PRÆSIDENTVALG | Den 29. marts 2014 stemte den slovakiske befolkning imod en yderligere magtcentralisering, da premierminister Robert Fico tabte anden runde af præsidentvalget. På trods af at Fico ikke var overbevisende, overraskede det alligevel, at den stærke politiker i sidste ende ikke formåede at vinde. Hele 59 pct. af slovakkerne fravalgte Fico og vinderen blev den politiske uafhængige rigmand og filantrop Andrej Kiska.

Fra premierminister Robert Fico meldte sit kandidatur til præsidentvalget, havde han selv og hans socialdemokratiske regeringsparti SMER-SD sat alle sejl for at vinde præsidentvalget. Han så ud til at være leveringsdygtig for en sikker sejr for partiet, og først kort forinden første runde af præsidentvalget ændrede billedet sig.

Søndag den 30. marts blev det offentliggjort at slovakkerne havde valgt en ny præsident. Det var ikke Fico. Politikeren som havde meldt sit kandidatur, da han var sikker på at han ville vinde, var i stand til at tabe.

Spørgsmålet mange har stillet sig selv efterfølgende, er derfor, om valget af Fico som præsidentkandidaten, der skulle bringe partiet en sikker sejr og en yderligere centralisering af magten i Slovakiet, var det rigtige valg for partiet.

Men med en magtcentralisering i SMER-SD, som kun kan tillade et begrænset felt af partiloyale kandidater, var Fico den oplagte person med chance for at vinde. Dog betyder netop hans kandidatur også, at et nederlag ikke passerer uden ligegyldighed.

Rokker ved regeringen
Fico udtalte i valgkampen, at præsidentvalget kunne forstås som en afstemning om den slovakiske befolknings holdning til SMER-SD i regeringssædet. På baggrund af den udtalelse er der derfor en forventning til, at der vil forekomme ændringer i regeringen, i det næsten 60 pct, af befolkningen ifølge Ficos egen definition altså ikke er tilfredse med Fico og SMER-SD’s regeringsførelse.

Selv har partiet endnu ikke foretaget ændringer, men udtalt, at de ikke vil afvise at det kan ske. Dog vil sådan nogle ændringer ikke have noget med præsidentvalget at gøre, men er derimod tegn på, at regeringen er midtvejs i deres regeringsperiode.

Nederlaget skaber yderligere problemer for Fico og SMER-SD, da Slovakiet ifølge egen lovgivning skal iværksætte en gældsbremse i en to-årig periode, hvis landets gæld overstiger 55 pct. af BNP. Dette ser ud til at ske i år, og SMER-SD er derfor nødsaget til at foretage besparelser i den offentlige sektor samtidig med folketingsvalg i 2016.

Genvalg samtidig med besparelser synes endnu sværere nu, hvor partiet ikke kan påstå, at den retning de fører landet i, er bakket op af befolkningen, og de kan nu heller ikke længere promovere sig som ”dem der altid vinder”.

De omfattende konsekvenser nederlaget har for Fico og hans SMER-SD, kom ligeledes til udtryk under første pressemøde efter nederlaget, hvor en usædvanligt lavmeldt Fico udmeldte, at han tog nogle dage fri for at komme sig ovenpå en sprængt achillessene, en fodboldkamp havde forårsaget et par uger forinden valget. Der hersker dog ikke tvivl om, at disse hviledage ikke havde været aktuelle, havde valgets udfald været anderledes.

Den ukendte Kiska
Hvad der stadig er forundrende er, at den politisk uafhængige og ukendte forretningsmand Andrej Kiska kunne vinde præsidentvalget. Kiska førte en kampagne med særligt fokus på hans neutralitet og opgør med det etablerede, hvilket ikke er ligegyldigt i et land, hvor tilliden til de etablerede partier er forsvindende. Højrefløjens kandidat Pavol Hrusovsky blev et slående bevis på mistilliden med 3,3 pct. af stemmerne efter første runde af præsidentvalget.

Hans tidligere kollega i det katolsk-demokratiske parti KDH, Radoslav Prochazka, som trak sig fra parlamentet og partiet for at fokusere på sin tilnærmelsesvis politisk uafhængige kandidatur i præsidentvalget, fik derimod 20 pct. af stemmerne. Symbolikken i præsidentvalget var dermed ikke kun et valg om at fravælge en yderligere SMER-SD magtcentralisering, men også et opgør med de etablerede partier.

I Kiskas vej til sejr hører også, at Ficos kampagne slog fejl i forsøget på at forbinde Kiska med Scientology, fremstille den manglende politiske erfaring som en sikkerhedsrisiko for landet og påstå ejerskab af ulovlig lånevirksomhed, som menes yderligere at have mobiliseret proteststemmerne mod Fico.

I modsætning til tidligere præsidenter af Slovakiet er Kiska den første politisk uafhængige og uden baggrund i det tjekkoslovakiske kommunistparti. Tidligere præsidenter i Slovakiet har formelt meldt sig ud af deres respektive partier ved indsættelsen, men særligt ved den nuværende præsident Ivan Gasparovic ses sympatien for det tidligere parti SMER-SD tydeligt.

Der hersker ingen tvivl om Kiskas politiske uafhængighed, men hvad Kiska ellers står for, og hvad han gerne vil opnå som præsident, er til en vis grad stadig uvist. Kiskas kampagne fokuserede på, at hans uafhængighed fra partier og politikere skal balancere regeringens magt. Ligeledes har Kisko udtalt, at han vil samle og motivere nationen samt give en mere menneskelig tilgang til politik og genopbygge anstændigheden heri. Ikke et konkret program. Men hertil skal præsidenten nærmest ceremonielle rolle i Slovakiet dog tages i betragtning.

Fico og Kiskas samarbejde
Efter en ufin valgkamp fra Fico, spekuleres nu i hvordan samarbejdet mellem Fico og Kiska vil forløbe efter den formelle indsættelse af Andrej Kiska den 15. juni. Fico spås at lægge den konfronterende politik kendt fra valgkampen på hylden, da han ellers risikerer endnu en gang at motivere protesterne.

Afgørende for Kiska er dog, at han får samlet et stærkt team af respekterede rådgivere omkring sig, så hans manglende erfaring i politik ikke kan bruges imod ham.