REJSEBESKRIVELSE | Ruslands Stavanger. Tomsk er en velhavende og velrenoveret olieby i Sibirien. Krisen efter lave oliepriser har ikke vist sig endnu, men det har til gengæld en venlig rejsedestination. Lars Grønbjerg beretter fra Tomsk.
Krisen mærkes endnu ikke i Tomsk. Der bygges nyt og repareres overalt. Tomsk ligger tæt ved de sibiriske oliekilder. Det styrker byens økonomi. Guvernøren kunne forleden fortælle Putin, at indkomsterne i Tomsk er de højeste i hele Sibirien. Der er flotte sporvogne, og nye skinner lægges ud. Kun få steder ser man endnu misligholdte bygninger, som de så ud ved sovjettidens ophør. Der er fantasifuld, moderne kunst i bybilledet.
Man bemærker, at fedmeepidemien, som slog så hårdt ned i Moskva for 10 år siden, endnu ikke er nået hertil. Folk er slanke, energiske og venlige. Man har ikke indført Moskva-skikken med sure vagtposter overalt. Her er fri adgang for den interesserede.
Intet europæisk land ville skamme sig over at have Tomsk inden for sine grænser.
Intellektuel universitetsby
Der er ikke mange turister i år, men fra turistkontoret kan man få en dygtig guide, der kan fortælle om byens liv og historie. Man skal blot sige, hvad man interesserer sig for, så planlægger Marina en tur, der passer. Hun kender alle, så man får interessante møder.
Der er meget at vælge imellem, for Tomsk var en af de første europæiske byer i Sibirien (grundlagt 1604). Mange af de intellektuelle, som Zaren forviste til Sibirien, kom hertil. Det gjorde byen til et af Ruslands åndelige centre.
Her er flere universiteter med stolte traditioner inden for naturvidenskab og teknik. Tomsk er en af de byer, der har ført an i Ruslands (midlertidigt udsatte) forsøg på at komme ind i den moderne verden. Universiteterne har fået penge fra Moskva, og de er på vej op ad de internationale ranglister. Innovation og højteknologi står på læseplanen. Der afprøves nye idéer. Der forskes. Ja, der forskes på universiteterne! Det er ikke en russisk tradition, for forskningen har normalt foregået i Videnskabsakademiets utallige institutter. Men nu kan nogle få universiteter i Rusland smykke sig med det hidtil modsætningsfulde navn ”Forskningsuniversitet”. Det ses også i Tomsk.
Kosmopolitisk på godt og ondt
Det åndelige præger også byen på anden måde. Der er talrige russiske kirker, som er meget fint restaurerede. Der er to flotte moskéer og en stor nyrestaureret synagoge, hvor der holdes børnehave og forskole. Besøgende er velkomne. I byen findes også en katolsk kirke. Det skyldes tilflyttede polakker, der blev sendt hertil efter Zarens grusomme nedslag på polsk selvstændighedstrang i 1800-tallet og senere. Der er en luthersk kirke, for her bor mange tyskere, der under verdenskrigen blev forvist fra deres område ved Volga, hvor tyske bønder havde boet siden 1700-tallet.
Sibirien er naturligvis også Gulag. Og Tomsk har sin del af den historie. På hovedgaden (Lenin Prospektet) ser man en park med mindesten for polakker, estere og lettere, som kom herigennem, inden de forsvandt østpå. I Gulag-museet, det gamle KGB-kontor, giver en ung mand fra Memorial en grundig gennemgang på engelsk af forholdene for de mange mennesker, som i Stalin-tiden og senere kom gennem lejren. I museet kan man studere planen for henrettelser og idømmelse af langvarigt tvangsarbejde. Planen blev opfyldt. Museet har for tiden en specialudstilling om polske skæbner.
Den Volga-tyske arv
I et af byens mange smukke træhuse er indrettet et tysk-russisk kulturcenter. Her kan man møde direktøren, som gerne fortæller på tysk om Volga-tyskernes skæbne. I traktaten fra 1990 om Tysklands genforening blev der indført en bestemmelse om oprettelse af tysk-russiske centre i fire byer i Sibirien. De støtter nu op om bevarelse af tysk kultur og sprog i Rusland. Siden 1992 undervises her i tysk, og der afholdes koncerter og teaterforestillinger. De mest energiske af de unge får stipendier til at studere i Tyskland.
I huset findes en udstilling om de mange tyske videnskabsmænd, som udforskede Sibirien – dens natur og geologi og de mange oprindelige folk. I lokalerne holdes møder for at styrke tysk-russiske forretningsforbindelser. Direktøren tager også imod Volga-tyskere, som vender tilbage fra Tyskland, hvortil de flyttede, da det blev muligt i 1990’erne. Valget mellem Tyskland og det nye Rusland er ikke så let for alle.
Dansk videnskabsby
Den danske videnskabsmand, Hans Johansen, boede i Tomsk i næsten 20 år. Han var student fra det tyske adelige gymnasium i Tallinn, men sympatiserede med de revolutionære bevægelser i Rusland. Han rejste til Tomsk i 1916 for at studere, men blev udvist i 1921 og rejste i stedet til München, hvor han tog en doktorgrad. Tre år senere var han tilbage i Tomsk, hvor han blev professor i zoologi, til han igen blev udvist i 1937. Han fik hurtigt en professorstilling i Riga ved det tyske Herder Institut.
Da instituttet (og alle balt-tyskerne) i 1939 rejste til Tyskland, fulgte Johansen med. Han fik en 4-årig kontrakt med Institut für Ostforschung i Königsberg. Man må undre sig over, at en overbevist kommunist kunne arbejde i Königsberg i de år. Stalin-Hitler alliancen er nok en del af forklaringen, men hvordan Johansen kunne forblive i Hitler-Tyskland efter det tyske angreb på Sovjetunionen er en gåde.
I 1944 udløb Johansens kontrakt i Königsberg, og han tog toget til København. Han blev ansat på Zoologisk Museum, hvor han fortsatte sin forskning. Efter krigen rejste han meget i hele verden, og kom også tilbage til Sovjetunionen for at hente sin fuglesamling, der nu findes på Zoologisk Museum. Johansen skrev værket ”Die Vogelfauna Westsibiriens”, der kom i hæfter i årene 1943 til 1961 – krig eller ikke krig. Krigens gang slår dog igennem på papirkvaliteten – den er sløj i de første hæfter.
Lars Grønbjerg er tidligere seniorkonsulent om Østeuropa for Udenrigsministeriet.
