INTERVIEW | I morgen afholdes første runde af præsidentvalget i et korruptionsplaget Rumænien. Den afgående præsident Traian Băsescu har haft tjansen i to perioder – sammenlagt et årti – og kan ikke vælges igen, og valget står nu mellem siddende premierminister Victor Ponta fra Socialdemokratiet og Klaus Iohannis  fra centrum-højre partiet PNL. Magasinet rØST har talt med Ruxandra Lupu Dinesen om valget, Rumænien og præsidentposten.

Når rumænerne i morgen går til præsidentvalg, sker det midt i oprulningen af en række korruptionsskandaler, hvor rumænske politikere beskyldes for i årene mellem 2000 og 2005 at have modtaget bestikkelse fra udenlandske IT-virksomheder, heriblandt Microsoft og Fujitso-Siemens Computers. FBI har allerede indledt undersøgelser, og flere kan være på vej, hvis det rumænske parlament stemmer for at ophæve den parlamentariske immunitet for et antal parlamentsmedlemmer. Socialdemokratiets præsidentkandidat og siddende premierminister, Victor Ponta, der fører i meningsmålingerne, er ikke officielt under mistanke, men mindst et vidneudsagn menes indtil videre at implicere ham.

Korruptionsskandalen, og korruption i det hele taget, har dog ikke fyldt meget i valgkampen og synes ej heller at bekymre vælgerne synderligt. Det på trods af at Rumænien er et af de mest korrupte lande i EU, og både en tidligere statsminister såvel som lovgivere, fodboldklub-chefer og mediematadorer er blevet fængslet for korruption på det seneste. Selv afgående præsident Traian Băsescus bror har været arresteret siden juni under mistanke for at have modtaget bestikkelse fra en mand, der er dømt for mordforsøg.

Băsescu – en kontroversiel præsident
Og apropos Băsescu, så er der grund til at dvæle ved denne snart forhenværende præsident, der har siddet på posten i et årti og om nogen har kæmpet for at bibringe embedet magt og indflydelse.

Traian Băsescu var og er ”en meget kontroversiel figur,” fortæller Ruxandra Lupu Dinesen, ”som, siden han kom til magten (i 2004, red.), kun har skabt splittelse.”

Băsescu har i høj grad formet det præsidentembede, som kandidaterne nu kæmper om. Han kom efter sin indsættelse hurtigt i opposition til flere forskellige skiftende regeringer og er blevet forsøgt væltet hele to gange – senest i 2012. I 2007 fik han sin første mistillidserklæring under daværende premierminister Călin Popescu-Tăriceanu’s regering, efterfulgt af en folkeafstemning om hvorvidt han skulle stilles for en rigsret for at have overskredet sine beføjelser som præsident. Men, som Lupu Dinesen fortæller: ”I 2007 var han stadigvæk populær, så det stod han igennem.”

Rumænien har et semi-præsidentielt system, hvilket betyder, at præsidentembedet er af mere ceremoniel art, fortæller Lupu Dinesen: ”Men Băsescu har blandet sig mere i almindelig politik, end han burde, og det var også en af grundene til, at parlamentet i 2012 igen gav ham en mistillidserklæring, fordi de sagde, at han havde blandet sig i en del nedskæringer, der blev gennemført i 2010 som en konsekvens af den økonomiske krise. Og det gjorde ham både meget upopulær i befolkningen og skabte også mulighed for den socialdemokratisk ledede regering til at vælte ham.”

Problemet med forfatningen
Så i 2012 blev Băsescu igen udsat for en folkeafstemning, om hvorvidt han skulle blive på posten eller afsættes, og denne gang stod befolkningen ikke bag deres præsident. ”Men,” fortæller Lupu Dinesen, ”der skulle have været en valgdeltagelse på mere end 50 % (ifølge forfatningen, red.), og det var der ikke. Så der opstod en kæmpe diskussion om, hvordan de politiske eliter brugte magten i Rumænien,” siger hun.

Diskussionen gik særligt på, om Victor Ponta, den daværende og nuværende statsminister, havde misbrugt sin magt, ”for han havde prøvet at indføre et dekret, som gik ud på, at resultatet af folkeafstemningen skulle respekteres, selvom der kun var en valgdeltagelse på 50 %,” fortæller hun. ”Men så gik forfatningsdomstolen ind og sagde nej.”

