Tendensen til at de europæiske lande oplever langvarige og komplicerede politiske processer, når der skal dannes nye regeringer, har nu også ramt Central- og Østeuropa. Det seneste eksempel herpå er Moldova, hvor to konkurrerende magtcentre strides om regeringsmagten.
I Moldova blev der 24. februar afholdt såvel parlamentsvalg som vejledende folkeafstemning om ændringer af valgloven. Et af verdens mest korrupte lande lykkedes med at gennemføre, hvad der ligner et relativt frit og demokratisk valg. Men kedeligt var det ingen måder.
Moldovas geografiske placering mellem Rumænien og Ukraine er afgørende for såvel landets indenrigs- som udenrigspolitiske udfordringer. Kjeld Erbs ser nærmere på det oversete land.
BOGANMELDELSE | Med bred historisk spændvidde levendegør Claes Johanssen elementære menneskelige traumer og valg i et væltet samfund. I sin nye bog berører forfatteren både store politiske og menneskelige dilemmaer. Jens Geisler anmelder.
Claes Johansen, Drengen og færgemanden, Forlaget Turbine, 2017, 343 sider
Drengen og færgemanden er en fascinerende rejse tilbage
”Stjålne stemmer” og ”Dodon er ikke min præsident”. Sådan lød nogle af de slogans fra herboende moldovere, der demonstrerede i Horsens og København den 20. november 2016 efter Moldovas præsidentvalg - Olga Darii og Ecaterina Capatina beskriver situationen.
PRÆSIDENTVALG | Efter nogle års balanceakt mellem øst og vest, men med en officielt erklæret pro-europæisk kurs, tyder alt nu på, at Moldova er i gang med at knytte tættere bånd til Rusland. Den pro-russiske socialist Igor Dodon er nu landets kommende præsident efter anden valgrunde, hvor han sejrede over den
