KORRUPTION | Rumænsk politik og samfund er gennemsyret af korruption, Kjeld Erbs gennemgår de historiske forudsætninger, fænomenets udbredelse i dag, samt diskutere fremtidsperspektiverne.

 

For at blive optaget i EU måtte Rumænien skrive under på københavnerkriterierne og en lang række andre EU-aftaler, der forpligtede landet til at tilrettelægge nye institutioner og ændre bestående nationale ordninger efter EU-”manualer”. Ved at skrive under forpligtede man sig til at etablere stabile demokratiske institutioner, the rule of law, menneskerettigheder, mindretalsbeskyttelse samt at opfylde EU’s regelsæt acquis communautaire.

 

For et land der som Rumænien, der havde gennemlevet lange perioder under tyrkisk, russisk og senere sovjetisk undertrykkelse og udbytning, var det en helt ny situation med uvante krav og forventninger. Ville landet være i stand til at leve op til disse nye betingelser? Det var der tvivl om og tvivlen kom til udtryk gennem CVM overvågningsprogrammet (Cooperation and Verifikation Mechanism), der blev etableret fra optagelsen i 2007.

 

Et centralt element i denne tilpasningsproces til københavnerkriterierne er spørgsmålet om bekæmpelse af korruption. I det følgende gennemgås først korruptionens historie i Rumænien, efterfulgt af en række eksempler på, hvordan fænomenet manifesterer sig i dag. Afslutningsvis diskuteres det, om korruptionsbekæmpelsen har båret frugt, og om europæisk integration er løsningen på korruptionsproblematikken.

 

Korruption er en del af kulturen på Balkan

Korruption hedder på rumænsk bakhschisch. Det er et tyrkisk ord og har den historiske baggrund, at Donaufyrstedømmerne gennem flere hundrede år var underlagt Porten i Konstantinopel. Porten solgte skatteopkræverembederne for højeste pris, hvorefter opkræverne systematisk udplyndrede de fattige bønder i fyrstedømmerne. Prisen på embederne steg uafladeligt, hvorefter udplyndringen nødvendigvis eskalerede. Det bidrog også til udplyndringen, at opkrævernes ”ansættelser” blev kortere og kortere, hvilket gjorde det nødvendigt for opkræverne, at skynde sig med at få sine omkostninger betalt tilbage.

 

Kort sagt var de fattige rumænere i stigende grad udsat for en systematisk udplyndring. Herfra stammer vendingen, at Rumænien ikke er en nation, men en forretning! Traditionen holdtes i hævd senere af den græsk ortodokse kirke, af USSR og senere af rumænerne selv i form af Ceausescus diktatur. I nutiden er det korrupte politikere, der holder traditionen ved lige. Nu hedder skurkene ikke bojarer, men ”baroner”, som der er 41 af, idet en baron er direktør/præsident i et amt (Judete), som der er 41 af i nutidens Rumænien. Disse baroner udmærker sig ved at være regionale magtpersoner og som sådanne næsten uundgåeligt involveret i mange korruptionssager.

 

Korruption er dermed en fast bestanddel af rumænsk politik og kultur og har som nævnt været det i de sidste 1000 år. Korruptionen er altomfattende og helt generaliseret i det rumænske samfund. Som det vil fremgå af det følgende, er rumænerne meget kreative, når det gælder om at finde måder at snyde og bedrage almenvellet på.

 

Også i kommunisttiden fandtes fænomenet, men her foregik det mere i det skjulte. I den første generation efter Ceausescus fald blomstrede korruptionen åbenlyst, og der blev ikke gjort noget effektivt for at bremse det skadelige fænomen. De friere forhold efter 1989 med udsalg/overtagelse af tidligere statslige virksomheder samt indstrømning af milliarder af euro og dollars skabte helt nye og uanede muligheder for bestikkelse og tilegnelse af andres ejendomme og formuer. Oven i det kan nævnes, at rumænernes samfunds-moralske niveau efter 45 års kommunisme lå relativt lavt. Man må også konstatere, at den politiske klasse gik foran i anvendelsen af denne århundrede gamle og tilsyneladende uudryddelige tradition.

 

Hverdagens korruption

Den almindelige rumæner har gennem århundreder vænnet sig til at give penge (eller naturalier) under bordet i dagligdagen, for eksempel når man køber ind, går til læge, standses af politiet eller skal have en attest eller en ydelse fra en offentlig myndighed. Rumænerne er i historiens løb blevet yderst kreative, og korruption, svindel og bedrag antager derfor mange forskellige former.