Problemets rod, og dermed kimen til de voldsomme kontroverser mellem præsident Băsescu på den ene side og premierministeren, regeringen og parlamentet på den anden, ligger i høj grad i forfatningen: ”Det er sådan, at der i den rumænske forfatning står nogle modstridende ting, som gør, at man kan fortolke den på forskellige måder, og det har de politiske aktører misbrugt. Men derfor burde man jo faktisk ændre forfatningen for at gøre forholdet mellem præsidenten og statsministeren mere klart,” understreger Lupu Dinesen.

Magtkampe, skænderier og mistillidserklæringer
Forfatningsdomstolens afvisning af premierministerens dekret, og dermed fredning af Băsescu, gjorde ikke det anspændte forhold mellem præsidenten og premierministeren bedre, fortæller Lupu Dinesen: ”Siden 2012, da Ponta kom til magten, har de skændtes konstant, for eksempel om hvem der skulle repræsentere Rumænien i Bruxelles til de forskellige møder,” siger hun. ”Her på det sidste, siden valgkampagnen startede, har Băsescu sagt om Ponta, at han var spion i slutningen af 1990’erne,” forklarer hun.

Men efter ti års kampe og skænderier og to mistillidserklæringer er Băsescu nu definitivt færdig som præsident, og hans primære modstander siden 2012, den socialdemokratiske premierminister Victor Ponta, ligger lunt i meningsmålingerne til at overtage jobbet. Der er hele 14 opstillede kandidater til valgets første runde, men Pontas eneste reelle modstander er Klaus Iohannis, der stiller op som kandidat for tre højrefløjspartier og ligger ganske tæt på Ponta i meningsmålingerne. Sandsynligvis bliver det de to, der ender med at gå videre til valgets anden runde søndag den 16. november, hvor de fleste regner med, at Ponta vinder.

”Ponta er ret populær i befolkningen, og man må undre sig over hvorfor, for han har faktisk ikke gennemført nogle af de ting, han sagde, han ville,” siger Lupu Dinesen. ”Han har nu sagt, at han vil ændre forfatningen for at gøre forholdet mellem præsidenten, regeringen og parlamentet mere tydeligt – så der ikke opstår de her kampe – hvilket jo selvfølgelig er meget godt. Så har han sagt, at han går ind for, at Rumænien bliver et monarki igen, fordi kongen er meget populær blandt rumænerne,” siger hun og fortsætter: ”Så han prøver at spille på alt, hvad han kan.”

Hvad vil Ponta?
”Han er meget ung, kun 43 år,” fortæller Lupu Dinesen om Ponta.  ”Han er lidt mere kultiveret end Băsescu, han har en PhD, men er også blevet anklaget for at have snydt med den, så han er ikke mindre kontroversiel. Han siger, at han gerne vil bringe rumænerne mere sammen, at der skal ske nogle reelle ændringer, men hvad det er for nogle ændringer er lidt svært at finde ud af. Han har været meget forsigtig i sit sprog omkring alt det, der er sket i Ukraine. Han har ikke været så meget ude og fordømme Rusland, i modsætning til Băsescu. Băsescu vidste man, hvor man havde. Han har hele tiden været pro-vestlig, pro vestlige værdier, pro-USA og har haft et godt samarbejde netop med USA. I det hele taget har rumænerne følt, at de skulle have et tæt samarbejde med USA, også fordi de jo trods alt har en militærbase ved Sortehavet, og der kommer også et missilskjold (Rumænien lægger jord til dele af et amerikansk missilskjold, red). Så han har været mere klar om, hvad han ville, og han har virkelig været meget fordømmende over for Rusland. Rumænien ligger jo også tæt på grænsen til Rusland og er nabo til både Moldova og Ukraine, som er meget ustabile stater. Og Rumæniens forhold til Rusland har ikke været særligt godt. Så han har været ude og fordømme meget kraftigt, mens Ponta har været meget mere tøvende, og man har været i tvivl om, hvordan han vil forme sin udenrigspolitik.”

Lupu Dinesen mener, at en væsentlig årsag til Pontas popularitet skal findes hos hans modstandere: ”Grunden til, at han er populær, er alle de indbyrdes kampe, der foregår inden for højrefløjen,” siger hun. ”Der er mange politikere, der har skiftet parti, både fra højre til venstre og fra venstre til højre, og i øjeblikket er partierne på højrefløjen meget splittet. Det er lykkes dem at komme frem med Klaus Iohannis, som er præsidentkandidat for 3 af partierne, men der er stadig en del andre præsidentkandidater fra den resterende højrefløj,” forklarer hun og uddyber: ”Højrefløjen har faktisk været ved magten et stykke tid efterhånden. Det var Socialdemokratiet i 1990’erne, og så i starten af 2000 kom højrefløjen og har været ved magten siden. Så der er mange af dem, der enten har været statsministre eller haft andre høje poster, og de vil alle gerne være præsidentkandidater – og derfor har man haft svært ved at blive enig. Og også fordi Băsescu, der burde være en samlende figur for højrefløjen – han har jo været præsident i ti år – har skabt splittelse i stedet for at samle højrefløjen,” fortæller hun.

