VALG | Rumænien har genvalgt landets præsident Klaus Johannis for en ny 5-årig periode. Med en ny liberal regering og en genvalgt liberal præsident begiver Rumænien sig ud på en rejse mod det, magthaverne kalder en ”normalisering”. Kjeld Erbs gennemgår situationen forud for valget og valghandlingernes udfald.

November var måneden, hvor rumænerne skulle vælge en ny præsident. Første runde blev afviklet den 10. og anden runde den 24. november. Præsidenten vælges for en 5-årig periode. Siden omvæltningen i 1989-90 har embedet skiftet mellem PSD (socialistpartiet), PDL (det demokratisk liberale parti) og PNL (det liberale parti) kun afbrudt af perioden 1996 – 2000 hvor PNTCD (en alliance mellem bondepartiet og det demokratiske konvent) vandt valget.

Præsidentembedet
Den rumænske præsident er ikke blot en kransekagefigur, men har reelle beføjelser. Han er øverstkommanderende for de væbnede styrker og formand for Det Nationale Forsvarsråd. Desuden har præsidenten beføjelser ved regeringsdannelsen og i øvrigt ved udnævnelse og afskedigelse af ministre i forbindelse med ministerrokader (som der har været talrige af i den nuværende regerings tid!).

Præsident Johannis benyttede sig af sin ret hertil, da han afviste at udnævne PSD Formand Liviu Dragnea til premierminister efter valget i december 2016 på grund af dennes (betingede) dom for embedsmisbrug. Men præsidenten kan også sætte den politiske dagsorden ved at udskrive folkeafstemning, hvilket skete for blot få måneder siden.

Man skal heller ikke overse den betydning præsidentens ret til at deltage i visse regeringsmøder kan have. Det skal være ved møder af national interesse eller når premierministeren beder om hans deltagelse. Endelig har præsidenten adgang til at opløse parlamentet, hvis en ny regering ikke efter to måneder har vundet parlamentets tillid. Der er altså ikke tale om en generel opløsningsret, som visse præsidentstyrer har.

De opstillede kandidater
En stribe kandidater var opstillet til valget, men her nævner vi blot de vigtigste seks:

Den siddende præsident Klaus Johannis har nydt stor anerkendelse for den første periode, hvilket også ses af, at han i foråret vandt en folkeafstemning om retsvæsenet. Det liberale parti har i øjeblikket medvind og står til at blive det største parti i Rumænien, hvilket det også blev ved valget til Europa Parlamentet i maj måned. Klaus Johannis gik til valg med sloganet: Et normalt Rumænien. Landet skal blive som andre europæiske lande, hvor de offentlige institutioner virker, hvor der bygges nye veje og hospitaler, hvor unge mennesker uddanner sig og hvor de mange fra diasporaen vender tilbage til hjemlandet. Det er et slogan der udtrykker mange rumæneres højeste ønsker.

PSD, som indtil for nyligt dannede regering sammen med ALDE (en alliance af liberale og demokrater), oplever store indre vanskeligheder og lider i særlig grad under det nederlag, det må være for et regeringsparti, at dets hidtidige leder Liviu Dragnea netop er sendt bag tremmer for korruption og embedsmisbrug. Desuden har partiet i de forløbne måneder været igennem en voldsom intern strid om, hvem der skulle være partiets præsidentkandidat. Det blev afgjort på et møde den 23. juli i PSD’s eksekutivkomite, hvor den daværende premierminister Viorica Dancila blev opstillet som partiets kandidat.

Det var uhyre vigtigt for PSD at vinde præsidentvalget, da partiet har tabt de seneste tre præsidentvalg. Dancila havde på forhånd meddelt, at hun ville trække sig som formand, hvis ikke hun nåede frem til anden runde. Dancila og PSD gik til valg på at sikre pensioner for den almindelige rumæner og slog ellers på, hvor meget PSD har opnået for landet.

Efter heftig diskussion mellem PSD og ALDE gik den tidligere regeringspartner ALDE i samarbejde med Pro Romania. Partiet ledes af eks-PSD’eren Victor Ponta, og resultatet af dette samarbejde blev, at man opstillede den liberale og tidligere medlem af Europa- Parlamentet Mircea Diaconu som fælles kandidat for ALDE og Pro Romania. 

De to andre liberale partier PLUS (Parti liberal union social) ledet af Dacian Ciolos og USR (Union social liberal) ledet af Dan Barna har opstillet sidstnævnte som fælles kandidat. Ciolos forventes nemlig at stille op som kandidat til posten som premierminister ved parlamentsvalget næste år. De to partier deltog med stor succes i EP-valget i maj og forhandler i øvrigt om at slutte sig sammen.

