FILM | Dokumentarfestivalen CPH:DOX 2018 bringer filmperler til København i perioden 15. – 25. marts. Programmet omfatter blandt andet rumænsk fodboldentusiasme, nynazisme i Tjekkiet, kønsroller og sport i Sibirien og politisk nostalgi i Serbien.

The White World According to Daliborek
Daliborek laver black metal-videoer og horrorfilm på YouTube, bor hos sin mor i en trist boligblok og arbejder på en bilfabrik. Og så er han nynazist og 40 år gammel. Et stolt medlem af den hvide race, men som har udsigt til en ordentlig overraskelse for enden af en tragikomisk og semi-surrealistisk film, der starter i udkants-Tjekkiet og ender i Auschwitz.

Daliborek lukker os nemlig helt ind i en kitschet underverden af (selv)had og ekstreme holdninger med rødder i et parallelsamfund på nettet, hvor radikaliserede europæere som han selv ikke har andet til fælles end deres had til resten af samfundet. For Daliborek er ikke alene – trods alt. I let stiliserede og absurdistiske scenarier lader instruktøren Vít Klusák sin hovedperson optræde som han vil, og resultatet er både en skræmmende, grotesk og ind imellem grinagtig film om en mand, der er faret vild i sine tanker. En kulsort stemningsrapport fra den usynlige, europæiske underklasse.

The Other Side of Everything
En af dørene i familien Turajlics lejlighed i Beograd har været lukket lige så længe, nogen kan huske. I dag bor filmskaberen Milas mor, den tidligere professor og kloge politiker Srbijanka, stadig kun i den ene halvdel af sit rummelige hjem, som blev delt i to, da kommunisterne tog magten efter krigen i 1945.

Gennem samtaler mellem mor, datter og familiens venner forvandles lejligheden til et mikrokosmos over Serbiens (og Europas) turbulente historie i en tid, hvor nationalismen på ny vinder frem i øst. Og hvor nostalgien efter den nære fortid vinder frem i hele Europa.

Srbijanka er en formidabel politisk tænker og en uimodståelig person at være i selskab med. Selvom hun i dag er pensioneret, er hendes politiske engagement så lidenskabeligt som altid. Men hvad er der på den anden side af den lukkede dør i hendes hjem? ‘The Other Side of Everything’ vandt hovedprisen på sidste års IDFA-festival i Amsterdam.

Good Luck
Den dobbelte CPH:DOX-vinder Ben Russell er en af de mest visionære filmskabere i dag. Han er heldigvis også en af de mest produktive. ‘Good Luck’ er en monumental film optaget på to sider af Jorden: I en kobbermine i Serbien og en illegal guldmine i Suriname. Den dobbelte interesse for udvidede bevidsthedsformer og for geologiske og biologiske råmaterialer er samtidig to poler i Russells eget værk, som her mødes i en totalitet, der dog aldrig er større end sine medvirkende.

Minearbejderne producerer deres egne cinematiske selvportrætter i en affirmativ gestus, der er både politisk og fundamentalt human. Der er altid en mere eller mindre psykedelisk dimension i den særlige ‘russellske’ fortolkning af det etnografiske projekt, som også her overskrider sine grænser og bevæger sig ind i nyt og ukendt land – og langt ned under jorden.

Infinite Football
Humoren er ekstremt underspillet og så meget desto skævere (og sjovere) i den helt nye film af den rumænske filmskaber og fodbold-entusiast Corneliu Porumboiu, der møder en sympatisk fodbolddommer og kommunal bureaukrat, som har en plan om at ‘forbedre’ spillet med nye regler og en bane uden hjørner.

Systemer, teorier og planer. Intet kan dog forhindre virkeligheden i at bryde ind i en film, hvor fodbold bliver en kosmisk (og post-kommunistisk) one-size-fits-all-metafor for dagdrømmere og folk, der gerne deler ud af deres livsfilosofi, når bare nogen vil lytte. Og det vil Porumboiu, som er rejst ud i provinsen for at møde sine landsmænd og -kvinder, der med generøs lidenskabelighed indvier ham i deres drømme og tanker.

Der er ingen saksespark i den minimalistiske ‘Infinite Football’. Til gengæld er der deadpan-komik for alle ens lei – og en form, der konstant løber om hjørner med én frem mod en slutning, der med beskedenhed demonstrerer, at Corneliu Porumboiu er en af vor tids mest originale filmskabere.

Harmony
Med en af Ruslands mest industrielt brutale og forurenede byer som scene udforsker ‘Harmony’ selvforståelsen og kønsrollerne i den russiske ungdom gennem landets to stolte sportsgrene: Ishockey og rytmisk gymnastik.

Frederick Paxton har en fotografs blik for sårbarheden i de unge kroppe og ansigter, når de sammenbidt kæmper for at leve op til sportens uhyre maskuline og feminine idealer, som ofte er deres eneste håb for en vej ud af Tjeljabinsk – en by på størrelse med København i Uralbjergene op mod Sibirien. Vinterkulden forvandler de tungindustrielle landskaber til en mørk og poetisk halvverden gennem Paxtons linse, og placerer filmen selv i feltet mellem vérité og visuel fotokunst.

Men ‘Harmony’ er også et øjebliksbillede fra et Rusland, der på én gang lever i skyggen af fortidens storhed, men hvor en ung generation er på vej ind i en ukendt fremtid.

Forhåndsomtalerne er skrevet af CPH:DOX.

Af CPH:DOX