ØKONOMI. Parlamentet i Letland vedtog 1. december statsbudgettet for 2010. Det blev et budget med strukturreformer og store besparelser, for i disse dage er letterne ikke alene om at bestemme.
Riga skylder al sin økonomiske stabilitet til IMF, der sidste december stillede et lån på 7,5 milliard euro til rådighed for landet, til brug i perioden 2008-2011. Låneaftalen er undertegnet af EU, IMF og Letland, og et vilkår i aftalen er, at underskuddet på det lettiske statsbudget ikke må overstige 8,5% af landets BNP.
Derfor er der i statsbudgettet for 2010 skåret i midler til undervisning, hospitaler og statsadministrationen, ligesom de offentlige lønninger er blevet sat ned, og skatten op. Desuden er der blevet introduceret nye skatter og afgifter, og værdien af de offentlige pensioner er sat ned med 10%. Og så er der planlagt en pensionsreform, der skal sætte pensionsalderen op fra 62 til 65.
Letlands problemer skyldes til dels, at Letlands offentlige udgifter eksploderede efter 2004 – hvor Letland lige var kommet med i EU og økonomien boomede. Derfor kan de grelle strukturelle reformer, der følger af aftalen med IMF og EU, i følge det analytiske nyhedsbrev Central European Weekly, være både sunde og gode.
Men oppositionen, fagforeningerne, studenterorganisationerne, diverse forretningskredse og store udpluk af den generelle offentlighed i Letland, deler ikke denne tolkning. Og arbejdsløsheden stiger. Derfor bliver parlamentsvalget i maj 2010 heller ikke uspændende.
Center for Eastern Studies (OSW), Warszawa – Central European Weekly, 2/12