 

Falske revolutionsattester

Enhver der deltog aktivt i omvæltningen i december 1989, kan opnå visse goder som en slags kompensation for de voldelige begivenheder, de deltog i eller var vidner til. For at komme i betragtning til disse goder skal man henvende sig på et kontor for at få en attest på, at man var en aktiv oprører. Det har mange allerede gjort. Men en smart svindler fandt hurtigt ud af, at man jo kunne fremstille falske revolutionsattester og sælge dem til en god pris. Denne trafik kørte i lang tid, men blev til sidst opdaget. Ved domstolen blev han imidlertid frikendt med den begrundelse, at han selv deltog i opstanden i december 1989.

 

Ny type fængselslitteratur

De rumænske fængselsregulativer siger, at de indsatte kan forkorte deres straf, hvis de skriver en afhandling i fængslet. Det voksede sig straks til en stor ”industri”, for man kunne jo bare diskret bede bekendte på universiteterne, journalister eller forfattere mod god betaling at skrive afhandlinger om mange forskellige emner. Den indsatte satte så sit eget navn på afhandlingen og fik reduceret sin straf. Der er udgivet en hel bibliografi med titler på alle disse afhandlinger. Man kan vel ikke helt afvise, at der kan komme ny viden frem på denne måde, men det har næppe været det egentlige formål.

 

Falske doktorafhandlinger

Mange V.I.P.-personer praler af deres videnskabelige produktion. Dette er vigtigt i Rumænien, hvor akademiske titler omgærdes af stor respekt. Man skal helst være doktor eller professor i et eller andet for at være minister eller direktør. Men hurtigt blev det en favoritbeskæftigelse for de rumænske journalister at grave i ministres påståede akademiske fortid. Dette resulterede i adskillige skandaler, for det viste sig ofte, at mange smykkede sig med falske titler.

 

Korruption i forbindelse med offentlige kontrakter

Det er mere reglen end undtagelsen, at borgmestre giver offentlige jobs og offentlige kontrakter til venner og bekendte eller undlader at sende opgaver i udbud. Firmaer, der ”vinder” licitationer, giver som en selvfølge nogle af pengene tilbage til deres politiske venner.

 

Eksempler på High-Level Corruption

 

Dosarul  Tel Drum

Lederen af det rumænske socialdemokrati (PSD) Liviu Dragnea, som også er præsident for deputeretkammeret i det rumænske parlament, er i flere omgange blevet afhørt af den rumænske antikorruptions anklageenhed DNA. Den første sag mod ham handler om påstået svindel med vejbyggeri i begyndelsen af det nye årtusinde, da han var direktør i Teleorman Amt. Sagen kaldes Tel Drum, for sådan hed amtets vejfirma, som Dragnea imidlertid fik privatiseret, men angiveligt bevarede tætte relationer til.

 

Kritikerne siger, at amtets vejfirma blev afhændet til venner og bekendte for en slik. I hele perioden 2000 til 2012, hvor Dragnea var præsident i Teleorman Amt, vandt Tel Drum alle licitationer vedrørende vejbyggeri og vejvedligeholdelse. I den forbindelse anklages han for at have misbrugt sit embede.

 

Da vejbyggeriet modtog EU-tilskud på 21 millioner euro var det OLAF (EU`s antikorruptionsenhed) der anmodede DNA om at undersøge sagen, som derfor kan blive særdeles alvorlig for Dragnea. Sagen er ikke endeligt afgjort og bliver det måske aldrig, da de netop vedtagne ændringer i justitslovene (se ”Retsreformen i Rumænien”) ser ud til at afkriminalisere anklagepunkterne (onde tunger siger dette netop var formålet med at ændre justitslovene).

 

Dette er ikke den eneste retssag Dragnea er involveret i, for i april 2016 modtog han en betinget dom på to års fængsel for valgsvindel begået ved en folkeafstemning i 2012.  Endelig er han i juni 2018 også anklaget og idømt tre et halvt års fængsel i en sag om fiktive ansættelser. Dommen, der stadig kan ankes, blev så hård, fordi den tidligere betingede dom på to års fængsel blev konverteret til ubetinget fængsel.

 

Dosarul Microsoft

Den tidligere minister for turisme og regional udvikling (og medlem af først det nationalliberale parti PNL og derefter det demokratiske parti PD) Elena Udrea kom i søgelyset i en spektakulær sag, som handler om bestikkelse og embedsmisbrug i forbindelse med køb af 50.000 licenser til den rumænske centraladministration hos Microsoft. Det var en kontrakt til flere hundrede miollioner euro, hvorfor der har været trængsel for at komme til at deltage.

