Serbien

D. 24. marts er det 25 år siden NATO’s bombardement af Jugoslavien, som afsluttede krigen i Kosovo. Interventionen er stadig et åbent sår i Serbien og væsentlig, hvis man vil forstå landets udenrigspolitiske position i dag.

Serbien, EU-kandidatland i over et årti, ligner et land, der bevæger sig længere væk fra EU-medlemskabet end nogensinde før. Samtidig daler opbakningen til EU blandt befolkningen sammen med en udbredt skuffelse over EU’s strategi.

Serbien træder ind i det nye år med et valgresultat, som oppositionen og store dele af befolkningen betvivler. Op til valget har serbiske medier været på overarbejde med at iscenesætte Vučić som dén serbiske frelser, og sidenhen har mulige serbiske tilnærmelser til Rusland fundet sin vej frem

I starten af 2015 satte Den Internationale Domstol det endelige punktum i en sag om kroatiske og serbiske rivaliserende anklager om folkemord. Sagen vidner om én af de gennemgående udfordringer i regionen. På trods af at krigene i 1990’erne for længst er afsluttet, udkæmpes der stadig i dag en kamp

Anders Stubkjær har besøgt Solsortesletten i Kosovo. Mens slettens betydning ofte pumpes gevaldigt op af de serbiske politikere, står den imidlertid i et påfaldende forfald. Dækker slettens påståede betydning i virkeligheden over kynisk realpolitik?

Siden Ruslands invasion af Ukraine har Serbiens internationale position været svær at gøre sig klog på. På den ene side har man støttet flere resolutioner, der fordømmer Rusland, men samtidig har bevaret det tætte bånd til Rusland. Hvad ligger til grund for den serbiske ambivalens?