udenrigspolitisk skandale, hvor det kom frem, at USA vil nægte indrejse for 6 unavngivne personer i den ungarske statsadministration pga. korruption.
László Majtényi, tidligere ombudsmand og forfatningsekspert mente, at forslaget om internetskat slet ikke var igennem de traditionelle udvalg og debatfora. I denne sammenhæng var Fidesz’ parlamentsgruppe fuldstændig uforberedt, og medlemmernes inkompetence i digitale anliggender blev endnu mere tydelig, da de udtalte sig om emnet. Det blev også åbenbart, at ministre og parlamentsmedlemmer ikke kan handle eller mene noget uden at have fået besked fra øverste sted. Disse få dages kaos udstillede deres totale afhængighed af Orbán.
Orbán trak i land
Da Viktor Orbán var vendt tilbage fra sin ferie, benyttede han sit ugentlige radiointerview på den statslige kanal Kossuth-rádió til at berolige alle om, at ”internetskatten ikke kan vedtages i sin nuværende form”. Han forsikrede offentligheden, at regeringen bestemt lytter til befolkningen, og at der var tale om visse misforståelser. Fra januar 2015 starter regeringen en såkaldt ”national konsultation” om emnet, hvor borgere kan udtale sig direkte om en internetskat, og om hvordan en god bredbåndsdækning til hele landet skal finansieres inden 2018.
Denne ”konsultation” skal ledes af EU-parlamentarikeren Tamás Deutsch, som ellers er kendt for sine bramfrie bemærkninger og kontante kommentarer på Facebook og Twitter. Demonstrationernes arrangører Balázs Gulyás og Károly Füzessy påpegede, at befolkningen har ytret sig, de 100.000 mennesker har entydigt nedstemt enhver beskatning af internettet, der er ikke brug for nogen form for ”konsultation”.
Borgerne kan opnå effekt ved at protestere samlet
Flere analytikere, deriblandt Tamás Mellár, pointerede, at demonstrationen mod internetskat kun var første skridt mod et mere selvbevidst civilsamfund. Orbáns uliberale ”systemskifte” med ”konserveringen” af et to-tredjedels flertal og begrænsningen af de demokratiske kontrolinstanser har gjort parlamentet til en betydningsløs lovgivningsmaskine. Fidesz’ og Kristendemokraternes stemmemaskine har gennemtvunget alle regeringens forslag og lovændringer uden betydelig debat eller udvalgsarbejde, og det har gjort oppositionen magtesløs og vælgerne apatiske.
Det er første gang, at borgerne, uanset partisympati, for alvor er ”vågnet op” og er gået på gaden i protest mod, at staten vil trænge ind i deres privatsfære og den sidste bastion for deres frihed, internettet. Her oplevede de, at det ungarske civilsamfund kan opnå en effekt ved at samle sig. De kan forsvare deres rettigheder. De kan tage initiativet til en anderledes politisk debat.
I Orbáns æra har seriøse diskussioner været stort set fraværende, fordi regeringen – i stedet for at svare på spørgsmål og omtale problemer nøgternt – har angrebet modstanderens motivation bag spørgsmålet eller kritikken.
László Majtényi understregede, at de mange unge mennesker, som ”rejste sig fra deres computerskærm” og mødte hinanden på gaden, havde en opløftende oplevelse af at være enige om at afvise det enevældige styre og begrænsningen af friheden.
Oppositionen kunne ikke byde på et troværdigt alternativ, de kunne ikke fra i morgen overtage styringen. Det bliver derfor de civile initiativer, som skal sørge for kontrol med magten og genskabe den fortabte republik. Det er det ord, som ved vedtagelsen af Orbáns nye grundlov blev fjernet fra landets navn. Før hed det ”Den Ungarske Republik”, nu hedder det blot ”Ungarn”. Majtényi påskønnede en af de vigtigste beskeder på demonstranternes skilte: ”Giv os vores republik tilbage!”
Kilder:
atv.hu (nyhedsportal og uafhængig tvkanal)
hvg.hu (nyhedsportal og trykt ugemagasin om økonomi, politik, videnskab og kultur)
nol.hu (Népszabadság: nyhedsportal og landsdækkende dagblad)
