REPORTAGE | Urban Exploration, udforskning af byens rum, bliver mere og mere populært. I Kijev er der rigeligt med forladte bygninger og gamle kloakker at gå på opdagelse i. Dog skal man ikke være mørkeræd eller lide af klaustrofob – Peter Zacho Søgaard rapporterer fra Kijev.
Kirill drikker ikke alkohol. Han holdt op for fem år siden, og han rører ikke den slags nu. For maden er jo så dårlig her, siger han, at man er nødt til hverken at ryge eller drikke for at overleve. Det er vist ment som en joke, men i så fald bliver den leveret tør som sandpapir. Og der er nok noget om snakken, når man supplerer sin indkomst som guide hernede i Kijevs kloakker. Så er det måske bedst at minimere andre risici i hverdagen? Virker logisk. To mennesker blev dræbt hernede på opdagelsestur sidste år af regnvand, fortæller Kirill uden at fortrække en mine. Han tager turen herned hver uge.
Klaustrofobi for begyndere
Kirill er en ung mand på højest 20, nok nærmere 19 – med blå udtryksløse øjne og mørkt hår der konstant falder ned i øjnene. Han har taget os ned i Kijevs underjordiske tunneler for at guide os igennem en “urban explorer” tur, som han reklamerer for på nettet. Men var det nu også en særlig god ide? Fugten driver ned af væggene, og vi skal gå helt sammenkrøbet for at komme frem. Det er kulsort hernede. Lyset fra vores nyindkøbte lommelygter sluges af mørket i tunnelen foran os. Den eneste lyd der høres, er vandet der drypper og flyder stille forbi vores fødder, der er pakket ind i mintgrønne sovjetiske vaders. Følelsen af byens enorme vægt ligger som en tavs dyne over hver en tanke. Jeg ville i grunden hellere betale for ikke at være her nedenunder jorden i en klaustrofobisk sort, muggen tunnel. Kirill siger, at der kun er 200 meter mere, så kommer vi til en større tunnel – men jeg har fået nok. Tak Kirill – her har du dine penge. Undskyld ulejligheden.
En russer i Kijev
Kirill er glad for at få pengene for sin tur, som han nok frygtede var ved at forsvinde i horisonten. Så han tilbyder i stedet at vise os en anden del af Kijev – en uden alt for mange underjordiske tunneller. Vi spørger hvor han bor, og om han vil vise os sit kvarter, men det synes han er en dårlig idé. “Bad place,” siger Kiril. Han bor med sine forældre 10 km vest for byen, og det er ikke et fint område. Bare betonblokke bygget under Sovjetunionens generalsekretær, Nikita Khrusjtjov. Boligtypen er opkaldt efter ham, og det betyder 5 etagers blokke bygget i 1960erne uden elevator. Kirills familie er fattige russere. Selv snakker han kun ukrainsk, fordi han lærte det i skolen, og han bruger det ikke med sine venner, der også er russere. Kun når han snakker med andre i byen, snakker han ukrainsk. Derfor føler hverken han eller forældrene føler sig repræsenteret af revolutionen i Kijev. De nye magthavere er lige så slemme som de gamle. Korrupte tyve.
Maidan betalt af CIA
Jeg spørger ham, hvad han synes om uroen i Østukraine, og Kirill synes, at den del af Ukraine burde blive russisk. Sådan var det engang, siger han. “Maidan revolutionen, den er bare betalt for af USA og CIA, og nu har de lukket for russiske tv-kanaler i Ukraine.” Der er “Information war”, siger Kiril. Ikke fordi han savner de russiske kanaler, for han så dem alligevel ikke. “TV er for zombier”, siger Kirill. Sine nyheder får han fra russiske sider på nettet.
Der er heller ingen pro-russiske kandidater at stemme på til præsidentvalget. Jeg foreslår et par stykker, Serhij Tihipko, Mykhailo Dobkin – Kirill ler hånligt, “They’re Criminals!”. Men selvom Janukovitj også var en slem tyv, er dem, der er ved magten nu, ikke bedre, synes han. “Ukraine is forever doomed”, siger Kirill apatisk.
Tjernovetskijs skyskraber
Vi tager metroen ud til Kijevs forsvarsanlæg, der nu er opslugt af byens grænser, der er vokset ud over dem. Anlægget blev bygget af den russiske imperiale hær i 1700- og 1800-tallet for at forsvare Kijev. Kirill vil vise os noget. Foran os ligger en stor rund bygning i to etager, nærmest som et mini Colosseum, men malet i en cremefarvet hvid. Et af de tre “tårne” som Kirill kalder dem. Lige klods op af bygningen rejser der sig et bjergmassiv af en boligblok i hvid cement. 30 etager høj fylder den hele synsfeltet op. Det er Kievs tidligere borgmester skyld, siger Kirill. Leonid Tjernovetskij, som han hedder, ændrede jordens områdezone fra militært område til byzone og solgte det til entreprenører. Nu bor han i Israel, hvor han lever af sine milliarder. Han er en farverig person, Tjernovetskij. Flere kaldte ham skør. Han var meget glad for at synge til valgmøder og indspillede i 2009 en cd med covers af 80´er numre. Uanset hvad er boligblokken en realitet, lige midt i Kijevs gamle fort.
Kælderen under Kijev
Lige ved siden af byggepladsen fører en gang os ned i en kælder under fortet – den er fyldt med byggeaffald og skrald. Byggearbejderne fra højhusbyggeriet har forrettet deres nødtørft hernede på både den ene og den anden måde, så vi passer på, hvor vi sætter vores fødder. Pludselig er vi nede i mørket igen. Men ikke sammenkrummet denne gang, for rummet er kæmpestort og sort som kul. Helt stille med mange meter til loftet og bunker af gamle planker på gulvet. Det var her, det sovjetiske hemmelige politi NKVD indespærrede og torturerede politiske fanger under revolutionen, fortæller Kirill. De rustne kroge i loftet vidner om hvilke rædsler, der er foregået. Kirill siger, at folk blev hængt op i dem og tortureret. Det har uden tvivl været modbydeligt at sidde fanget her i mørket. Kirill tror, at også denne del af fortet vil blive revet ned for at gøre plads til nybyggeri. Der er ingen respekt om historiens lektier her. Kun forretningsmuligheder og grådighed. Spørgsmålet er, om eks-bokseren Vitalij Klitsjko vil gøre noget ved det erhvervsklima, hvis han bliver byens borgmester. Han bor selv i en skyskraber i det centrale Kijev, hvor han ejer de øverste fem etager.
Vi siger tak til Kirill for historierne og lover at anbefale ham på nettet. Han skal ned i kloakkerne igen i denne uge, for at der kan komme brød på bordet ude i de betonklædte forstæder.
