POLITISK MORD | I skyggen af mordet på den profilerede russiske oppositionspolitiker Boris Nemtsov mistede Tajikistan forleden en lige så vigtig politisk stemme. Umarali Kuvvatov blev skudt på åben gade i Istanbul.
Kl 22.30 den 5/3 i sidste uge blev den tajikiske oppositionspolitiker Umarali Kuvvatov skudt på klods hold på åben gade i Istanbuls Fatih-bydel. Kuvvatov var leder for den omdiskuterede ’Gruppe 24’, som stod for åben kritik af siddende præsident Rakhmons regime i Dushanbe.
Kuvvatov og hans familie havde haft gæster den aften. En tajikisk statsborger, ved navn Sulejman Kajumov havde spist med familien, og sent på aftenen følte alle i familien sig pludseligt meget syge, og ville på hospitalet. Kuvvatov trådte ud på gaden, hvor en mand på tajikisk råbte ham an bagfra, og skød Kuvvatov på klods hold i hovedet, for øjnene af hans familie.
De tyrkiske myndigheder har senere anholdt Sulejman Kajumov, som er under mistanke for deltagelse i mordet. Familien udtalte senere, at de mente at Sulejman Kajumov måske havde forgiftet deres mad.
Oligark eller frihedskæmper?
Umarali Kuvvatov blev 47 år. Bag sig havde han en broget karriere som oligark, politiker og flygtning. Tidligere var han chef for to større tajikiske firmaer, og lavede forretninger med nogle af præsident Rakhmons slægtninge. Tajikistans generalprokurator har efterfølgende anklaget Kuvvatov for underslæb og svindel med 6 millioner tajikiske Somoni (mere end 7.5 millioner danske kroner). Kuvvatov fejede anklagerne af bordet som grundløse.
Umarali Kuvvatov flygtede fra tajikistan i 2012. Siden blev han anholdt i Dubai på grund af arrestordren på ham, men blev atter løsladt et stykke tid senere.
Kuvvatov tog siden til Tyrkiet, hvor han ansøgte FN om flygtningestatus og om at få politisk asyl i Tyrkiet. Da han blev anholdt i Tyrkiet i december 2014 holdt alle menneskerettighedsorganisationer vejret, og appellerede til at han ikke ville blive udleveret til Tajikistan. Det virkede, og den anden marts, tre dage før sin død, fik han officiel status som asylansøger, og kom under – i hvert fald officiel – beskyttelse af FN.
Populær blandt unge Facebook-brugere
Hans politiske aktiviteter fortsatte også, selvom han ikke befandt sig i Tajikistan. Hans oppositionsbevægelse ’Gruppe 24’ dannede han sammen med ligesindede i Moskva for fire år siden. Ifølge den lokale politiske analytiker Parviz Mullojanov har deres holdninger specielt vundet frem blandt unge brugere af de sociale medier. Hans angreb online på de tajikiske magthavere er betragtet som en af hovedårsagerne til restriktionerne på online frihed i Tajikistan.
Kuvvatov var også ansvarlig for at organisere en betydelig demonstration, som skulle afholdes den 10/10 2014. Demonstrationen skulle være en protest mod siddende præsident Rakhmon, der har siddet på magten siden 1992, og hans regime.
Ændrer det politiske billede
Den 9/10, dagen inden den planlagte demonstration, blev ’Gruppe 24s’ hjemmeside blokeret sammen med andre medier. ’Gruppe 24’ blev sat på den sorte liste over ulovlige ekstremistiske organisationer (flankeret af Hizb-ut-Tahrir og IMU, den kendte uzbekiske islamistiske terrororganisation). Ifølge Eurasianet.org, begyndte politi og militær samtidig uden varsel at holde anti-riot-øvelser i Dushanbes gader. Ikke overraskende, dukkede ingen op til den planlagte demonstration dagen efter.
Men Kuvvatovs fejlslagne demonstration blev ikke opfattet som et nederlag. Ifølge den kendte russiske centralasien-ekspert Arkadij Dubnov blev den udeblevne begivened skelsættende, fordi at Kuvvatov sørgede for et skift i tajikisk politik. Før den 10/10 frygtede folket magten, men nu frygter magten folket – de var altså tydeligt bange for den ulmende utilfredshed, der efter sigende lurede i den tajikiske befolkning.
Nemtsov, Alijev, Kuvvatov – listen bliver længere
Mordet er af forskellige analytikere blevet kædet sammen med en stribe andre mord og mistænkelige dødsfald inden for den postsovjetiske sfære – noget, som måske varsler en ny morbid trend. Muhiddin Kabiri, leder af Tajikistans Islamiske Rennæssanceparti, som er en del af oppositionen, drog en klar parallel med den kazakhstanske politiker Rakhat Alijevs mistænkelige selvmord i et østrigsk fængsel for et par uger siden. Dødsfaldet er af myndighederne i Wien officielt klassificeret som selvmord, men mange spekulanter og observatører mener, at han blev myrdet efter at have været faldet i langvarig unåde med det siddende regime i Kazakhstan.
Mordet er også blevet kædet sammen med den russiske oppositionsleder Boris Nemtsovs meget omtalte mord i Moskva for kort tid siden. Abdullo Bukhorij, en uzbekisk muslimsk prædikant blev også skudt i Istanbul sidste år. Islamiske bevægelser har i Uzbekistan længe været på listen over forbudte organisationer i landet, så dette mord kunne også have politisk karakter. I 2012 blev en anden tajikisk oppositionspolitiker også næsten myrdet i Moskva, men ofret Dodozjon Atovullojev overlevede kun takket være russiske kirurgers ihærdige arbejde med at redde hans liv. Kuvvatov var ikke så heldig.
Islamisk Stat eller bestillingsarbejde fra præsidenten
Der er ligeledes mange spekulationer om de ansvarlige for Kuvvatovs mord. Nogen mener, at mordet ikke er bestilt af regimet i Tajikistan, da det ville stille dem i et dårligt lys. Andrej Serenko fra Center for Afghanistanstudier i Moskva, mener, at man også må se på, at tajikiske medlemmer af Islamisk Stat i en videooptagelse havde truet ’Gruppe 24s’ medlemmer.
To timer før Kuvvatov blev skudt i Istanbul, talte Ferghananews.com med ham over en skypeforbindelse. Her udtalte han, at: ”Rakhmon er i gang med en ny fase af opgøret med oppositionen.” Var det dette, Kuvvatov oplevede på den hårde måde?