Iohannis kan overraske
”Socialdemokraterne er de eneste, der har holdt sig samlet, de andre har splittet sig op i forskellige partier hele tiden og samlet sig sammen igen i nye alliancer og har splittet op igen, hvorimod Socialdemokratiet – dem ved man, hvor man har,” siger Lupu Dinesen, ”og Ponta har også givet tilbage, altså, de økonomiske stramninger, som blev gennemført af Băsescu, har han omgjort. Men ellers har han ikke opnået særligt meget.”

”Men selvom Ponta er populær, så tror jeg, at Klaus Iohannis kan overraske,” siger Lupu Dinesen. ”Han er borgmester i en by i Transsylvanien, Sibiu, en meget smuk gammel by, der er kendt og en meget stor turistattraktion. Han har været en rigtig god administrator og leder, siger de, som kender ham, og han har fornyet infrastrukturen og restaureret det gamle historiske centrum. Sibiu var Europæisk Kulturhovedstad i 2007. Og han er fra den tyske minoritet,” fortæller hun. ”Tyskerne har det image, at de er meget effektive, ærlige, og at de godt kan finde ud af at administrere,” siger hun, ”og man kan også se forskellen mellem Transsylvanien og resten af Rumænien. Transsylvanien er det mest udviklede område, det er der økonomien fungerer bedst, det er der turisterne kommer. Det går bare bedre.”

”Og så er Iohannis lidt en outsider i rumænsk landspolitik, som han ikke har været involveret i i mange år,” fortæller Lupu Dinesen. ”Da Ponta stillede op til statsministerposten (i 2012, red.), prøvede man at opstille Iohannis som kandidat for en samlet koalition af højrepartier, men det gik ikke, da parlamentet var domineret af venstrefløjspartier. Så han er outsider, han har et godt image, han lægger vægt på forholdet til USA, og han vil bruge 2,5 % af BNP på forsvaret,” siger hun. ”Han er blevet anklaget for at have brugt illegale midler til at købe seks ejendomme, men der er ingen, der har kunnet bevise noget, og så har man også antydet, at fordi han er protestant, så passer han ikke rigtigt som præsident. Det er første gang religion spiller en rolle i en rumænsk valgkamp,” siger hun, men understreger samtidig, at det er uvist hvor vigtigt religionsspørgsmålet reelt opfattes af vælgerne.

Er der overhovedet nogen, der ikke er korrupte!?
Ponta fører som sagt i meningsmålingerne, men Iohannis følger tæt efter. ”Vi må se, hvad der sker her de sidste få dage, og hvor mange rumænere der kommer ud for at stemme,” siger Lupu Dinesen. ”Rumænerne har en tendens til ikke at komme i så stort antal til stemmeurnerne, fordi de synes, det er hip som hap, hvem de vælger, og at politikerne går meget mere op i deres egne interesser og i at skændes end at gøre noget for landet. Så der er stor skepsis og skuffelse,” fortæller hun.

I sammenligning med nabolandet Bulgarien, mener Lupu Dinesen dog ikke, at det står så galt til i Rumænien: ”Jeg tror ikke, det går så forfærdeligt dårligt, men politisk går det ikke sindssygt godt,” siger hun. ”Der er hele tiden nogle højtstående politikere, der bliver anklaget for korruption, så man tænker: Hold da op, er der overhovedet nogen, der ikke er korrupte!? Civilsamfundet er også ret aktivt og er lykkedes med at skubbe lidt til, hvor meget politikerne kan tillade sig, og pressen er relativt fri,” siger hun. ”Altså udover at de (pressen, red.) ikke kan finde ud af at lave en ordentlig analyse – de er meget biased – så siger de deres mening.”

Også rumænerne siger deres mening på søndag, om det så bliver med et kryds på stemmesedlen eller ved at blive på sofaen. Det eneste, der er 100 % sikkert, er, at den iltre Băsescu’s ti-årige æra er forbi.

Ruxandra Lupu Dinesen forsker i Østeuropa, Nordafrika og EU’s udenrigspolitik på Københavns Universitet.

Af LB