ANALYSE | Redaktør Torgny Hinnemo fra den svenske akademiske blog om Østeuropa Världen Österut kommenterer på valget i Armenien.

Ved det nyligt overståede parlamentsvalg i Armenien var der i det mindste ingen, som døde.

Blandt de internationale valgobservatører, der overvåger valg i Europa, inklusiv hele det tidligere Sovjet har Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde (OSCE) størst tyngde. Deres sektion for demokrati og menneskerettigheder ODIHR udsender de største valgmissioner, og her derfor belæg for statistiske metoder. Ved parlamentsvalget i Armenien søndag 6. maj fandtes tæt på 300 observatører fra ODIHR over hele landet.

Dagen efter et valg afholder ODIHR-valgmissionens ledelse som sædvanligt en pressekonference sammen med de øvrige valgobservatører. Hvis deres vurderinger ikke stemmer overens, står kritiske vurderinger fra ODIHR-statisik ofte tilbage. Men selv ODIHR’s repræsentanter vælger gerne at trække nogle positive aspekter frem. Om ikke andet er det et tegn på god vilje, når man senere forsøger at skabe dialog med regimet om, hvordan de ting der blev gjort mindre godt, kan gøres bedre i fremtiden.

Kun få forbedringer siden 2008

I sin udtalelse efter valget 6. maj indleder ODIHR derfor med at påpege, at valget hovedsagligt blev gennemført på fredelig vis. Det seneste valg i 2008 om præsidentposten blev efterfulgt af demonstrationer imod valgfusk, hvor ti mennesker mistede livet. Der var også positivt aspekt ved årets valg. Kandidaterne kunne i vid udstrækning, men ikke altid, udføre sine kampagner uforstyrret og til og med få lov at komme på TV.

Men gransker man ODIHR’s statistik indser man, at der ikke er meget, der er blevet bedre siden 2008. Skolelærere, der tilhører præsident Serzh Sarkisians Republikanske parti, har lavet lektioner om til valgmøder. I tolv procent af de observerede valglokaler blandede udenforstående sig i valgstyrernes arbejde. Forsøg på at påvirke eller trakassere vælgere inde i valglokalerne noteredes i fire, respektivt to procent af valgstederne. Andre tilbagevendende uregelmæssigheder var, at vælgerne ikke udfyldte og afleverede deres stemmesedler i hemmelighed og det hente til og med, at det blev filmet på video af partifunktionærer og at valgurnerne ikke var ordentligt forseglede.

Tradition for stemmegenbrug
Et trick som hyppigt forekommer i Armenien er, at man tillader eller tvinger vælgere til at stemme i flere valglokaler. Jeg bevidnede selv dette i en kommune i det nordlige Armenien under det foregående parlamentsvalg i 2007. Der blev min opmærksomhed fanget af det Republikanske partis unge observatør, der befandt sig i konstant bevægelse i valglokalet. Han gik imellem skolens rektor, som var valgkommissionens ordfører og borgmesteren, som i strid med loven overvågede procedurerne. Herimellem ilede han til køen af vælgere og bad nogen følge med. Han henvendte sig til midaldrende og ældre mænd, der ofte gav et slidt indtryk. Jeg erfarede senere, at det var kommunens socialbidragsmodtagere. De så først generede ud, når han viskede dem noget i øret, men alle fulgte efter en stund med ham ud i gården.

Blandt bilerne derude stod en jeep med kofangerne helt fremme ved entrétrappen. Ved siden af stod de som var blevet hentet rundt om en mand fra pasmyndigheden. I en del tilfælde uddelte han nye pas og i andre stemplede han en ny hjemmeadresse i det gamle pas. Senere blev socialbidragstagerne kørt til næste valgsted for at stemme. De blev overvåget af muskuløse mænd i skindjakker, der sad i andre biler. Men de behøvede aldrig anvende vold. Det var nok at nævne, at de som ikke stemte, som borgmesteren ønskede, ville ikke længere modtage socialbidrag.

For at komme dette problem til livs har man i år introduceret et nyt blæk, der benyttes til at farve de stemmendes pas, så det ikke skulle kunne anvendes i mere end ét valglokale. Meningen er at blækket skal fordampe efter tolv timer, men tilfældet har været, at det fordampede meget hurtigere.

Ingen garanti for et ægte valgresultat
Ifølge observatører blev stemmeoptællingen gennemført hensynsløst og uforsigtigt i hver femte valglokale. I fire lokaler blev arbejdet styret af udenforstående, i fire observeredes, hvordan protokoller blev forfalsket, og i fem at hele bundter af stemmer blev trykket ned i valgurnerne. At det officielle valgresultat sammenfalder med virkeligheden, kan altså ikke bekræftes af de internationale observatører.

Efter optællingen kontrollerer det Republikanske parti mindst 69 af de 131 mandater i parlamentet og får derfor eget flertal. Det næststørste parti med mindst 36 mandater blev Velfærdspartiet, som blev grundlagt af Armeniens rigeste mand, den tidligere elitebryder Gagik Tsarukyan. Dengang etablerede han hurtigt sit parti ved at købe flere kendte profiler som lyste op på partilisten. Tsarukyan har udtrykt, at hans parti er lige så tro mod præsidenten som republikanerne og at valgfusk handler om andre partier end hans.

Konkurrencen inden for parlamentet handler altså først og fremmest om, at forskellige forretningsinteresser kæmper om at tilpasse den økonomiske lovgivning til fordel for sine respektive brancher. På tredjepladsen med syv mandater rankerer koalitionen bag det selvstændige Armeniens første præsident Levon Ter-Petrosyan.

25 tunge år
Armeien har 25 tunge år bag sig. I 1988 opstod bander, der gjorde at armeniere og i nabolandet Aserbajdsjan og aserer i Armenien for første gang følte sig truet. Da begge stater blev selvstændig ved indgangen til 1992 havde volden på fire år eskaleret til krig omkring Nagorno Karabach, som har gjort de unge regimer til gidsler siden da. Det var en krig, der ikke begyndte med en beslutning fra en statschef, en regering, et parlament eller en øverste myndighed, men da disse institutioner endelig oprettedes kom krigen til at sluge meget af landenes politiske energi. Der er stadig omkring tyve dødsfald om året langs grænsen.

I 1999 led landet igen under politiks vold, da premierministeren, parlamentsformanden og to viceformænd, samt to yderligere ministre og tre deputerede blev myrdet inde i parlamentet. Dødsofrene i forbindelse med protesterne ved valget i 2007 fulgtes af undtagelsestilstand og fængslinger af nogle repræsentanter for oppositionen. Spørgsmålet er nu, om frygt for nye dødsofre vil dæmpe nye protester imod regeringen i forbindelse med valgfusk.

Torgny Hinnemo er skribent og forelæser med fokus på landena i det tidligere Sovjetunionen. Han er ekspert for den svenske Nationalencyklopedin. Har tidligere været Moskvakorrespondent for Svenska Dagbladet og analytiker hos det svenske udenrigsministerium. Redaktør for Världen Österut.

Världen Österut er en blog om den tidligere “Østblok” redigeret af “Sällskabet för studier av Ryssland, Öst- och Centraleuropa och Centralasien”. 200 eksperter og kommentatorer er tilknyttet. Magasinet rØST samarbejder med Världen Österut om formidling og deler og refererer desuden til hinandens artikler.

Oversat fra Svensk af Kristoffer Hecquet

Af Torgny Hinnemo