Af Simon Røn Dalsgaard

Det netop overståede valg i verdens niendestørste land blev en knusende sejr til siddende præsident i et valg uden reelle modkandidater. Valget cementerer hans magtposition efter opstanden i januar, der medførte et magtskifte i Kasakhstansk politik. Men Tokajev står over for svære politiske valg i sin nye periode.

Kasakhstans præsident, Kassym-Jomart Tokajev, opnåede søndag den 20. november genvalg som præsident med 81,3% af de afgivne stemmer til valget – et resultat der overraskede de færreste. Tokajev stillede op med støtte fra samtlige af partierne i parlamentet og næst efter ham kom de blanke stemmer med 5,8%, og de ugyldige stemmer som udgjorde 4,3%. Ingen af hans fem modkandidater opnåede mere end 3,4% af stemmerne.


VALGKAMP

I uafhængige Voxpops svarede de fleste borgere, at de ikke kendte de øvrige præsidentkandidater. Mange udtrykte i øvrigt forundring over, at man overhovedet gad at afholde et valg når en sejr til Tokajev virkede som en selvfølge. Præsidentens modkandidater blev i år omtalt som ’sandidates’, hvilket på kasakhisk betyder ’sjov-kandidater’.

Tokajev valgte at afholde sig fra at deltage i tv-debatten imellem kandidaterne, og lod sig i stedet repræsentere af formanden for det kasakhstanske parlaments underhus Mäjilis, der debatterede i hans sted. Præsidenten havde efter sigende “vigtigere ting at tage sig til”.

De øvrige kandidater brugte under debatten mest energi på at kritisere hinanden i stedet for at kritisere Tokajev. Uafhængige medier har spurgt de øvrige kandidater, hvorfor de valgte at stille op imod præsidenten, men de fleste kunne ikke svare, og tøvede med at kritisere Tokajev. Yderligere nævnte ingen begivenhederne i januar, som kostede mindst 217 mennesker livet, og ledte til anholdelsen af mindst 9900 demonstranter. Generelt har interessen i valget været markant mindre end den var under Tokajevs første valg i 2019, hvor der var mere seriøse modkandidater.


HVORFOR NU?

Der herskede ingen tvivl om hvem der ville vinde valget, så det store spørgsmål er “hvorfor nu?”. Hvilke ledte til det præmature præsidentvalg? Tokajev blev valgt ind i 2019 og kunne ifølge den gamle forfatning blive siddende til 2024. Herefter kunne han genvælges til endnu en embedsperiode på fem år, og altså have posten indtil 2029. I stedet valgte han at ændre forfatningen og indføre en begrænsning på én syvårig embedsperiode, modsat den tidligere femårige embedsperiode. Denne trådte i kraft fra dette valg og Tokajev kan derfor stadig sidde til 2029. Et lynvalg var i sig selv en fordel for Tokajev, da han derved kunne tage oppositionen på senge og forhindre dem i at nå at opstille et stærk alternativ.

Valget ser ud til at cementere Tokajevs position som præsident og landets ubestridte leder på et politisk opportunt tidspunkt. I en økonomisk og politisk udfordrende periode i internationale relationer kommer dette også i kølvandet på begivenhederne i Kasakhstan i januar 2022.


JANUAROPSTANDEN

I januar oplevede landet de største politiske uroligheder i sin uafhængige historie, da store demonstrationer udviklede sig til et regulært masseoprør, hvor demonstranter blandt andet brød ind i adskillige regeringsbygninger og satte ild til dem. Tokajev tilkaldte hjælpetropper fra den eurasiske sikkerhedsorganisation CSTO, og lukkede internettet ned i landet for bedre at kontrollere de mange informationsstrømme i og udenfor landet. Demonstranterne krævede bedre socioøkonomiske forhold, forbedrede levestandarder, samt politisk reform og opgør med Tokajevs magtfulde forgænger Nursultan Nasarbajev.  

Siden da har Tokajev forsøgt at konsolidere sin position som den eneste leder af landet. Nasarbajevs sidste titler er blevet frataget, og Nasarbajevfamiliens indflydelse på den politiske økonomi i Kasakhstan er skrumpet markant. Tokajev har indført ændringer der har fjernet Nasarbajevfamiliens særstatus i forfatningen, og ændret navnet på hovedstaden tilbage til Astana.

Vægmaleri på Tulebaev Gade i Almaty, Kasakhstan | Nurgissa Ussen, 2020 Unsplash

Efter protesterne tonede Tokajev frem på skærmen og lovede i en tale til nationen at gøre op med korruption og den ekstreme ulighed i samfundet. Det vakte et håb om forandring blandt store dele af det kasakhstanske folk. Løftet om højere levestandarder og politiske reformer gjorde, at Tokajev på nuværende tidspunkt befinder sig på topmålet af sin popularitet. Han har derfor haft mulighed for at omsætte denne popularitet til et styrket politisk mandat forud for det førtidige valg.


FRA TALE TIL HANDLING

Tokajev har endnu ikke nået at indfri sine mange løfter, og allerede nu står han over for store udfordringer. Det største fokus blandt demonstranterne var økonomiske forbedringer, og Tokajev har givet ambitiøse løfter om at forbedre levestandarden. Men grundet den globale økonomiske situation og krigen i Ukraine er forholdende ikke blevet bedre siden. De mange flygtninge fra Rusland presser priserne i vejret og udfordrer infrastrukturen i særligt de større byer.

Den kasakhstanske økonomi har hårdt brug for økonomiske reformer. Kun 3% af landets befolkning arbejder i olieindustrien, men stort set al vækst kommer derfra. Der er store udfordringer i at modernisere, særligt fordi så mange oligarker har stærke interesser i at bevare det etablerede system.

I øjeblikket tøver udenlandske investorer med at investere i Kasakhstan grundet manglende sikkerhedsgarantier i forbindelse med eventuelle investeringer. Landet har ingen tredeling af magten og ingen uafhængige domstole. Af den grund er der intet som forhindrer investorers virksomheder i at blive tvangslukkede, eller beskytter deres ejendom fra at blive beslaglagt af regeringen på et senere tidspunkt.

Samtidig bliver forholdet imellem Kasakhstan og deres enorme storebror mod nord mere og mere usikkert i takt med at Putins regering agerer stadigt mindre rationelt. Blandt andet af den grund søger Kasakhstan i stigende grad mod Kina når det kommer til økonomisk samarbejde og fremtidig positionering af landet som regional stormagt. Xi Jinping er dog langt fra tilhænger af ideen om demokratiske reformer eller liberalisering af Kasakhstans økonomiske system, da en sådan forandring ikke ville tilgodese Kinas økonomiske interesser i området. Tokajev kæmper derfor mellem magtfulde aktører i Kasakhstans elite og landets allierede, stående over for den brede befolknings ønsker. Foreløbigt er det dog lykkedes præsidenten at styrke sin magtposition forud for komplicerede politiske udfordringer, der i høj grad kendetegner Centralasiatisk udenrigspolitik i 2022.

Simon Røn Dalsgaard er ved at færdiggøre sin bachelor i Østeuropastudier på Københavns Universitet. Han har rejst hyppigt i Centralasien siden 2017 og tilbragt et semester på KIMEP University i Almaty i efteråret 2021.  

Alle billeder er fra Unsplash