POLENS FORMANDSKAB | Den 1. juli sætter Polen sig i formandsstolen i EU, og indleder dermed det nye såkaldte trioformandskab, hvor tre formandskaber i træk skal arbejde sammen for at skabe en højere grad af kontinuitet. Højest på dagsordenen står den finansielle og økonomiske krise. Trioen består af Polen, Danmark og Cypern, og de har lagt linjen for EU frem til 2013.

Der er udsigt til økonomisk krisestyring og besparelser frem for investeringer, der kan skabe vækst og flere jobs. Vi har allerede oplevet det i Danmark, hvor dagpengeperioden er blevet reduceret til to år, efterlønnen foreslås dramatisk ændret og pensionsalderen sat op. I Polen har de gjort det nemmere at hyre og fyre ansatte, uden at arbejdstagerne har fået kompensation for deres usikre arbejdsforhold. Der er dermed behov for en social balance, der også sikrer arbejdstagernes rettigheder.

Jeg var Parlamentets ordfører på rapporten om Flexicurity, og den model skal over de næste år indføres i alle EU’s medlemslande, selvfølgelig under hensyntagen til deres økonomiske og sociale niveau. Men der skal være en balance mellem fleksibilitet og social og økonomisk sikkerhed og tryghed, ellers skaber modellen uro på arbejdsmarkedet.

‘Trio-fagforeningssamarbejde’
Som et supplement til trioformandskabet, er de faglige organisationer i Danmark, Polen og Cypern gået sammen om at stille en række fælles krav til EU’s udvikling. Fagbevægelsen ønsker, at Lissabon-traktaten får en særlig social klausul, der fastslår, at arbejdstagernes grundlæggende rettigheder stilles på niveau med de fire friheder (den frie bevægelighed for arbejdskraft, kapital, varer og tjenesteydelser).

I krisetid er det vigtigt, at landene ikke underbyder hinanden på dårlige arbejdsforhold, for på den måde at tiltrække erhvervslivet. For at forebygge social dumping, er der behov for fælles regulering på EU-niveau. EU bør sikre arbejdstagernes rettigheder på tværs af grænserne. Folk, der arbejder i et andet land end deres hjemland, skal have samme rettigheder, som gælder for statsborgerne i det pågældende land. Desuden skal de sociale parter inddrages mere i lovgivningsarbejdet, så deres position styrkes. Og vi skal sikre, at der altid er enten kollektive aftaler om løn eller en lovbestemt mindsteløn, så vi ikke risikerer social dumping og et “race to the buttom”.

EU under Polens formandskab må sikre, at arbejdstagerne ikke betaler prisen for finanskrisen
For tiden arbejder vi i EU på flere direktiver om arbejdstagernes rettigheder.Direktiverne om sæsonarbejdere, internt virksomhedsudstationerede og udstationering vil fortsat blive behandlet under det nye trioformandskab, og her spiller Polen en central rolle. Polen har nemlig en stor arbejdsløshed og lave lønninger, og derfor tiltrækkes mange polakker af arbejde i eksempelvis Danmark eller Tyskland.

Nogle af polakkerne kommer til landet som udstationerede og andre måske som “falske selvstændige”, og de er ikke på forhånd sikret de samme regler og rettigheder som deres danske kollegaer. I Tyskland har man i flere sektorer hverken lovfæstede mindstelønninger eller kollektive overenskomster, hvilket i flere tilfælde har ført til social dumping med lønninger helt ned til 2-3 Euro i timen. Den vandrende arbejdskraft risikerer at blive udnyttet, hvis vi ikke gør alt, hvad vi kan, for at sikre dem ligebehandling i de rigere EU lande.

EU må tage initiativ til at sætte standarden og sikre, at det ikke er arbejdstagerne der betaler prisen for finanskrisen. Det var jo ikke deres skyld at den finansielle boble bristede. EU og unionens medlemslande bør skabe vækst og beskæftigelse ved at investere i forskning, uddannelse, innovation og ved at fremrykke offentlige investeringer. Det bliver en af de vigtigste opgaver i Polens formandskab, at styre EU gennem den finansielle og økonomiske krise og vise vejen mod mere vækst og flere og bedre jobs.

Af Ole Christensen (S), Medlem af Europa-Parlamentet