TRAKTAT | Efter tres år anerkender Rumænien nu officielt grænsedragningen langs floden Prut. Det lykkedes i sidste uge at få underskrevet en grænsetraktat med Moldova.

Siden Anden Verdenskrig har grænsen imellem Moldova og Rumænien været uafklaret og Rumænien har opfattet landet som en rumænsk provins under sovjetisk besættelse. Moldova har i lange perioder været en del af Rumænien og det mest benyttede sprog er rumænsk.

Under sidste uges ceremoni udtrykte man fra rumænsk side, at man inden længe vil kunne betragte den rumænsk-moldoviske grænse som en intern grænse inden for EU. Aftalen betyder særligt noget for Moldova, da det er et af de sidste skridt for en fuld anerkendelse fra rumænsk side, og dertil gavner traktaten Moldovas proces i retning af EU

WAZ.EUoberserver 11/11

Nine O’Clock 9/11

Af KFH