 

Op mod hundrede personer, her i blandt ti ministre blev anklaget for embedsmisbrug og bestikkelse for ifølge DNA at have modtaget 20 millioner dollars under bordet. Sagen faldt i løbet af sagen lidt sammen, men endte i højesteret i oktober 2016, hvor tre af hovedpersonerne idømtes straffe på mellem to og seks års fængsel. På det seneste har DNA genåbnet sagen, fordi nye oplysninger tyder på, at premierministeren fra 2004 til 2008 Calin Popescu Tariceanu modtog 10 pct. af kontraktværdien hos Microsoft. Da han nu er præsident i det rumænske senat, vil DNA anmode senatet om at løfte hans immunitet.

 

Dosarul Rompetrol

Den rumænske stats olieselskab Rompetrol blev privatiseret i 1993 i en såkaldt MEBO (management employee buy out), der vil sige overtaget af ledelse og medarbejdere for et yderst beskedent beløb. I 1997 blev det købt af en forretningsmand og medlem af PNL, Dinu Patriciu, for 50 millioner dollars, et beløb Patriciu antages at have skaffet ved på en dunkel måde at få fingrene i Ceausescu`s tilgodehavender i Libyen.

 

Firmaet opkøbte flere olieselskaber, herunder landets største raffinaderi Petromidia og gennemgik en voldsom ekspansion, hvorved det oparbejdede en kæmpegæld til blandt andet den rumænske stat. I 2007 solgte Patriciu Rompetrol til et selskab i Kazakhstan for mellem 1,6 og 3 milliarder dollars og blev pludseligt Rumæniens rigeste mand. Anklagerne lød på underslæb, skatteunddragelse, hvidvaskning og markedsmanipulation. Første instans frikendte Patriciu, som døde før Højesteret nåede at behandle den ankesagen.  Men to tidligere direktører blev i 2014 dømt for prismanipulation på oliemarkedet og udnyttelse af insiderviden. De to, der også tilhørte det Nationalliberale parti, idømtes hver to års fængsel.

 

Microsoft- og Rompetrolsagerne illustrerer ved deres størrelse (hundrede af millioner eller snarere milliarder dollars og euro), hvor enorme tab den rumænske stat og dermed den rumænske befolkning påføres. Og de viser også, hvordan højtstående politikere medvirker og nyder godt af ulovlighederne.

 

Køb af embede og køb af plads på valglisten

Ifølge den engelske forfatter Tom Gallagher er det snarere reglen end undtagelsen, at alle partiers kandidater må købe sig til en plads på valglisten. Mindsteprisen for at blive kandidat hos socialdemokraterne og hos de liberale var 4.000 dollars svarende til flere års løn for den almindelige rumæner. En plads øverst på valgsedlen kunne let løbe op i 10.000 dollars.

 

Da Rumænien indledte de første forhandlinger med EU om muligt medlemskab kom det i følge Tom Gallagher frem, at også statslige embeder kunne købes. For eksempel kostede embedet som præfekt i byen Iasi 150.000 dollars, altså næsten en million danske kroner. Når embedsmænd og politikere på den måde må betale sig til deres positioner og eventuelt sætte sig i gæld, forstår man bedre deres tilbøjelighed til at modtage bestikkelse, for de skal tilbagebetale gælden, som de stiftede. Traditionen fra fortiden, hvor skatteopkrævere fra Konstantinopel købte deres embeder, lever derfor i bedste velgående den dag i dag.

 

Fungerer retssystemet?

Der gik mange år før det rumænske retssystem reelt blev i stand til at tage udfordringen op og gå i offensiven mod den allestedsnærværende korruption. I forbindelse med optagelsesforhandlingerne med EU vedtog Rumænien i 2004 en National Antikorruptions Strategi (NAS) for årerne 2005-2007, der efterfulgtes af NAS 2012 – 2015 og NAS 2016 – 2020. Der blev opbygget institutioner til at implementere strategien, hvor de vigtigste er: DNA, et agentur til administration af beslaglagte goder (ANABI), et agentur for national integritet (ANI) og et generaldirektorat under Indenrigsministeriet (DGA).

 

På papiret ser det ud til at være et velorganiseret og effektivt apparat, men der kom først for alvor gang i sagerne, da en ny direktør for anklagemyndigheden DNA Laura Kovesi blev ansat i 2013. Herefter rejstes den ene sag efter den anden mod højtstående medlemmer af den politiske og økonomiske elite. Oversigten fra det rumænske Wikipedia over korruptionsdømte i perioden 2010 – 2015 fylder cirka ti sider og vidner om, hvordan en bevidst og systematisk tilrettelagt indsats mod korruption kan give resultater.

