Bosnien Hercegovina

Baseret på en politologisk værktøjskasse skabte Dayton-aftalen i 1995 fred i et traumatiseret Bosnien-Hercegovina. Med tredive år på bagen og et udtalt behov for forfatningsmæssige reformer, er spørgsmålet, hvorfra forandringen skal begynde?

Vil valget af Sinisa Karan som præsident for Republika Srpska og dermed Milorad Dodiks efterfølger kunne medføre forandringer, eller vil det politiske landskab i Republika Srpska og dermed også Bosnien og Hercegovina forblive uforandret?

I november 2025 er det 30 år siden krigen i Bosnien fandt sin afslutning. Med afsæt i Peter Ingemanns aktuelle dokumentar, ’Balkan i Flammer’, opridser Anders Stubkjær de tre dimensioner, der udgør relationen mellem Danmark og Bosnien i dag

De efterladte kvinders kamp for retfærdighed. En haltende undervisning i folkedrab. Og et land, der politisk er ved at falde fra hinanden. 30 år efter folkedrabet i Srebrenica er Bosnien et land, hvor udfordringerne tårner sig op.

I ly af natten sprængte bosnisk-serbiske militsstyrker i maj 1993 moskéen Ferhadija i Bosnien-Hercegovinas næststørste by Banja Luka. I 2016 genåbnede Ferhadija, men tredive år efter krigens afslutning er skårene ikke klinket i den splittede nation.

På Bijeli Brijeg (Den Hvide Bakke) æres Mostars faldne parti- saner fra 2. Verdenskrig. Den gamle krig spøger stadig i den delte by i Hercegovina, hvor kroater og muslimer har levet skarpt opdelt siden borgerkrigen i 1990’erne.