Det rumænske folkeparti PMP (Partidul Miscarea Populara) opstillede Theodor Paleologu, mens UDMR (det ungarske mindretals parti) opstillede lederen Hunor Kelemen.

Valgkampen
Valgkampen har været særdeles uforsonlig, ikke mindst som følge af at PSD tabte regeringsmagten ved et mistillidsvotum i midten af oktober. Mistillidsvotummet var kulminationen på PSD’s nedtur i løbet af sommeren 2019 (Også en Orban i Rumænien?). PSD er på hælene og havde mobiliseret alle kræfter for at vende stemningen ved præsidentvalget.

PSD har et velorganiseret landsdækkende apparat til sin rådighed og er kendt for at føre effektive kampagner. Rumænsk politik er ikke for sarte sjæle, og PSD holder sig ikke tilbage for at trække det etniske kort overfor Johannis, der tilhører landets tyske mindretal. Lederen af PSD’s kampagne Olga Vasilescu satte trumf på ved at sammenligne Johannis med en KZ-lejrkommandant.

Der har ikke været nogen politisk duel mellem de vigtigste kandidater. Johannis har afvist at stille op til duel med Dancila, hvilket PSD har brugt til at hævde, at Johannis ikke tør debattere med Dancila. PSD har desuden spredt rygter om, at Johannis vil skære i pensioner og lønninger. Kort inden anden valgrunde skruede Dancila op for retorikken ved at kalde Johannis for vor tids Ceausescu, hvilket i Rumænien er en endda meget grov fornærmelse.

Johannis’ kampagne kulminerede med et TV-transmitteret møde den 19. november på Det Centrale Universitetsbibliotek i Bukarest, hvor 10 udvalgte journalister stillede spørgsmål. På samme tidspunkt (men ikke samme sted) afholdt Dancila et lignende arrangement, hvor journalister kunne udspørge eks-premierministeren. Det forlyder, at Dancila overvejede at møde op på Universitetsbiblioteket som journalist, men hendes rådgivere frarådede det, da de mente at Johannis ville være grov mod hende og måske ligefrem overfalde hende. Dette forlydende siger meget om rumænsk politik.

Resultatet i første runde
Med næsten 39 procent af stemmerne vandt Klaus Johannis første runde stort. Viorica Dancila fik med 22 procent et overraskende godt valg i forhold til opinionsmålingerne, hvilket tyder på, at partiet effektivt har brugt apparatet for at nå frem til runde to. Dancila stod derfor over for Johannis i anden runde.  Koalitionen USR-PLUS, der kom ind på tredjepladsen i første runde med 15 procent, opfordrede kort efter første runde alle til at stemme på Johannis i runde to. Den uafhængige Mircea Diaconu fik ni procent, mens Theodor Paleologu fik seks procent.

Valgdeltagelsen i første runde blev med 51 procent den laveste siden revolutionen i december 1989. Forklaringen kan være, at ingen af parterne har ført en klassisk valgkampagne, der kunne mobilisere offentligheden. Traditionelt har valgdeltagelsen været højere i anden runde. Den lave valgdeltagelse kan også skyldes, at vælgerne med tiden er blevet mere og mere desillusionerede. I de tre præsidentvalg i 90’erne lå deltagelsen markant højere, men siden har den været faldende.

Resultatet af anden runde
De første exit polls søndag aften den 24. med fordelingen 66/33 til Johannis/Dancila var meget nøjagtige, for Johannis vandt med netop 66 procent stort over Dancila med kun 33. Det er et ydmygende nederlag for PSD og kulminationen på partiets nedtur. Ikke blot har PSD netop tabt regeringsmagten til de liberale. Nu har man tabt præsidentvalget – endda meget stort – til ærkerivalen fra det Liberale Parti. Som konsekvens har Dancila trukket sig fra formandsposten i PSD.

Valgdeltagelsen har med cirka 50 procent været skuffende og den laveste siden omvæltningen i 1989. Man kan så glæde sig over, at det er lykkedes at afvikle valget uden episoder eller valgfusk. Det samme gælder valget i diasporaen, hvor næsten en million rumænere afgav deres stemme – denne gang over tre dage og uden lange køer.

Afslutning
Med en ny liberal regering og en genvalgt liberal præsident starter en ny epoke i Rumænien. Nu skal landet endelig – 30 år efter omvæltningen – normaliseres, det vil sige være et europæisk land uden korruption og skandaler. Der skal investeres i infrastruktur, i uddannelsesvæsenet og i sundhedsvæsenet. Lykkes det, er forventningen, at mange af diasporaens fire millioner rumænere vil vende tilbage. Om valgkampens gyldne løfter realiseres, er naturligvis usikkert. De rumænske vælgere får dog allerede en chance for at bedømme resultaterne i det kommende år, hvor der afholdes både parlaments- og lokalvalg.