 

DNA med Kovesi i spidsen rejste i disse fem år 5.000 korruptionssager, hvilket blandt andet resulterede i domme til 26 parlamentsmedlemmer og til 83 borgmestre, ministre og amtsdirektører. I samme periode førte domme til beslaglæggelse af 2 milliarder euro (se Venedig Kommissionens rapport af 15. oktober 2018, side 5).

 

Indtil for nyligt ser retssystemet altså ud til at fungere, for de anklagede møder op til afhøringerne eller bliver afhentet, hvorefter de svarer på de stillede spørgsmål. Nogle tilbageholdes i det, der hedder præventiv arrest. Dog er der ingen tvivl om, at den politiske og økonomiske elite føler sig udsat for en ”politisk” kampagne og betragter DNA som en alternativ statsmagt, der blot vil vælte regeringen.

 

Dragnea har således udtalt, at han føler sig som offer for en DNA-kampagne tilrettelagt og styret af hans politiske modstandere. Med et flertal i parlamentet var det derfor kun et spørgsmål om tid, før regeringen PSD-ALDE (undertiden støttet af UDMR, det ungarske minoritetsparti) måtte forventes at gå i offensiven. Næppe tiltrådt i begyndelsen af 2017 indledte man arbejdet med at ændre de love, der sendte så mange kolleger i fængsel.

 

Afslutning

Et af de vanskeligste problemer i optagelsesforhandlingerne med EU var, hvordan Rumænien ville løse problemet med den massive korruption. Domstolenes manglende uafhængighed og korruption var de to vanskeligste nødder at knække og forklaringen på, at Rumænien sammen med Bulgarien først kom med i EU fra januar 2007. EU gjorde det fra starten klart, at reformer og en effektiv korruptionsbekæmpelse var ufravigelige forudsætninger for medlemskab.

 

Hvis de rumænske forhandlere havde troet, at de kunne benytte deres gamle tradition med imitative reformer (reformer uden reelt indhold), blev de skuffede. EU-Kommissionen indbyggede nemlig tre nye principper i forhandlingerne: konditionalitet, verifikation og irreversibilitet. Det første betyder, at man kun gik videre med forhandlingerne, når Rumænien i handling havde demonstreret vilje og evne til at løse et problem. Det andet begreb betød, at EU-Kommissionen og Rumænien iværksatte et tiårigt overvågningsprogram (CVM), som nu løber på ellevte år. Konditionalitet og verifikation skulle sikre irreversibilitet, altså at reformerne var fremtidssikrede.

 

Forløbet illustrerer kløften mellem den østlige (byzantinske) kultur og den vesteuropæiske (manifesteret i københavnerkriterierne). Med sin anmodning om optagelse i EU signalerede Rumænien en villighed til at modernisere landet, hvilket indebærer en tilpasning til visse vesteuropæiske normer og regler. Sagt på en anden måde: ville det europæiske samarbejde og europæisk integration kunne slå bro over kløften mellem øst og vest?

 

Som nævnt tidligere lykkedes det endeligt for cirka fem år siden at igangsætte en effektiv korruptionsbekæmpelse, og siden er snesevis af borgmestre, amtsdirektører, parlamentsmedlemmer og ministre blevet dømt for bestikkelse, embedsmisbrug og korruption. EU har udtrykt tilfredshed med disse resultater: Se på Rumænien! Det kan altså lade sig gøre at bekæmpe korruption.

 

Men hvor længe vil det rumænske politiske establishment finde sig i dette? Svaret er, at det vil man ikke længere, for modangrebet er for længst sat ind. Med den endelige vedtagelse af retsreformen i løbet af sommeren og efteråret 2018 lider den rumænske korruptionsbekæmpelse et stort nederlag. I samme retning trækker fyringen af DNA-direktør Laura Kovesi og af chefanklager Augustin Lazar.

 

Det bliver interessant at følge ”kampen” mellem øst og vest i Rumænien i de kommende måneder. At korruption skader et lands økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, vil de fleste kunne skrive under på, og det nytter ikke at diskutere, om det er fattigdommen, der skaber korruptionen eller omvendt. Under alle omstændigheder er mindre korruption nødvendig for at skabe endnu mere økonomisk vækst og for at stimulere de mange rumænere i diasporaen til at vende tilbage. Den seneste udvikling i rumænsk politik tyder på, at kampen for at opnå mindre korruption bliver lang og sej. Svaret på spørgsmålet, om europæisk integration er løsningen på korruptionsproblematikken i Rumænien, synes derfor stadig at hænge i luften.

 

Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol. og følger indgående med i rumænske forhold, som han dækker for Magasinet rØST.

 

Af Kjeld Erbs